Klim Sparekasse
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed
Vi har fundet 7 afgørelser om Klim Sparekasse fra Finanstilsynet, den seneste 11. februar 2025.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Udlånet blev i perioden fra ultimo 3. kvartal 2023 til ultimo 3. kvartal 2024 forøget med 20,8 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Sparekassen oplyser, at baggrunden for overskridelsen er en kombination af, at sparekassen har haft flere sager, hvor der har været et midlertidigt finansieringsbehov, en forøget tilgang af privat- og erhvervskunder som følge af ansættelse af nye rådgivere samt et nyt 1. prioritetsprodukt. Høj udlånsvækst udgør en forøget risiko og stiller ekstraordinære krav til sparekassens kreditstyring. Det kræver, at organisationen tilpasses, så kreditstandarderne ikke svækkes, og at risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Det er endvidere Finanstilsynets forventning, at pengeinstitutterne har en løbende kreditstyring og intern budgetlægning, som sikrer tilstrækkelig afstand til pejlemærket i tilsynsdiamanten til, at overskridelser hindres. Finanstilsynet har på baggrund af overskridelsen givet en risikooplysning til Klim Sparekasse, om at sparekassen bør sikre en lavere udlånsvækst. Finanstilsynet vil følge udviklingen i udlånsvæksten AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Klim Sparekasse er en mindre sparekasse, som primært servicerer privatkunder og mindre erhvervsdrivende i Thisted, Vesthimmerland og Jammerbugt kommune. Sparekassen har desuden kunder i Aalborg, Aarhus og København, hvoraf de fleste dog har tilknytning til sparekassens lokalområde. Geografisk spænder sparekassen dog over et relativt stort geografisk markedsområde i forhold til tilsvarende institutter. Sparekassens største branche er landbrug og fiskeri med 19 pct. af de samlede udlån og garantier, hvilket er væsentligt over niveauet for tilsvarende institutter. Udlånet til branchen vedrører hovedsageligt fiskeriet ved Thorup Strand samt finansiering af mindre landbrug. Sparekassen har endvidere en stor obligationsbeholdning og som følge heraf højere markedsrisici end tilsvarende institutter. Ved inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 46 største udlån. Sparekassen har en lav andel af kunder med normal god bonitet blandt de gennemgåede eksponeringer. Der blev statueret objektive indikationer for kreditforringelser (OIK) i yderligere 2 eksponeringer. Der var generelt ikke tilstrækkelig sammenhæng i de gennemgåede nedskrivningsberegninger, hvorfor sparekassen har fået påbud om at forbedre sine nedskrivningsberegninger for at sikre et retvisende nedskrivningsniveau på de enkelte kunder. Sparekassen har desuden fået påbud om at udbedre mangler og uklarheder i kreditpolitikken. Herudover har sparekassen fået påbud om at styrke risikostyrings- og compliancefunktionens arbejde ved at tilrette funktionernes politikker, forretningsgange og instrukser, samt ved at sikre bedre sammenhæng mellem complianceansvarliges risikovurderinger, årsplaner og compliancegennemgange. Sparekassen har endvidere ikke i tilstrækkelig grad sikret, at mangler i varetagelsen af outsourcede processer, tjenesteydelser og aktiviteter bliver identificeret, hvorfor sparekassen har fået påbud om løbende at overvåge, undersøge og kontrollere eksterne leverandørers arbejde.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har givet et påbud til Klim Sparekasse, som skal efterleves i fremtidige årsrapporter. Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af Klim Sparekasses årsrapport for 2020. Sparekassen har i sin årsrapport for 2020 ikke opfyldt kravene til indholdet i ledelsespåtegningen, da årsrapportens ledelsespåtegning ikke eksplicit nævner, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. I stedet var anført, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Finanstilsynet har ved sin vurdering lagt vægt på, at loven fastsætter eksplicitte krav til indholdet af ledelsens påtegning. Det skal være klart for regnskabsbruger, at ledelsens påtegning omfatter, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Det er et konkret krav, som alle regnskabsaflæggere skal opfylde, og det skal være klart for en regnskabsbruger, at ledelsen ikke har undladt oplysninger om udviklingen i sparekassens aktiviteter og økonomiske forhold. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i foråret og sommeren 2020 en undersøgelse af udvalgte indgående- og udgående pengestrømme i Klim Sparekasse’s LCR opgørelse. Dette skete som led i en temaundersøgelse, der omfattede 12 pengeinstitutter. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om pengeinstitutternes opgør de relevante pengestrømme i overensstemmelse med LCR-forordningen og dermed, om det rapporterede likviditets-nøgletal, LCR, giver en retvisende billede af institutternes evne til at imødegå et likviditetsstress. Formålet har derudover været at undersøge, om pengeinstitutternes opgørelse af deres LCR lever op til ledelsesbekendtgørelsens bestemmelser om forretningsgange og dokumentation. Sparekassens opgørelse af indgående og udgående pengestrømme opfylder ikke på alle punkter LCR-forordningens bestemmelser. Sparekassen har fået påbud om at sikre en retvisende LCR-opgørelse. De konstaterede fejl påvirker ikke sparekassens LCR i væsentligt omfang eller sparekassens overholdelse af det regulatoriske LCR-krav. Sparekassen mangler forretningsgang og dokumentation af LCR-opgørelsen. Sparekassen har fået påbud om udarbejde forretningsgang og dokumentation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i maj 2020 på inspektion i Klim Sparekasse. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med sparekassen. Inspektionen omfattede sparekassens politikker, procedurer og interne kontroller samt kundekendskabsprocedurer, herunder sparekassens overvågning af privatkunder og virksomhedskunder. Klim Sparekasse er et mindre pengeinstitut, hvis lokalområde er Thisted, Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner. Sparekassen har en relativt simpel forretningsmodel, der går ud på at drive traditionel sparekassevirksomhed med forholdsvis simple pengeinstitutprodukter i lokalområdet. Sparekassens kundesegment består primært af privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Etablering af kundeforhold sker i overvejende grad ved fysisk møde. Omvendt udbyder sparekassen valutaveksling samt kontantbetalinger via pengeautomater. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. På baggrund af inspektionen har en række områder givet anledning til tilsynsreaktioner. Sparekassen får påbud om at sikre, at sparekassens politik på hvidvaskområdet tager udgangspunkt i sparekassens risikovurdering, og fastsætter sparekassens overordnede strategiske mål på hvidvaskområdet. Den skal desuden indeholde de principielle beslutninger om, hvordan sparekassen skal indrettes, så risiciene for hvidvask og finansiering af terrorisme imødegås. omfatter ajourføring af kundeoplysninger og screening af medarbejdere. Ligeledes skal sparekassen revidere sine forretningsgange, således at disse er tilstrækkeligt operationelle og klart angiver de konkrete opgaver, som skal udføres. Sparekassen får påbud om at sikre, at den notering, som understøtter sparekassens undersøgelser ved mistænkelige transaktioner og aktiviteter, er tilstrækkeligt detaljeret. Den skal omfatte de faktuelle oplysninger om kunden og transaktionen.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i august 2016 på inspektion i Klim Sparekasse. Alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Klim Sparekasses forretningsmodel er at modtage indlån og yde udlån samt at investere de modtagne indlån i noterede værdipapirer. Sparekassens kunder er hovedsageligt private og mindre erhvervsdrivende i Nordvestjylland. Sparekassen har desuden kunder i Aalborg, Aarhus og København, hvoraf de fleste har tilknytning til lokalområdet. Geografisk spænder sparekassen dog over et større område end sammenlignelige institutter. Fordelingen af udlån er henholdsvis ca. 62 pct. privatkunder og 38 pct. erhvervskunder. Sparekassens største branche er landbrug og fiskeri med 12 pct. af de samlede udlån og garantier. Udlånet er hovedsageligt givet til aktiviteterne omkring fiskeriet ved Thorup Strand samt til finansiering af mindre fritidslandbrug. Finanstilsynet gennemgik de 60 største udlån, svarene til alle udlån over 2 pct. af sparekassens kapitalgrundlag. Der blev i alt gennemgået udlån for 116 mio. kr., svarende til 41 pct. af den samlede udlånsmasse. Finanstilsynet vurderede i 7 tilfælde, at kunderne havde en højere risiko end sparekassen selv havde vurderet. Finanstilsynet fandt yderligere nedskrivninger for i alt 822.000 kr. Sparekassen modtog et påbud om at opgøre alle oplysninger til korrekt risikovurdering af kunderne samt et påbud om bedre rapportering på kreditområdet. Sparekassen modtog endvidere enkelte påbud om forbedring af bestyrelsens arbejde samt tilretning af uklarheder og uoverensstemmelser i retningslinjerne på markedsrisiko- og likviditetsområdet. En stor andel af sparekassens likviditet er placeret i obligationer, hvilket giver en højere renterisiko end tilsvarende institutter.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Undersøgelsen var en afgrænset funktionsundersøgelse, hvor sparekassens kreditrisici, bestyrelsens og direktionens arbejde samt sparekassens opgørelse af sit individuelle solvensbehov blev gennemgået. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Klim Sparekasse er en lokal sparekasse med det vestlige Han Herred og Hannæs som det primære forretningsområde. Sparekassens kunder består hovedsageligt af landbrug, mindre erhvervsdrivende samt privatkunder. Sparekassen er kendetegnet ved at have et stort indlånsoverskud. Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen sparekassens 41 største udlånsengagementer, svarende til ca. 45 pct. af sparekassens samlede udlån og garantier. Sparekassen har i kraft af sin beliggenhed og forretningsområde en forholdsvis høj risikokoncentration indenfor landbruget på 26 pct. af sparekassens samlede udlån og garantier. Der er dog primært tale om mindre landbrug, hvor sparekassens engagement med den enkelte landmand ikke er af en betydelig størrelse. Undersøgelsen gav ikke Finanstilsynet anledning til at påbyde yderligere nedskrivninger på de gennemgåede engagementer. Finanstilsynet havde på baggrund af undersøgelsen ingen bemærkninger til sparekassens opgjorte solvensbehov på 12,4 %. Ult. 2010 var den faktiske solvensprocent 21,4. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Klim Sparekasse hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Klim Sparekassen
- Klein2 ApS
- Køge Kommune
- KaB International A/S
- Kvalitena Danmark AB
- JN Data A/S
- Luxanpros LTD
- Investeringsforeningen Danske Invest Index
- Nordnet Bank
- Fuse Loyalty ApS
- SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse
- Dansk Fartøjsforsikring A/S
Flere: Finanstilsynet