Den Almennyttige Andelskasse
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed
Vi har fundet 1 afgørelse om Den Almennyttige Andelskasse fra Finanstilsynet, den seneste 26. marts 2013.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i februar 2013 på inspektion i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse. Undersøgelsen var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige områder i andelskassen blev gennemgået. Andelskassens forretningsmodel er koncentreret om traditionelle udlåns- og indlånsprodukter dog med et særligt fokus på udlån til projekter og virksomheder med sociale, kulturelle og miljømæssigt formål. Andelskassens udlån til erhverv udgør ca. 70 pct. af det samlede udlån, hvilket er over gennemsnittet for institutter i gruppe 3, som er på 55 pct. Andelskassens tabskapacitet ligger under gennemsnittet for gruppe 3 institutter. Andelskassens akkumulerede nedskrivninger ligger ligeledes under gennemsnittet for gruppe 3 institutter. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen andelskassens 61 største engagementer, samt andelskassens engagementer med direktionen og bestyrelsen. Andelskassens 61 største engagementer svarede til ca. 38 pct. af andelskassens samlede udlånsmasse. 11 af 61 gennemgåede engagementer havde objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Finanstilsynet fandt i 3 af disse engagementer behov for yderligere nedskrivninger på samlet ca. 6,2 mio. kr. Finanstilsynet vurderede i 2 af disse tilfælde, at andelskassen var for optimistisk i sine forventninger til kundernes fremtidige betalingsevne. Finanstilsynet gav endvidere en risikooplysning vedrørende andelskassens relativt høje andel af udlån til skoler og institutioner, som udgør ca. 16 pct. af det samlede udlån. Andelskassen bør i disse engagementer være særlig opmærksom på værdiansættelsen, da ejendommene kan være svære at realisere på grund af manglende alternative anvendelsesmuligheder. Andelskassen bør generelt være tættere på vurdering af værdien af pant i fast ejendom, i tilfælde hvor kundens resultater er negative eller beskedne.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Den Almennyttige Andelskasse hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Den Blå Avis’ samtykkeløsning
- Demetra Fondsmæglerselskab A/S
- Det gensidige forsikringsselskab Dansk Plantageforsikring G/S
- Datarådet
- DK Hostmaster A/S
- Dansk Sundhedssikring A/S
- Estland-sagen den 3. maj 2018
- Connecting IT
- Fundamental Invest
- Audika ApS
- Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring
- Telmore A/S
Flere: Finanstilsynet