Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Finanstilsynet var i februar-marts 2023 på inspektion i Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn (herefter sparekassen). Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Sparekassens forretningsmodel er baseret på at udøve traditionel pengeinstitutvirksomhed til privatkunder, samt landbrug og mindre virksomheder. Hertil har sparekassen et stort indlånsoverskud og en stor obligationsbeholdning. Sparekassen har hele Danmark som forretningsområde for privatkunder, og sparekassens forretningsmodel udskiller sig dermed fra andre mindre sparekasser. Desuden har Sparekassen en forholdsvis høj andel af landbrugskunder samt en relativ høj andel af svage kunder i forhold til sammenlignelige institutter. Ovenstående understreger en forhøjet kreditrisikoprofil, der stiller store krav til sparekassens kreditfaglige forståelse og til tæt, løbende opfølgning herpå. Finanstilsynet fandt, at sparekassens anvendelse af ejendomsskemaer på flere områder var mangelfyldte og indeholdt en række fejl. Sparekassen har derfor fået påbud, om at udarbejde ny og mere grundig forretningsgang på området og udarbejde nye ejendomsskemaer, der giver tilstrækkelig information og mere retvisende ejendomsværdier. For så vidt angår risikostyringsfunktionen har sparekassen fået påbud om at sikre, at der er nedskrevet retningslinjer for opfølgning af den risikoansvarliges anbefalinger og konklusioner samt at disse følges i praksis. Dette er med henblik på at sikre, at sparekassen håndterer og forholder sig til sparekassens risici. Herudover viste rapporten fra den complianceansvarlige en oversigt over anbefalinger, hvor flertallet af anbefalingerne er åbenstående og ikke har angivet en frist.

Finanstilsynet var i november 2020 på inspektion i Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn. Inspektionen var en ordinær inspektion. Sparekassen har en traditionel forretningsmodel. Den har et stort indlånsoverskud og en obligationsbeholdning, der i størrelse overstiger sparekassens udlån. Sparekassen har hele Danmark som sit forretningsområde for privatkunder. Sparekassen har en højere erhvervsandel end sammenlignelige institutter og har samtidig en høj landbrugsandel, der er koncentreret inden for mælkeproduktion. Sparekassens store udlån til landbrug er endvidere kendetegnet ved en generelt meget svag bonitetsfordeling. Sparekassen har en højere andel af udlån med svagheder ift. sammenlignelige institutter. Andelen af udlån med kreditforringelser (OIK) blandt de største kunder er også relativt høj. Disse forhold understreger en forhøjet kreditrisikoprofil, der stiller store krav til sparekassens kreditfaglige forståelse og til tæt, løbende opfølgning herpå. Sparekassen har højere kompleksitet og markant større risikoeksponering på markedsrisikoområdet ift. sammenlignelige institutter. Dette understreger en forhøjet risikoprofil på markedsrisikoområdet. Gennemgangen af markedsrisikoområdet viste også, at sparekassens organisering af markedsrisikoområdet ikke sikrede funktionsadskillelse mellem de disponerende medarbejdere og medarbejdere, der udfører kontrol og foretager rapportering på markedsrisikoområdet. Sparekassen fik påbud om at sikre den nødvendige funktionsadskillelse på området. Finanstilsynet fandt, at sparekassens hidtidige kreditstyring af udlån relateret til sparekassens ledelse i enkelte tilfælde har været stærkt kritisabel. Sparekassen fik derfor påbud om at indføre procedurer m.v. ift. interessekonflikter, ligesom anvendelse af interne kreditrammer ikke kan opretholdes på de berørte kunder. Gennemgangen af udvalgte politikker viste, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng i forholdet mellem den ønskede risikoprofil og de fastlagte grænser i politikkerne.

Finanstilsynet var i december 2016 på ordinær inspektion i Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn. Inspektionen omfattede alle sparekassens væsentligste risikoområder, som blev undersøgt ud fra en risikobaseret tilgang. Sparekassen har en forretningsmodel, hvor det primære markedsområde er Sydvestjylland. Sparekassen ønsker højst at have 60 pct. af det samlede udlån uden for det primære markedsområde. Dette er en høj grænse, også i forhold til sammenlignelige institutter. Ved undersøgelsen var 35 pct. af det samlede udlån lokaliseret uden for det primære markedsområde, hvilket også er en høj andel. Sparekassen har oplevet faldende udlån og nettorenteindtægter. I perioden 2011–2015 faldt udlånet således med ca. 37 pct. En væsentlig udfordring består derfor i at opnå rimelige regnskabsresultater. Blandt sammenlignelige institutter (gruppe 3) har kun tre institutter haft større tilbagegang i udlånet. I 2016 havde sparekassen dog en beskeden udlånsvækst. Det faldende udlån betyder, at sparekassens afhængighed af kursgevinster og stabile og lave nedskrivninger er steget. Finanstilsynet gennemgik alle sparekassens udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget. Derudover blev samtlige udlån til bestyrelsen og direktionen gennemgået. I alt blev der gennemgået 58 udlån svarende til ca. 36 pct. af sparekassens samlede udlån. I forhold til sammenlignelige institutter har sparekassen en høj andel udlån med svaghedstegn, idet 43 pct. af sparekassens udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget har svaghedstegn. Boniteten af de store udlån er dog gennemsnitligt set forbedret siden sidste inspektion i 2014. Branchemæssigt set er eksponeringen inden for landbrug høj. Sparekassens udlån til landbrug er på 24,5 pct. mod gennemsnitligt 10,9 pct. i andre gruppe 3-institutter.