BNP Paribas S.A
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 1 afgørelse om BNP Paribas S.A fra Finanstilsynet, den seneste 25. september 2023.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i april 2023 på inspektion i BNP Paribas S.A. Denmark, filial af BNP Paribas S.A. Frankrig. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens organisering på hvidvaskområdet, risikovurdering, politikker, forretningsgange og interne kontroller. Herudover omfattede inspektionen virksomhedens kundekendskab og overvågning af virksomhedens kunder samt virksomhedens undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt. BNP Paribas S.A. Denmark er en filial af den internationale bank, BNP Paribas S.A. Virksomhedens forretningsmodel er blandt andet kendetegnet ved, at virksomheden udelukkende udbyder Corporate Institutional Banking til store erhvervskunder, institutionelle kunder og finansielle institutioner. Virksomheden håndterer ikke kontanter, men har en kundegruppe benævnt ”Cash in Transit-kunder”, hvor kunderne indgår aftale med en uafhængig tredjepart, der kan indsamle og forsyne kunderne med kontanter, og hvor værdien af kundernes kontanter via tredjeparten overføres til kundernes konti hos virksomheden. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på at virksomheden på den ene side udbyder et afgrænset antal produkter til en afgrænset kundegruppe (store erhvervskunder). På den anden side udbyder virksomheden bl.a. trade finance, som sædvanligvis er forbundet med en forhøjet risiko, og desuden har virksomheden kundegruppen ”Cash-in-Transit”, som i relation til hvidvaskområdet ligeledes udgør en forhøjet risiko, idet en del af kundegruppens midler stammer fra kontanter via en tredjepart. Endelig har virksomheden en ganske høj geografisk eksponering overfor højrisikolande, hvilket ligeledes forhøjer risikoen. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om BNP Paribas S.A hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Boddum-Ydby Sparekasse
- BMW Financial Services A/S
- Bornholms Brandforsikring A/S
- Billy ApS
- C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
- Bank Norwegian AS
- Copenhagen Capital A/S
- Andelskassen Fælleskassen (hvidvaskområdet)
- Dragsholm Sparekasse
- Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse
- HP Fondsmæglerselskab (hvidvaskområdet)
- Skibs Banken
Flere: Finanstilsynet