Stadil Sparekasse
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed
Vi har fundet 11 afgørelser om Stadil Sparekasse fra Finanstilsynet, den seneste 22. juni 2026.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har den 22. juni 2026 anmodet National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en nærmere politimæssig efterforskning af Stadil Sparekasse. Politianmeldelsen af foretaget på baggrund af en ordinær inspektion og en funktionsinspektion i hhv. maj 2024 og september 2025 i Stadil Sparekasse. Sparekassen har ikke dokumenteret eller udført tilstrækkelige interne kontroller af væsentlige aktiviteter på kreditområdet i perioden april 2023 til september 2025, hvilket indebærer risiko for uafdækkede kreditrisici, hvilket er et krav efter § 19, jf. bilag 1, nr. 35 og 37, i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl Sparekassen har ikke gennemført reelt kontrol- og analysearbejde i risikostyrings- og compliancefunktionen i perioden januar 2024 til maj 2025, hvilket indebærer en stor sandsynlighed for at flere væsentlige risici ikke er identificeret, målt, håndteret og rapporteret korrekt, hvilket er en overtrædelse af § 19, jf. bilag 7, nr. 4 og 6, § 17, stk. 1, og § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Der er tale om delvis gentagelser af tidligere konstaterede overtrædelser, hvilket er en skærpende omstændighed. Finanstilsynet vurderer, at Stadil Sparekasse har udvist grov uagtsomhed ved de konstaterede overtrædelser, da der i en lang periode har været alvorlige mangler i både første (manglende kreditkontroller) og anden (risiko- og compliancefunktionen) forsvarslinje. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.En del af påbuddene vedrører helt centrale krav til finansielle virksomheder. F.eks. at bestyrelsen skal forholde sig kritisk til væsentlige risici, at der altid skal udarbejdes et bevillingsgrundlag ved bevilling af krediteksponeringer, at sparekassen skal foretage tilstrækkelige kreditkontroller og kreditrapportering, samt at der skal udføres arbejde i compliancefunktionen og i risikostyringsfunktionen. Der blev i de gennemgåede bestyrelsesreferater igen identificeret flere områder, hvor bestyrelsen bør deltage mere aktivt i drøftelser med relevante spørgsmål, bemærkninger og udfordring af direktionen. Bestyrelsen skulle desuden have gjort mere for at fremskynde sparekassens efterlevelse af påbud. Sparekassen har derved ikke efterlevet påbuddet om, at bestyrelsen skal sikre, at virksomheden drives betryggende. Der var på inspektionstidspunktet ikke gennemført egentlige undersøgelser i risikostyringsfunktionen og i compliancefunktionen i over to år, og sparekassen havde opsagt samarbejdet med sin seneste outsourcingleverandør på områderne. Der var desuden fortsat ikke indført en funktionsadskillelse mellem første og anden forsvarslinje eller passende kompenserende foranstaltninger herfor. Sparekassen har derved ikke efterlevet påbuddet om, at den skulle sikre, at der bliver udført arbejde i risikostyrings- og i compliancefunktionen, samt påbuddet om at sikre tilstrækkelig funktionsadskillelse eller kompenserende foranstaltninger herfor. Sparekassens kreditpolitik indeholdt fortsat generelle vendinger, hvor der manglede objektive og målbare kriterier for anvendelse af hovedregler og undtagelser. Sparekassen har derved ikke efterlevet påbuddet om at præcisere sin kreditpolitik. De interne kontroller på kreditområdet var stadig ikke tilstrækkeligt dokumenteret, og der var væsentlige kontroller, som stadig ikke blev udført. Sparekassen har derved ikke efterlevet påbuddet om at foretage kontroller af alle væsentlige aktiviteter på kreditområdet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Stadil Sparekasse er en lokal indskydersparekasse i Vestjylland og er Danmarks mindste pengeinstitut. Sparekassens forretningsmodel baserer sig på traditionel ind- og udlånsvirksomhed. Sparekassen har hovedsageligt privatkunder og mindre erhvervskunder. Sparekassen havde ultimo 2023 en udlånsvækst på 12,6 pct. på årsbasis. Siden sidste inspektion, har sparekassen i alle kvartaler haft en udlånsvækst over 10 pct. og brød i andet kvartal 2023 med tilsynsdiamantens pejlemærke for udlånsvækst. En kontinuerlig høj udlånsvækst sætter stigende krav til sparekassens løbende kreditstyring og kontrolfunktioner. Sparekassens er udfordret ved at være en lille organisation, der skal administrere mange og komplekse lovgivningskrav. Selv når der tages højde for sparekassens begrænsede størrelse, er der dog konstateret alt for mange fejl og mangler i sparekassens styringen af risici. Der blev i de gennemgåede bestyrelsesreferater identificeret flere områder, hvor det var forventningen, at bestyrelsen deltog mere aktivt i drøftelser med relevante spørgsmål, bemærkninger og udfordring af direktionen. Det er helt centralt for bestyrelsens mulighed for at varetage sit hverv betryggende, at bestyrelsen forstår og forholder sig til centrale gennemgange, samt at bestyrelsen sikrer, at bestyrelsens årshjul følges på betryggende vis. Bestyrelsen havde nedsat to arbejdsgrupper, en kreditarbejdsgruppe samt en markeds- og likviditetsrisiko-arbejdsgruppe. Arbejdsgrupperne skulle sikre en uafhængig førstelinje kontrol, samt øge bestyrelsens kendskab til områderne. Arbejdsgruppen for markeds- og likviditetsrisiko havde i over et år ikke holdt møde en eneste gang på trods af, at der på bestyrelsesmøder flere gange var blevet opfordret til dette. I den risikoansvarliges årlige rapport fra 2023 blev en lang række anbefalinger gentaget fra forrige rapport, fordi bestyrelsen endnu ikke havde forholdt sig til bemærkningerne.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Udlånet blev i perioden fra ultimo 2. kvartal 2022 til ultimo 2. kvartal 2023 forøget med 20,7 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Sparekassen har redegjort for, at overskridelsen er sket som følge af, at der i 1. halvår 2023 har været en del kunder, som bygger eller som bygger om, som mod forventning ikke har fået bygget færdig i Q2 2023, hvilket øger udlånsvolumen indtil byggeriet er afsluttet. Der er tale om byggeri, som forventes afsluttet i 2. halvår 2023. Høj udlånsvækst udgør en forøget risiko og stiller ekstraordinære krav til sparekassens kreditstyring. Det kræver, at organisationen tilpasses, så kreditstandarderne ikke svækkes, og at risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Det er endvidere Finanstilsynets forventning, at pengeinstitutterne har en løbende kreditstyring og intern budgetlægning, som sikrer tilstrækkelig afstand til pejlemærket i tilsynsdiamanten til, at overskridelser hindres. Finanstilsynet har på baggrund af overskridelsen givet en risikooplysning til Stadil Sparekasse om, at sparekassen bør sikre en lavere udlånsvækst. Finanstilsynet vil følge udviklingen i udlånsvæksten tæt. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog den 31. juli 2020 en inspektion i Stadil Sparekasse (herefter sparekassen). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede sparekassens organisation, risikovurdering, politikker, procedurer og interne kontroller. Herudover omfattede inspektionen kundekendskabsprocedurer, overvågning af sparekassens kunder, sparekassens undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt samt sparekassens interne kontroller. Stadil Sparekasse er et mindre pengeinstitut med én fuldtidsmedarbejder og to deltidsmedarbejdere. Sparekassen ønsker at fastholde og udbygge sin markedsandel i sparekassens lokalområde. Sparekassen har i forhold til andre pengeinstitutter en simpel forretningsmodel og udbyder almindelige pengeinstitutprodukter, såsom indlån, lønkonto samt traditionelt udlån, herunder til køb af fast ejendom i lokalområdet. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der taget højde for sparekassens lille størrelse og forholdsvis simple forretningsmodel, der går ud på at drive traditionel sparekassevirksomhed med forholdsvis simple pengeinstitutprodukter i lokalområdet. Desuden sker etablering af kundeforhold i overvejende grad ved fysisk møde. På baggrund af inspektionen er der en række områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Sparekassen får påbud om at sikre, at den indfører relevante og betryggende kompenserende foranstaltninger, som sikrer overholdelse af sparekassens forpligtelser vedrørende organisation på hvidvaskområdet. Sparekassen har på baggrund af den i december 2019 gennemførte tværgående off-site inspektion angående pengeinstitutternes risikovurderinger modtaget påbud om at revidere sin risikovurdering. Sparekassen får i sammenhæng hermed påbud om at udarbejde en politik på hvidvaskområdet, som tager udgangspunkt i sparekassens risikovurdering udarbejdet i overensstemmelse med § 7, stk.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Stadil Sparekasse er en lokal indskydersparekasse med rødder tilbage til 1870 og med primært markedsområde i Vestjylland. Sparekassens forretningsmodel baserer sig på traditionel ind- og udlånsvirksomhed hovedsageligt med privatkunder samt mindre erhvervskunder. Sparekassen er kendetegnet ved en højere udlånsvækst end andre gruppe 4-institutter. Sparekassen får flere påbud på ledelsesområdet. Sparekassens størrelse og organisering stiller store krav til bestyrelsens opgave med at overvåge og kontrollere direktionens arbejde. Sparekassen får påbud om, at dokumentationen af bestyrelsens arbejde skal styrkes, og bestyrelsens medlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsens mødeprotokol skal afspejle de førte drøftelser på møderne samt væsentlige risikovurderinger. De trufne beslutninger samt forudsætningerne for disse skal fremgå af mødeprotokollen. Sparekassen får påbud om, at bestyrelsen årligt skal foretage en egentlig gennemgang af sparekassens større aktiver og passiver. Endvidere skal bestyrelsen foretage en årlig risikovurdering af sparekassens samlede risici. Sparekassen får påbud om at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til complianceopgaven, og arbejdet i risikostyringsfunktionen skal udbygges med selvstændige analyser og stikprøver. Sparekassen får flere påbud på kreditområdet, og kreditbehandlingen er i mange tilfælde utilfredsstillende. Sparekassens løbende overvågning skal især på erhvervsområdet forbedres, således at der løbende sker en korrekt risikoklassifikation og identifikation af kreditforringede udlån. Sparekassen skal sikre fyldestgørende analyser og dokumentation af kundernes økonomiske forhold samt af andre faktorer af betydning for bevillingen. Der skal foreligge et skriftligt og dokumenteret beslutningsgrundlag. Ved inspektionen gennemgik Finanstilsynet 61 udlån på koncernniveau for samlet ca. 37 mio. kr. Det svarer til, at der samlet set er gennemgået 39 pct. af sparekassens udlånsmasse pr. 30. september 2020.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Udlånet blev i perioden fra ultimo 2. kvartal 2018 til ultimo 2. kvartal 2019 forøget med 24,8 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Stadil Sparekasse har oplyst, at den høje udlånsvækst kan henføres til, at to udlån ikke som forventet blev afviklet inden periodens udgang, samt at en byggekredit ikke blev erstattet af et realkreditlån som følge af forsinkelse af byggeriet. Høj udlånsvækst udgør en forøget risiko og stiller ekstraordinære krav til pengeinstituttets kreditstyring. Høj udlånsvækst kræver, at organisationen tilpasses, så kreditstandarderne ikke svækkes, og risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Det er endvidere Finanstilsynets forventning, at pengeinstitutterne har en løbende kreditstyring og intern budgetlægning, som sikrer tilstrækkelig afstand til pejlemærket i tilsynsdiamanten til, at overskridelser hindres. Finanstilsynet har på baggrund af overskridelsen givet en risikooplysning til Stadil Sparekasse om, at sparekassen bør sikre en lavere udlånsvækst. Sparekassen har oplyst, at den ved udgangen af året forventer en vækst, der ligger under tilsynsdiamantens grænse. Finanstilsynet vil følge udviklingen i udlånsvæksten tæt. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Udlånet blev i perioden fra ultimo 4. kvartal 2016 til ultimo 4. kvartal 2017 forøget med 24,8 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Stadil Sparekasse har oplyst, at udlånsvæksten kan henføres til en udvidelse af en af instituttets større eksponeringer, og at udlån ikke som forventet blev afviklet inden årets udgang. Høj udlånsvækst udgør en forøget risiko og stiller ekstraordinære krav til pengeinstituttets kreditstyring. Høj udlånsvækst kræver, at organisationen tilpasses, så kreditstandarderne ikke svækkes, og risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Finanstilsynet har på baggrund af overskridelsen givet en risikooplysning til Stadil Sparekasse om, at sparekassen bør sikre en lavere udlånsvækst. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Sparekassens forretningsmodel baserer sig på traditionel ind- og udlånsvirksomhed. Siden seneste inspektion i 2015 er der kommet en del nye kunder. Sparekassen har en betydelig risikoappetit i form af høj udlånsvækst og en forholdsvis lempelig kreditpolitik. Den årlige udlånsvækst var pr. 30. juni 2017 på 16,3 pct., og sparekassen udviser en væsentlig risikovillighed i forhold til at etablere kundeforhold med svage debitorer og kunder uden for det primære markedsområde. Sparekassens forretningsmodel er udfordret. Indtjeningen er lav, og overdækningen til kapitalbufferkravet er med 2,8 procentpoint lavere end i sammenlignelige institutter. Den lave kapitaloverdækning stiller store krav til sparekassens evne til at konsolidere sig ved indtjening, da sparekassen er en indskydersparekasse og derfor kan have vanskeligt ved at rejse ny kapital. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen 41 af sparekassens største udlån. Herudover blev der gennemgået øvrige udvalgte og nye udlån samt udlån til bestyrelsen og direktionen. Der blev i alt gennemgået 58 udlån, svarende til ca. 71 pct. af det samlede udlån. Ved undersøgelsen konstaterede Finanstilsynet en lang række styringsmæssige mangler. Sparekassen overtrådte flere centrale værnsregler. Eksempelvis er der regler, hvis formål er at hindre for stor risikopåtagning, hvor sparekassen havde brudt med grænsen for store udlån. Ligeledes havde sparekassen foretaget udlån til et selskab, hvor sparekassens direktør er medlem af ledelsen, hvilket kan medføre en interessekonflikt. Sparekassens kreditstyring er mangelfuld, hvorved sparekassen påtager sig risici, som den ikke har fuldt overblik over.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Sparekassen har en høj markedsrisiko i forhold til sammenlignelige institutter og udlån til kunder udenfor lokalområdet udgør ca. 12 pct. af de samlede udlån. Sparekassen har ingen garanter og er dermed en ren indskydersparekasse. Sparekassens udlån til privatkunder udgør 64 pct. af udlånsporteføljen. Udlån til andelsboliger udgør med 10 pct. en forholdsvis stor andel af det samlede udlån. En stor del af disse andelsboliger ligger i København. Sparekassen fik en risikooplysning om, at den bør forholde sig aktivt til, hvilke værdier sparekassen vil belåne boliger til i disse områder. Inden for erhverv er udlån til handelsvirksomheder det største område med i alt 13 pct. af det samlede udlån. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 30 største udlån og alle svage udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet gennemgik i alt 50 udlån med en volumen på ca. 37 mio. kr., svarende til 80 pct. af den samlede udlånsmasse. Herudover blev alle udlån til sparekassens direktion og bestyrelse gennemgået. Finanstilsynet fandt behov for yderligere nedskrivninger på 100.000 kr. på et udlån. Ved gennemgangen af de store udlån var Finanstilsynet generelt enig i sparekassens klassifikation og værdiansættelse af udlån. Sparekassen har i forhold til gennemsnittet af gruppe 4 institutter en høj valutarisiko på 17,4 pct. (2,3 mio.kr.) af kernekapitalen som følge af en række investeringer i udenlandske statsobligationer. Herudover har sparekassen en stor andel af aktier. Sparekassen fik en risikooplysning på grund af den høje markedsrisiko. Beskrivelsen og tiltagene i sparekassens forretningsmodel, markedsrisikopolitik og retningslinjer var mangelfulde i forhold til at risikovurdere og begrænse denne forhøjede markedsrisiko.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der efter Finanstilsynets opfattelse har den største risiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen sparekassens 41 største udlånsengagementer samt alle engagementer med sparekassens bestyrelse og direktion. De gennemgåede engagementer udgjorde ca. 65 pct. af de samlede udlån og garantier. Sparekassen har en høj andel af privatengagementer, hvoraf en relativ høj andel deles med andre pengeinstitutter, Sparekassen har desuden en relativ høj andel af engagementer uden for sit naturlige markedsområde. Endvidere har sparekassen en relativ høj forekomst af svage engagementer i forhold til sammenlignelige institutter. Sparekassen fik påbud om at udarbejde handlingsplaner for svage engagementer. Sparekassen har i en række tilfælde ikke aktuelle økonomiske oplysninger om kunderne til belysning af den aktuelle risiko, ligesom sparekassen har engagementer med overtræk, som er op til 1,5 år gamle. Denne risikoprofil betyder efter Finanstilsynets opfattelse, at forretningsmodellen på kreditområdet kan medføre en forøget tabsrisiko. Sparekassen fik på den baggrund en risikooplysning om, at den inden for tre måneder efter et konstateret overtræk bør vurdere, om der skal nedskrives på udlånet. På inspektionen gav Finanstilsynet sparekassen påbud om at foretage nedskrivningsberegning for samlet cirka 600.000 kr. på fire engagementer. Finanstilsynet gav flere påbud om etablering af forretningsgange og beredskabsplaner.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Stadil Sparekasse hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Stadil Sparekasses risikovurdering
- Sports Connection
- Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S
- Sparekassen Vendsyssel
- Swedbank AB
- Sparekassen Hvetbo A/S
- Topdanmark A/S
- Solar Energy Company II P/S
- A/S Global Risk Management (hvidvaskområdet)
- Region Midtjyllands
- Creditstar Denmark ApS
- Netfonds Holding Danmark AB
Flere: Finanstilsynet