Den Jyske Sparekasse

Finanstilsynet var den i juli 2020 på inspektion i Den Jyske Sparekasse A/S (sparekassen). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede bankens risikovurdering, politikker, procedurer og interne kontroller. Herudover omfattede inspektionen bankens kundekendskabsprocedurer, overvågning af privat- og erhvervskunder. Endelig omfattede inspektionen bankens undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt. Sparekassen var på tidspunktet for inspektionens udførelse et lokalt baseret pengeinstitut med filialer i Syd- og Midtjylland. Sparekassen udbød sædvanlige ikke-komplekse produkter til private kunder og erhvervskunder, typisk mindre erhvervsvirksomheder. Flertallet af bankens kunder havde tilknytning til bankens lokalområde. Den Jyske Sparekasse er efter inspektionens gennemførelse fusioneret med Vestjysk Bank. Fusionen trådte i kraft den 13. januar 2021. Den nye, fusionerede bank hedder Vestjysk Bank og udgør nu Danmarks 8. største pengeinstitut. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at sparekassen udbyder en række finansielle produkter til både privatkunder og erhvervskunder. Omvendt begrænser sparekassen sin virksomhed til traditionelle finansielle produkter og tager primært udgangspunkt i sit lokalområde med kunder, som hovedsageligt er bosat i Danmark. På baggrund af inspektionen er der nogle områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Sparekassen får et påbud om at sikre, at den er i besiddelse af tilstrækkelige kundekendskabsoplysninger for så vidt angår identitetsoplysninger på juridiske personers reelle ejere, herunder sparekassens foreningskunder, og op-lysninger om kundeforholdets formål og tilsigtede beskaffenhed, hvor dette er relevant.

Den Jyske Sparekasse A/S er et regionalt pengeinstitut med filialer i Jylland. Sparekassen har de senere år haft fokus på håndtering af eksisterende svage kunder, nedbringelse af udlån til landbrugs- og ejendomskunder samt på at øge andelen af privatkunder. Sparekassens indtjening er på niveau med gennemsnittet af mellemstore pengeinstitutter, men højere omkostninger og nedskrivninger som følge af en svagere udlånsportefølje medfører et væsentligt dårligere nettoresultat. Med et fortsat lavt renteniveau og høj konkurrence er forretningsmodellen og evnen til konsolidering under pres. Kreditpolitikken var på flere punkter upræcis, og flere af de fastlagte fravigelsesmuligheder var ikke afgrænsede. Det medførte risiko for, at sparekassens risikoappetit overskrides. Særligt fremstod kreditreglerne for projektfinansiering ikke særligt forsigtige, hvilket ellers er et udtrykt ønske fra bestyrelsen. Sparekassen har de senere år øget omfanget af finansiering til energisektoren uden at fastsætte nærmere kreditregler herfor, og uden at der er sket rapportering om den overordnede ramme for området til bestyrelsen. Sparekassen fik påbud om at sikre, at kreditpolitikken afspejler bestyrelsens ønskede risikoappetit, og at den er konkret, specifik og målbar. Særligt skal sparekassen tilpasse og præcisere kravene til projektfinansiering i kreditpolitikken, så de afspejler bestyrelsens ønske om en udvidet forsigtig risikoprofil på området. Sparekassen skal desuden sikre, at der på alle væsentlige områder sker opfølgning og rapportering på de af bestyrelsen fastlagte rammer. Finanstilsynet gennemgik en række lån til projektfinansiering. Gennemgangen viste kun få tilfælde med kontant egenfinansiering, og sparekassen lagde i de fleste tilfælde i stedet vægt på tilstedeværelsen af kautioner. Der er imidlertid en væsentlig større sikkerhed ved kontant egenfinansiering frem for kautioner.

Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til privat- og erhvervskunder i Jylland. Sparekassen er fortsat væsentligt mere koncentreret inden for de risikofyldte brancher landbrug og ejendomme end gennemsnittet af gruppe 2 institutter. Udlånet til ejendomme udgjorde således 15,8 pct. og til landbrug 21,7 pct. af det samlede udlån den 30. juni 2017. Til sammenligning er de tilsvarende tal for gruppe 2 institutterne i gennemsnit henholdsvis 11,3 pct. og 10,1 pct. Historisk har det vist sig, at begge brancher er følsomme overfor rentestigninger og negative konjunkturbevægelser, hvilket medvirker til at forstærke sparekassens risiko. Samtidig har sparekassen fortsat en række større komplicerede udlån, som stiller store krav til sparekassens kompetencer og den daglige styring. Endvidere har sparekassen løbende udvidet eksisterende store komplekse engagementer, ligesom nye store komplekse kunder er taget på bøgerne. Sparekassen har kapitalmæssige udfordringer blandt andet som følge af et statsligt hybridlån, der fra den 1. januar 2018 ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget. Sparekassen forventer med de aktuelle kapitalforhold at opfylde det samlede kapitalkrav den 1. januar 2018 med en spinkel overdækning. Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at forretningsmodellen indeholder uholdbare elementer i form af en kombination af udlån inden for de særligt risikofyldte brancher ejendomme og landbrug, mange komplekse udlån og en lav kapitalisering. Dette indebærer forøget risiko for solvensproblemer, og sparekassen fik derfor en risikooplysning om, at den bør øge kapitaliseringen, reducere risikoen og forbedre styringen af disse risici. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 48 største udlån (alle over 40,8 mio. kr.

Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor sparekassens kreditområde samt en række øvrige områder, herunder operationelle risici og kapitalforhold, blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder i Jylland. I forhold til sammenlignelige institutter er sparekassen mere koncentreret inden for risikofyldte brancher som landbrug og ejendomme. Udlånet til landbrug udgør således 21,4 pct. af det samlede udlån, mens udlån til ejendomme udgør 16,5 pct. I gennemsnittet af Gruppe 2 institutter er de tilsvarende tal henholdsvis 10,3 pct. og 12,9 pct. Denne risikokoncentration er særlig risikabel set i lyset af sparekassens lave solvensoverdækning. Sparekassen har det seneste år øget sit udlån til ejendomme og fik på den baggrund en risikooplysning. Finanstilsynet kunne endvidere konstatere, at forretningsmodellens rammer for disse typer eksponering aktuelt overskrides, men på trods heraf indeholder forretningsmodellen ikke planer/tiltag for at nedbringe de særligt risikofyldte brancher. Sparekassen fik et påbud om at følge sin forretningsmodel og opstille konkrete mål for dette. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 57 største udlån, de 20 største udlån til landbrug, 170 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Blandt de 57 største udlån var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) på 24, svarende til 45 pct. målt på volumen. På baggrund af udlånsgennemgangen fandt Finanstilsynet behov for yderligere nedskrivninger i 1. og 2. kvartal 2016 på 52 mio. kr. Hovedparten af mernedskrivningerne vedrørte udlån til ejendomme. Finanstilsynet konstaterede ved inspektionen i 2014, at sparekassen havde formået at styrke og forbedre kreditområdet væsentligt.

Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder i det meste af Jylland. I forhold til sammenlignelige institutter er sparekassen mere koncentreret inden for risikofyldte brancher som landbrug og ejendomme. Udlånet til landbrug udgør således 21,2 pct. og til ejendomme 16,7 pct. mod henholdsvis 11,0 pct. og 14,2 pct. i sammenlignelige institutter. Denne risikokoncentration er særlig risikabel i lyset af sparekassens nuværende solvensoverdækning, og sparekassen fik på den baggrund en risikooplysning. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 71 største udlån, 280 stikprøveengagementer blandt de øvrige udlån samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Blandt de 71 største udlån var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 32, svarende til 47 pct. målt på volumen. Blandt sparekassens øvrige udlån er en højere andel end i sammenlignelige institutter nødlidende eller svage. Finanstilsynet vurderede, at nedskrivningerne burde øges med knap 120 mio. kr. På baggrund af udlånsgennemgangen fandt Finanstilsynet således behov for yderligere nedskrivninger i forhold til 30. september 2014 på 99,3 mio. kr. Hovedparten af mernedskrivningerne vedrørte ejendoms- og landbrugsengagementer. Efter dialog med Finanstilsynet har sparekassen endvidere øget de gruppevise nedskrivninger med 20 mio. kr. på landbrugsengagementer. Finanstilsynet vurderede herudover en række af sparekassens egne ejendomme. Dette resulterede i et samlet nedskrivningsbehov på 25,1 mio. kr. i forhold til den bogførte værdi pr. 30. september 2014. Ved Finanstilsynets seneste inspektion i 2013 var der væsentlige mangler på specielt kreditområdet. Sparekassen har efterfølgende formået at styrke og forbedre kreditområdet væsentligt. Finanstilsynet konstaterede dog også ved denne inspektion fejl og mangler, særligt vedrørende vurdering af ejendomme.

Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Sparekassen har i 2012 overtaget en sparekasse og fusioneret med to andre, således at sparekassens balance i 2012 er vokset med 62 pct. Sparekassen har en forretningsmodel baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder i det meste af Jylland. Sparekassen har imidlertid en høj andel af sine udlån til erhverv (70,4 pct.), hvilket er højere end i udvalgte sammenlignelige pengeinstitutter (62,6 pct.). Sparekassen er ligeledes mere koncentreret inden for risikofyldte brancher som landbrug (20,7 pct. i forhold til gennemsnittet i den sammenlignelige gruppe på 13,5 pct.) og ejendomme (16,3 pct. i forhold til gennemsnittet i den sammenlignelige gruppe på 9,0 pct.). Sparekassen fik på den baggrund en risikooplysning. Finanstilsynet gav endvidere, blandt andet i lyset af sparekassens nuværende størrelse, påbud om at præcisere forretnings- og styringsmodellen. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 61 største udlånsengagementer, 4 største udlånsengagementer fra Sparekassen i Skals, 305 stikprøveengagementer blandt sparekassens øvrige engagementer samt engagementer med sparekassens bestyrelse og direktion. Blandt de 61 største engagementer var der OIV i 22 engagementer, svarende til 38 pct. målt på volumen. 12 af disse engagementer kan henføres til ejendomme, 6 til landbrug og 4 til øvrigt erhverv. Finanstilsynet kunne konstatere, at sparekassen i en række tilfælde havde væsentlige mangler i kreditstyringen, og der var eksempler på, at sparekassen ikke har efterlevet sin egen kreditpolitik.