Nordnet Bank

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed

Vi har fundet 2 afgørelser om Nordnet Bank fra Finanstilsynet, den seneste 3. september 2024.

Påbud — 3. september 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i første halvår af 2024 en funktionsinspektion i Nordnet Bank med fokus på bankens dokumentation for kvalitetsforbedrende services ved modtagelse af formidlingsprovision. Funktionsinspektionen indgik i en temainspektion, hvor også fire andre pengeinstitutter blev undersøgt. Formålet med inspektionen var at undersøge, om banken har dokumenteret, at den opfylder kravene til levering af kvalitetsforbedrende service til investeringskunder, der betaler formidlingsprovision til banken. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at Nordnet Bank har en proces for evaluering af, hvordan banken efterlever reglerne om kvalitetsforbedrende services. Dokumentationen er dog mangelfuld på en række punkter. Bl.a. har banken ikke dokumenteret vurderingen af værdien af servicetilbuddet til de provisionsbetalende kunder og vurderingen af, om banken leverer services, der er proportionale med formidlingsprovisionen. Den mangelfulde dokumentation medfører, at banken ikke kan dokumentere, at kunden faktisk modtager kvalitetsforbedrende services for den formidlingsprovision, som kunden betaler, og det indebærer en risiko for, at banken ikke opfylder forpligtelsen til at levere tilstrækkelige kvalitetsforbedrende service til kunden. Finanstilsynet har derfor påbudt banken at udbygge sine procedure for evaluering af kvalitetsforbedrende services, så det sikres, at banken i tilstrækkeligt omfang registrerer, hvordan provisionen øger kvaliteten af den service, der er leveret til kunden.[1] [1] Jf. § 8, nr. 2, i bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 1. juni 2023
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i december 2022 på inspektion i Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (virksomheden). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens organisation, risikovurdering, politikker og forretningsgange på hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede desuden virksomhedens kundekendskabsprocedurer for både privat- som erhvervskunder. Endelig omfattede inspektionen virksomhedens overvågning af kunder, herunder overholdelse af virksomhedens undersøgelses-, noterings-, opbevarings- og underretningspligt. Virksomheden udbyder en digital platform til opsparing og investering for både private og erhvervsdrivende. Virksomheden tilbyder blandt andet alders-, rate- og kapitalpensionsopsparing. Virksomhedens kunder opretter en depotkonto i virksomheden, hvor kunderne kan overføre midler til og fra deres Nemkonto i eget pengeinstitut. Kunderne kan herefter opspare og investere i aktier, investeringsforeninger og andre værdipapirer. Virksomheden har dermed udelukkende delkundeforhold. Virksomhedens hovedkontor er placeret i Sverige, hvor størstedelen af virksomhedens administration mv. foregår. Virksomheden opererer desuden via filialer i Danmark, Norge og Finland. Virksomheden har pr. december 2022 omkring 370.000 aktive kunder, hvoraf størstedelen er privatkunder, der er bosiddende i Danmark. Virksomheden har oplevet stor tilvækst af kunder i forbindelse med de seneste års negative renter i pengeinstitutter samt i løbet af Covid-19-pandemien. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem. Finanstilsynets vurdering er bl.a. baseret på virksomhedens relativt begrænsede produktudbud, der består i, at kunder kan overføre til deres depotkonto i virksomheden og herefter investere i diverse værdipapirer via virksomhedens platform. Virksomheden har udelukkende delkundeforhold, hvilket gør det sværere at få det fulde overblik over kundernes samlede transaktioner, midlernes oprindelse mv.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Nordnet Bank hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Nordnet Bank (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet