Amagerbanken A/S

Et udvalg af bankens største og mest risikofyldte engagementer Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet 53 udvalgte udlånsengagementer blandt bankens største engagementer. På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets vurdering, at bankens solvensbehovsopgørelse metodemæssigt afspejler Erhvervsankenævnets kendelse af 29. oktober 2009 samt Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter af 18. januar 2010. Finanstilsynet fandt dog, baseret på gennemgangen af de store engagementer, at bankens solvensbehov skulle øges. Den forhøjelse, som banken har offentliggjort i selskabsmeddelelse af 25. maj 2010 til 13,4 pct., adresserer efter Finanstilsynets vurdering de yderligere risici, som blev identificeret ved inspektionen. Amagerbanken A/S har pr. 31. marts 2010 opgjort den faktiske solvens til 17,1 pct. Det er i solvensbehovet taget højde for, at bankens nedskrivninger vurderes at ligge i den lave ende af det acceptable indenfor regnskabsreglerne, og banken forventes at skulle øge nedskrivningerne på visse engagementer. En stigning i renten vil alt andet lige betyde en stigning i de individuelle nedskrivninger. Bankens valg af metode til beregning af individuelle nedskrivninger for boligejendomme er således meget langsigtet i forhold til øvrige pengeinstitutter. Tidshorisonten medfører, at bankens individuelle nedskrivninger er følsomme overfor ændringer i blandt andet renten. Ejendomsmarkedet fortsat er stillestående og kun få ejendomsengagementer er blevet nedbragt siden seneste inspektion. Der er sket en vis forværring af visse af bankens engagementer siden seneste inspektion. Ejendomsengagementer med negativ likviditet vokser som følge af, at banken bevilger forøgelser frem for at lade kunderne gå konkurs.

Finanstilsynet har efter forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd truffet afgørelse om, at et engagement med en virksomhed skal anses for at være indbyrdes forbundet med engagementerne med hver af de tre ejere af virksomheden, jf. § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Engagementet med virksomheden vedrører finansiering af fast ejendom, hvor der til sikkerhed for engagementet er afgivet pant i ejendommen og pant i selskabets aktier. Endvidere har de tre ejere håndpansat et i forhold til engagementet mindre beløb til fordel for banken, ligesom der er afgivet ubegrænsede selvskyldnerkautioner overfor banken. Ejerne (og/eller nærtstående til ejerne) ejer 1/3 af virksomheden hver via andre selskaber. Ejerne var på tidspunktet for Finanstilsynets afgørelse ikke medlem af selskabets bestyrelse eller direktion. Bevillingen af engagementet skete med henblik på, at ejendommen skulle udvikles, idet den på bevillingstidspunktet ikke gav likviditetsmæssigt overskud. Det var ikke af banken forudsat, at de tre ejere skulle tilføre projektet likviditet, hverken som egenkapital eller lån, men ejerne var på bevillingstidspunktet formodet at være formuende. Afgørelsen er truffet på baggrund af en konkret og samlet vurdering af de samlede forhold. Afgørelsen er baseret på, at virksomheden på bevillingstidspunktet var meget svagt kapitaliseret, at ejendommen havde et lavt startafkast og et likviditetsmæssigt underskud, og at der derfor er sandsynlighed for, at dette vil medføre, at de respektive ejere også vil få vanskeligheder med tilbagebetalingen på de private engagementer som følge af de afgivne selvskyldnerkautioner. Det forhold, at der ikke er krav om, at engagement skal medregnes til kautionistens engagement efter pkt.