DiBa Bank A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 2 afgørelser om DiBa Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 23. november 2012.

Påbud — 23. november 2012
Finanstilsynet

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Banken har en traditionel forretningsmodel koncentreret om udlån og indlån, og afgrænset til traditionelle produkter på kredit- og markedsrisikoområdet. En stor del af bankens mindre udlånsengagementer under 500.000 kr. relaterer sig til DiBa billån. Bankens udlån er særligt koncentreret om Vest- og Sydsjælland samt Bornholm. Bankens udlån til private udgør 42 pct. af de samlede udlån, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet for mindre pengeinstitutter (gruppe 3) på 47 pct. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen bankens 37 største udlånsengagementer, en stikprøve på 165 af bankens øvrige engagementer samt alle engagementer med bankens direktion og bestyrelse. De 37 største engagementer udgør ca. 27 pct. af bankens udlån og garantier. Bankens største branche er relateret til fast ejendom med en eksponering på 19 pct. af de samlede udlån, hvor gennemsnittet for pengeinstitutter i gruppe 3 er ca. 6 pct. Flere af bankens ejendomsengagementer er med nedskrivning og rentenulstilling. Der er således også objektive indikationer for værdiforringelse (OIV) på 12 ud af de 37 største engagementer. Banken fik på baggrund af Finanstilsynets gennemgang påbud om at øge nedskrivningerne med 44,5 mio.kr. heraf 37,5 mio.kr. på 4 store engagementer. Herudover fik banken påbud om at nedskrive 1,5 mio.kr. på en investeringsejendom. Finanstilsynet havde inden undersøgelsen anmodet bankens revision om at foretage stikprøve af udlån til private kunder, da bankens nedskrivninger er lavere end sammenlignelige institutter. Stikprøven viste, at nedskrivningerne var tilstrækkelige.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Risikooplysning — 30. juni 2010
Finanstilsynet

Inspektionen var en funktionsundersøgelse, det vil sige en undersøgelse af udvalgte områder i pengeinstituttet. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet: Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen bankens 34 største udlånsengagementer samt alle engagementer med bankens direktion og bestyrelse. Herudover gennemgik Finanstilsynet 8 engagementer, udvalgt blandt bankens engagementer med de største nedskrivninger, og 5 af engagementerne med de største overtræk. Banken har balance mellem indlån og udlån. Udlånenes fordeling mod forskellige erhverv og andelen af store engagementer ligger stort set på niveau med gennemsnittet af sammenlignelige pengeinstitutter. Finanstilsynet vurderer på baggrund af gennemgangen, at banken har en højere andel af udlånsengagementer med nedskrivninger end gennemsnittet i andre sammenlignelige pengeinstitutter. Det vurderes dog, at der er taget højde for dette i bankens kreditstyring og solvensbehov. DiBa Bank har ikke fastsat en grænse for den maksimale størrelse på udlån til en enkelt kunde. Endvidere har banken ikke fastsat grænser for den maksimale udlånseksponering mod udvalgte brancher. Finanstilsynet har givet banken en risikooplysning om, at den af hensyn til risikostyringen bør fastsætte grænser på begge disse områder. DiBa Bank A/S har opgjort solvensbehovet pr. 31. marts 2010 til 10,85 procent. Bankens faktiske solvens pr. 31. marts 2010 var 17,4 procent. Finanstilsynet har på baggrund af inspektionen ingen bemærkninger til opgørelsen af solvensbehovet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om DiBa Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg DiBa Bank A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet