Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med markedsområde i Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Hovedstaden, undtagen Bornholm, samt kommunerne Køge, Roskilde, Greve og Solrød. Sparekassen tilbyder bankforretninger til privat- og erhvervskunder gennem egne eller partneres produkter. Sparekassen er fusioneret med Nordfyns Bank A/S. Det medfører i en periode betydelig vækst og øger sparekassens operationelle risici. Sparekassens basisindtjening i procent af udlån og garantier ligger under gennemsnittet for sammenlignelige institutter. Sparekassen skal have fokus på at sikre en robust indtjening på lang sigt, da en lav basisindtjening reducerer sparekassens kapacitet til at modstå tab. Finanstilsynet gennemgik i alt 100 udlån, svarende til cirka 12,6 pct. af sparekassens udlån pr. 31. marts 2025. Sparekassen udarbejder som udgangspunkt ikke følsomhedsanalyser af likviditeten ved finansiering af projekt- og udlejningsejendomme. Sparekassens kreditvurdering på dette område er derfor ikke tilstrækkelig, hvilket indebærer en risiko for, at den påtager sig en betydelig kreditrisiko. Sparekassen har fået påbud om at inddrage relevante følsomhedsanalyser af ejendomskunders likviditet i bevillingsgrundlaget. Sparekassens nye erhvervskunder, herunder nye store kunder, har i flere tilfælde en svagere bonitet end de eksisterende erhvervskunder. Hvis den øgede risikoappetit fastholdes, vil kreditkvaliteten i erhvervsporteføljen forringes over tid, hvilket øger tabsrisikoen, især hvis konjunkturerne vender. Sparekassens løbende overvågning af krediteksponeringer er mangelfuld, og den får derfor ikke i tilstrækkeligt omfang identificeret svaghedstegn og ændret kundernes risikoklassifikation. En utilstrækkelig overvågning indebærer en risiko for, at sparekassen ikke iværksætter tabsbegrænsende tiltag i tide. Sparekassen har fået påbud om at sikre en betryggende overvågning af sparekassens krediteksponeringer, herunder særligt at sikre korrekte risikoklassifikationer og nedskrivninger for kunder, hvor kreditrisikoen er steget.

Middelfart Sparekasse (sparekassen) er en garantsparekasse med primært markedsområde i Region Syddanmark, Region Midtjylland samt fra foråret 2023 også Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune). Sparekassen har et 30-årigt udlånsprodukt, som primært er baseret på korte indlån. Det medfører en øget likviditetsrisiko. Sparekassens kreditrisiko på produktet er desuden øget, da gruppen af kunder, der kan få dette lån, er udvidet til også at omfatte kunder med visse svaghedstegn. Dette øger såvel likviditets- som kreditrisikoen på lånene. Sparekassens indtjening er forbedret det seneste år, men den er fortsat lavere end benchmark. Udviklingen er drevet af en stor stigning i indlånsmarginalen, som aktuelt er ekstraordinær høj og ikke nødvendigvis kan opretholdes på dette høje niveau. Sparekassen bør fortsat have fokus på at sikre en robust indtjening på lang sigt. Sparekassen har fået påbud om at sikre, at bestyrelsens selvevaluering gennemføres i et omfang og med en dybde, så den afdækker bestyrelsens kollektive egnethed. Inspektionen omfattede en gennemgang af 150 udlån svarende til 22 pct. af sparekassens samlede udlånsvolumen. I en del sager var sparekassens risikoklassifikation af kunder for positiv. Dette var særligt gældende for udlån til privatkunder, og ændringerne udgjorde dermed en mindre del af den gennemgåede udlånsvolumen. Samlet set medfører dette et væsentligt forværret billede af bonitetsfordelingen blandt de udvalgte udlån, og det medfører en risiko for, at sparekassen træffer beslutninger på et forkert grundlag. Sparekassen har særligt en mangelfuld kreditstyring i afdelingsnettet, hvilket medfører en væsentlig risiko for, at sparekassen påtager sig en højere kreditrisiko end ønsket.

Finanstilsynet havde fokus på, om sparekassens bevillinger til køb af ejer- og fritidsboliger overholdt bekendtgørelse om god skik for boligkredit for så vidt angår risikable boliglån og krav til kunders egenfinansiering. Finanstilsynets har ligeledes set på sparekassens efterlevelse af vækstvejledningen og kundernes robusthed. Finanstilsynet gennemgik i alt 29 sager, som alle var ejerboliger beliggende i vækstområder. De udtagne sager blev desuden udvalgt ud af kunder med en gældsfaktor over 2,5 og en LTV over 60. Ved en gældsfaktor over 5, skal formuen som hovedregel være positiv efter et stress af boligens værdi på 25 pct. 28 pct. af de gennemgåede sager overholdt ikke vækstvejledningens punkt 4, mens de resterende 36 pct. levede op til et af undtagelseskriterierne til punkt 4 i vækstvejledningen. Der var desuden flere sager, hvor kundernes formue var negativ eller spinkel efter køb af bolig, og kundernes robusthed var derfor ikke tilstrækkelig. Sparekassen havde ikke etableret kompenserende foranstaltninger som kortere løbetid på boliglånet. Ved etablering af en kortere løbetid, vil kunderne opnå en vis formuemæssig robusthed indenfor få år. Sparekassen får et påbud om at sikre, at kundernes robusthed er tilstrækkelig ved belåning af boliger. Finanstilsynet kunne i 10 ud af 29 sager konstatere fejl i den opgjorte husstandsindkomst.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse, der udbyder traditionelle pengeinstitutprodukter til sparekassens primære kundesegmenter, der er privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Sparekassens primære markedsområde udgøres af Fyn, Trekantsområdet, Østjylland og Esbjerg. Sparekassens forretningsmodel er udfordret som følge af et stort indlånsoverskud, det aktuelle lavrentemiljø og en skærpet konkurrence. På inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at sparekassens kontrolmiljø i første forsvarslinje var utilstrækkeligt, hvad angår de store udlån, der håndteres i hovedkontoret. Den utilstrækkelige kontrol var medvirkende til, at Finanstilsynet på inspektionen fandt mange fejl og mangler, hvoraf nogle var kritiske. Derudover havde sparekassen i mange tilfælde ikke i sine beslutningsgrundlag foretaget en tilstrækkelig vurdering af erhvervskundernes forretningsmodeller og økonomi samt af de tilhørende sikkerheder. Ved gennemgangen af sparekassens største udlån (over 2 pct. af kapitalgrundlaget) fandt Finanstilsynet en vis risikovillighed i nogle af de bevilgede store udlån. Det vedrørte bl.a. manglende kautioner– både på tværs af koncernselskaber og fra de ultimative ejere. Derudover var flere af sparekassens største kunder for optimistisk risikoklassificeret, idet Finanstilsynet foretog negative ændringer i risikoklassifikationer svarende til en bonitetsvandring på 15 pct. af det gennemgåede volumen på de største udlån. Derved var risikoen noget større end forudsat af sparekassen. Finanstilsynets gennemgang af udlån resulterede endvidere i mernedskrivninger på 13 mio. kr. Forøgelsen af nedskrivningerne skyldtes primært, at sparekassen generelt havde en for mekanisk tilgang til vægtning af scenarier og indlagte betalingsrækker, der ikke var sandsynliggjort. En sammenligning med nedskrivningerne i institutterne i gruppe 2 ultimo september 2020 viste konsistent hermed, at sparekassens samlede nedskrivninger var betydeligt mindre. Det var mest udtalt for erhvervsudlån.

Sparekassens forretningsmodel lægger vægt på at være et full-service pengeinstitut med distribution af en bred vifte af produkter til privat- og erhvervskunder. Sparekassen har en lavere basisindtjening før nedskrivninger end sammenlignelige institutter, om end gebyr- og provisionsindtægterne i sparekassen fylder mere. Sparekassen har det seneste år øget sin ejendomsandel med 20 pct. til 13,4 pct. Sparekassen ligger i forvejen højt i forhold til gruppe 3 institutterne, hvor ejendomsandelen ultimo september 2018 tilsvarende udgjorde 8 pct. De fortsat stigende kapitalkrav stiller store krav til sparekassens indtjeningsevne. Dette skal ses i sammenhæng med, at sparekassen har en relativt lav kapitalisering, hvilket understreges af, at sparekassen bryder med bufferkravet i Finanstilsynets hårde stressscenarium på to års sigt. Sparekassen bør styrke sin kapitalisering og øge sin kapitalmålsætning. Finanstilsynet har i forbindelse med inspektionen gennemgået 272 udlån, fordelt med 15 store udlån over 2 pct. af sparekassens kapitalgrundlag, 77 udlån i nedskrivningsstadie 2-svag, 50 udlån ratet 2c (udlån med betydelige svaghedstegn), 49 nye udlån og 70 kreditforringede udlån samt alle sparekassens udlån til direktions- og bestyrelsesmedlemmer. Boniteten af sparekassens største udlån er bedre end hos sammenlignelige institutter. Inspektionen viste dog, at kreditkvaliteten blandt de mindre kunder er svagere end blandt de store kunder, og også svagere, end hvad sparekassen selv har vurderet. Det gælder også for de nye kunder. Inspektionen førte derfor til en række ændringer i kundernes rating i nedadgående retning, svarende til ca. 18 pct. målt på antal. Inspektionen gav derudover anledning til nye nedskrivninger for ca. 4 mio. kr., heraf ca. 0,6 mio. kr.

I forbindelse med undersøgelsen har Middelfart Sparekasse modtaget påbud i relation til kreditområdet og til god skik-bekendtgørelsen. Finanstilsynets undersøgelse er foretaget med udgangspunkt i ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt en række kvalitative spørgsmål til institutternes implementering af vejledningen, samt en række kvantitative spørgsmål relateret til boligudlån i vækstområder bevilliget i perioden 29. januar 2016 og til og med den 31. december 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været hård. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Udviklingen har været særlig udtalt i vækstområder, defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Ifølge vejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. Kunder med negativ formue er særligt sårbare, hvis robustheden af deres indtjening og likviditet viser sig at være svagere end forventet. Ifølge Middelfart Sparekasse var 18,9 pct. af de bevilgede boliglån omfattet af vejledningen givet til kunder med negativ formue. Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at sparekassen bør sikre sig, at kunder med en negativ formue har en tilstrækkelig robust økonomi. Kunder med høj gældsfaktor er som udgangspunkt sårbare, men de bliver mere robuste, hvis de har en tilstrækkelig høj formue. På grund af risikoen for prisfald i vækstområder skal formuen være højere for disse kunder. Ifølge sparekassen levede 17,8 pct.

Finanstilsynet vurderede, at Middelfart Sparekasses kreditpolitik ikke på tilstrækkelig vis opsatte retningslinjer for typen og omfanget af ejendomsrelateret projektfinansiering. Sparekassens kreditpolitik stiller fx ikke krav til graden af forudgående salg eller udlejning. Ligesom det ikke fremgår af sparekassens kreditpolitik, hvornår der kan ske afvigelser fra hovedreglerne. Finanstilsynet har derfor givet Middelfart Sparekasse et påbud om, at sparekassen i sin kreditpolitik i tilstrækkelig grad skal præcisere den ønskede risikoprofil for udlån til ejendomsrelateret projektfinansiering. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Sparekassen har siden 2012 åbnet filialer i Esbjerg, Hørning, Aarhus og Svendborg samt en investeringsafdeling i Roskilde. Grundet disse filialetableringer har sparekassen de seneste år haft en relativ kraftig udlånsvækst. Væksten er dog reduceret de seneste 12 måneder til omkring 0 pct. Finanstilsynet gennemgik sparekassens 64 største udlån samt en stikprøve på 300 tilfældigt udvalgte udlån. Der blev i alt gennemgået udlån svarende til 60 pct. af den samlede udlånsmasse. Blandt sparekassens største udlån havde 63 pct. god/normal bonitet, mens andelen med god/normal bonitet blandt de mindre udlån alene var 35 pct. Finanstilsynet fandt ved gennemgangen yderligere nedskrivninger for i alt ca. 58 mio. kr., hvoraf langt størstedelen kan henføres til udlån til privatkunder. Sparekassen modtog på den baggrund påbud om at sikre en korrekt vurdering af boniteten af sparekassens kunder, og om at tilrette forretningsgangen, så ejendommes værdi bliver opgjort korrekt. Sparekassen fik endvidere påbud om at nedskrive værdien af ejendomme, herunder domicilejendomme, med i alt 49,3 mio. kr. Sparekassen har opgjort den faktiske solvens efter de påbudte nedskrivninger til 14,4 pct. ultimo 2015, mens solvensbehovet pr. samme dato er opgjort til 8,9 pct. Finanstilsynet fandt ikke anledning til at hæve sparekassens solvensbehov som følge af undersøgelsen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Middelfart Sparekasse. Formålet var at vurdere sparekassens risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som sparekassen foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014. Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for slækkelse af kreditstandarderne ved nyudlån, fx i form af at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt 59 af sparekassens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Det omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme. Endvidere gennemgik Finanstilsynet udvalgte dele af sparekassens kreditpolitik og forretningsgange. Før bevilling af udlån udarbejder sparekassen en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet vurderede, at kvaliteten af sparekassens kreditindstillinger i mange tilfælde var mangelfuld og ikke levede op til reglerne for bevilling af udlån eller til sparekassens egne retningslinjer. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens kreditindstillinger er ringere end markedsstandarderne på området. Finanstilsynet konstaterede mange eksempler på, at der ikke var udarbejdet egentlige kredit/-risikoanalyser, at sparekassen ikke havde forholdt sig aktivt til kundernes gældsserviceringsevne, ligesom der var utilstrækkelige analyser af den reelle drift, likviditetsfrembringelsen og de anvendte værdiansættelser.

Sparekassen har en traditionel forretningsmodel med ind- og udlån. Udlånet er stort set ligeligt fordelt mellem udlån til privatkunder (49 pct.) og erhvervskunder (51 pct.) Den største branche er ejendomssektoren, der ultimo 3. kvartal 2012 udgjorde ca. 16 pct. af udlånet. Dette er en del over gennemsnittet for gruppe 3 pengeinstitutter, som er 6 pct. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen de 62 største engagementer samt en stikprøve på 10 engagementer udtaget blandt engagementer med overtræk eller nulrente. De gennemgåede engagementer tegnede sig for 31 pct. af sparekassens samlede udlån. En del af engagementerne var svage engagementer. Der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 23 ud af de 62 største engagementer. Der var gennemgående stor overensstemmelse mellem Finanstilsynet og sparekassen med hensyn til konstatering af OIV og nedskrivningsbehov. Undersøgelsen medførte yderligere nedskrivninger på ca. 13 mio. kr. fordelt på i alt 8 engagementer. Sparekassen fik risikooplysning om, at den ikke i alle tilfælde modtager kautioner fra de ultimative ejere i forbindelse med bevilling af engagementer. Finanstilsynet gav også en risikooplysning om, at debitorer, der har påført Sparekassen tab i enkelte tilfælde fortsat indgår som låntagere omkring det nødlidende engagement. Sparekassen bør være påpasselig med den type engagementer, både bevillingsmæssigt og styringsmæssigt. Sparekassen fik påbud om, at bestyrelsens forhandlingsprotokol i højere grad skal afspejle drøftelserne på bestyrelsesmøderne. Sparekassen fik endvidere en række påbud vedrørende bestyrelsens revisionsudvalg, herunder at direktøren ikke kan deltage som fast medlem og at revisionschefen ikke kan være referent. Sparekassens faktiske solvens er ultimo 2012 opgjort til 17,3 pct.

Finanstilsynet har som led i den løbende overvågning af Middelfart Sparekasse foretaget en gennemgang af sparekassens otte største ejendomsengagementer. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Som resultat af gennemgangen påbød Finanstilsynet sparekassen at øge nedskrivningerne med 33 mio. kr. samt at øge solvensbehovet med 91 mio. kr. Finanstilsynet har gennemgået 57 % af sparekassens samlede ejendomsudlån, hvilket svarer til 9 % af sparekassens samlede udlån og garantier. Det er Finanstilsynets vurdering, at sparekassen som hovedregel foretager en korrekt identifikation af objektiv indikation af værdiforringelse (OIV) i engagementerne, men at den samtidig er for optimistisk i værdiansættelsen af de stillede sikkerheder. Beregnet på basis af sparekassens indberettede faktiske solvens ultimo september 2011 bevirker de forøgede nedskrivninger, at sparekassens solvens falder fra 15,7 pct. til 15,2 pct., og solvensbehovet stiger fra 9,6 pct. til 11,3 pct. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har som led i den løbende overvågning af Middelfart Sparekasse foretaget en besigtigelse af sparekassens domicilejendom. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Som resultat af denne besigtigelse kunne Finanstilsynet konstatere, at sparekassens domicilejendom var værdiansat for højt i sparekassens årsrapport 2010. Det vil sige, at sparekassen har fraveget regnskabsreglerne i et omfang, som Finanstilsynet vurderer, kunne have betydning for regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger truffet på grundlag af årsregnskabet. Som følge heraf har sparekassen modtaget et påbud vedrørende værdiansættelsen af domicilejendommen i årsrapporten 2010. I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 61 skal pengeinstitutter indregne domicilejendomme til dagsværdien så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Sparekassen havde i årsrapporten for 2010 værdiansat en domicilejendom til 171,1 mio. kr. Det var Finanstilsynets vurdering, at ejendommens værdi pr. 31. december 2010 udgjorde 152 mio. kr. Forskellen mellem de 171,1 mio. kr, ejendommen var indregnet med i årsrapporten for 2010, og den af Finanstilsynet vurderede dagsværdi på 152 mio. kr. udgjorde 19,1 mio. kr. svarende til 25,2 % af sparekassens resultat før skat og 3,2 % af sparekassens egenkapital. Der var derfor tale om en væsentlig forskel. Det var som følge heraf Finanstilsynets vurdering, at det var en fejl, at ejendommen var indregnet med 171,1 mio. kr. i årsrapporten for 2010. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Lov om finansiel virksomhed § 43 og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3 En kunde i Middelfart Sparekasse fik sin NemKonto ændret fra kundens tidligere lønkonto til kundens budgetkonto i forbindelse med, at kunden lukkede lønkontoen. Dette skete uden kundens anmodning eller samtykke. Det følger af § 43 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, og af § 3 i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder, at de finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter, skal handle redeligt og loyalt overfor deres kunder. Det er i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen at oprette eller flytte en NemKonto uden kundens udtrykkelige anmodning herom. På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Middelfart Sparekasse har handlet i strid med god skik ved at foretage en uanmodet oprettelse af kundens NemKonto. Det er endvidere Finanstilsynet vurdering, at Middelfart Sparekasse ikke på tilstrækkelig måde har sikret sig overholdelsen af reglerne, når sparekassen ikke har en forretningsgang som præciserer, at en NemKonto kun må oprettes eller flyttes på kundens anmodning. Finanstilsynet påbyder på den baggrund Middelfart Sparekasse at udarbejde en forretningsgang, hvor af det klart fremgår, at det er i strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder, at en NemKonto oprettes uden kundens udtrykkelige anmodning herom. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.