Andelskassen Fælleskassen (hvidvaskområdet)

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · offentlig myndighed

Vi har fundet 1 afgørelse om Andelskassen Fælleskassen (hvidvaskområdet) fra Finanstilsynet, den seneste 6. april 2020.

Påbud — 6. april 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i oktober 2019 på inspektion i Andelskassen Fælleskas-sen. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med virksomheden. Inspektionen omfattede virksomhedens risikovurdering, politikker, procedurer og interne kontroller samt kunde-kendskabsprocedurer, herunder overvågning af privatkunder og virksom-hedskunder. Andelskassens forretningsmodel er baseret på et idégrundlag om bæredygtig økonomi, fællesskab og solidaritet. Andelskassens kunder omfatter private, små og mellemstore virksomheder. Andelskassen begrænser sin forretningsmodel til basale og enkle produkter, og har dermed fravalgt udbud af komplekse eller spekulative finansielle produkter. Finanstilsynet vurderer, at Andelskassens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at Andelskassen udbyder en række finansielle produkter til både privatkunder og erhvervskunder. Andelskassens finansielle produkter er traditionelle og Andelskassen tager primært udgangspunkt i sit lokalområde med kunder, som er bosat i Danmark. På baggrund af inspektionen er der en række områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Finanstilsynet konstaterede, at Andelskassens risikovurdering ikke i tilstrækkeligt omfang indeholder en dokumenteret analyse som tager udgangspunkt i Andelskassens forretningsmodel, og omfatter en vurdering af Andelskassens risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves, og ikke i tilstrækkeligt omfang behandler risikoen for, at Andelskassen bliver misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme særskilt. Virksomheden får på den baggrund påbud om, at risikovurderingen skal revideres i overensstemmelse hermed.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Andelskassen Fælleskassen (hvidvaskområdet) hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Andelskassen Fælleskassen (hvidvaskområdet) (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet