StockRate Forvaltning A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om StockRate Forvaltning A/S fra Finanstilsynet, den seneste 20. marts 2025.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet igangsatte i september 2024 en inspektion af StockRate Forvaltning A/S (virksomheden). Dette er som led i en temainspektion med fokus på overholdelse af kravene til bæredygtige investeringer og internationale standarder hos forvaltere af fonde, med bæredygtige investeringsmål (”artikel 9-fonde”) i henhold til disclosureforordningen (SFDR) [1]. Inspektionen tog udgangspunkt i produktet ”SDG Invest Globale Bæredygtige Aktier akk.” (produktet). Temainspektionen fokuserer på virksomhedernes metode og processer, herunder intern rapportering til sikring af kravene til bæredygtige investeringer i henhold til artikel 2, nr. 17, i SFDR. Heraf følger, at: investeringen skal bidrage til et miljømæssigt eller socialt mål investeringen ikke må gøre væsentlig skade på nogen miljømæssige eller sociale mål de investeringsmodtagende selskaber skal følge god ledelsespraksis. Temainspektionen har også fokus virksomhedernes overholdelse af de internationale standarder på bæredygtighedsområdet, som de oplyser at tage hensyn til. Det er vigtigt, at kunderne får det investeringsprodukt, som de er stillet i udsigt, også i forhold til bæredygtighedshensyn. Hvis udbyderen af et investeringsprodukt forpligter sig til at investere bæredygtigt og overholde internationale standarder, skal virksomheden have betryggende processer for det. På flere væsentlige områder finder Finanstilsynet, at virksomheden ikke har tilstrækkelige metoder og processer til at sikre, at den overholder kravene i SFDR. Virksomhedens metode og proces for at sikre og måle bidrag til et miljømæssigt eller socialt mål bygger ikke på klare kriterier og tærskler for dette. Virksomhedens fastsatte kriterier og tærskler tager i høj grad udgangspunkt i de investeringsmodtagende selskabers intentioner om at reducere deres drivhusgasemissioner på længere sigt, fremfor selskabernes reelle reduktioner på investeringstidspunktet og løbende derefter.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om StockRate Forvaltning A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Stofa A/S
- StockRate Asset Management A/S
- Strategic Wealth Management A/S
- Spenn Technology A/S
- Sydbank A/S
- Sparekassen Limfjorden
- Tower Group A/S
- SolidCFD
- Aalborg Universitet
- Rejsekort A/S
- Dahab Shiil Money Transfer Service ApS
- Network Capital Group Holding A/S
Flere: Finanstilsynet