Sparekassen Vendsyssel

Sparekassen Vendsyssel er en garantsparekasse, der udbyder traditionelle ind- og udlånsprodukter, primært til kunder i Nordjylland og den nordlige del af Midtjylland samt i mindre omfang i København. Sparekassen er vokset kraftigt de seneste år, primært som følge af fusioner. Den netop gennemførte fusion med Jutlander Bank A/S vil øge sparekassens udlån med ca. 55 pct. og indlånene med ca. 70 pct. Efter fusionen er sparekassen et af de største gruppe 2 pengeinstitutter. Sparekassens udlånsportefølje er kendetegnet ved at have en høj andel landsbrugseksponeringer og relativt høje nedskrivninger, som hænger sammen med en noget ringere bonitet på porteføljen end gennemsnittet i gruppe 2. Sparekassens basisindtjening har historisk ligget over gennemsnittet i gruppe 2 - i overensstemmelse med den valgte risikovillighed på udlånsporteføljen. Basisindtjeningen har dog været faldende, og forspringet til gruppe 2 er de seneste år indsnævret. På inspektionen fandt Finanstilsynet eksempler på manglende konsistens mellem grænser fastsat i forretningsmodellen og underliggende dokumenter, hvilket øger risikoen for fejlfortolkninger. Sparekassen fik et påbud om at sikre, at der sker en løbende ajourføring af relevante dokumenter. Finanstilsynet fandt endvidere eksempler på komplicerede kreditansøgninger, der var behandlet elektronisk af bestyrelsen, hvilket udgør en risiko for, at sagerne ikke gennemgår en tilstrækkelig dybdegående drøftelse af risikoen inden bevilling. Sparekassen fik et påbud om at konkretisere, hvilke typer kreditansøgninger, der er egnede til behandling alene via elektronisk afstemning. Ved gennemlæsningen af referaterne fra møderne i bestyrelsen samt revisions- og risikoudvalget konstaterede Finanstilsynet, at der var væsentlig rapportering om sparekassens risici, som ikke blev forelagt revisions- og risikoudvalget inden fremlæggelse for bestyrelsen.

Finanstilsynet gennemførte i januar 2020 en undersøgelse i Sparekassen Vendsyssel. Undersøgelsen omhandlede blandt andet sparekassens praksis for governance i relation til gennemførsel af klassifikation på privat- og erhvervskunder, anvendelsen af klassifikationen i risikostyringen samt praksis for governance i forbindelse med udvikling, drift, test og vedligehold af klassifikationsmodeller. Undersøgelsen viste, at klassifikationsprocessen i Sparekassen Vendsyssel grundlæggende foregik på samme måde som i andre pengeinstitutter. Sparekassen havde i lighed med andre institutter valgt, at der ikke gennemføres kontrol af den fastlagte klassifikationen forud for bevilling og effektuering af nye eksponeringer. Dette gav risiko for, at klassifikationen ikke er korrekt, og at nye lån og kreditter gives med en højere risiko end ønsket. Sparekassen gennemførte forskellige kontroller og stikprøver med henblik på at minimere denne risiko. Dette skete, dels ved en instruks om at bevillinger foretaget på højere niveau skal omfatte en vurdering af klassifikationens rigtighed, dels ved gennemførsel af stikprøvekontroller af gennemførte klassifikationer i sparekassens interne kontrolgruppe samt i kreditsekretariatet, der er uafhængig af kreditorganisationen. Sparekassen blev anbefalet at operationalisere arbejdsbeskrivelsen for vurderingen af, om ratingen er retvisende ved bevilling, så det klart fremgår, hvad vurderingen skal omfatte. Sparekassen gennemførte ikke løbende periodiske systemudtræk med henblik på at kontrollere, at alle kunder er klassificeret rettidigt, og at seneste og gældende klassifikationen er registreret i kundesystemet. Sparekassen levede dermed ikke op til god praksis på området. Sparekassens stikprøvekontroller af gennemførte klassifikationer var i væsentlig grad koncentreret mod mindre og mellemstore eksponeringer i den svagere del af klassifikationsskalaen.

Sparekassen Vendsyssel er et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i Vrå. Sparekassens primære markedsområde er Nordjylland. Sparekassen driver traditionel pengeinstitutvirksomhed. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at sparekassen kun har meget få udenlandske korrespondentbankforbindelser. Sparekassen får påbud om at sikre, at compliancefunktionen og den hvidvaskansvarlige organisatorisk skilles ad, således at compliancefunktionen fungerer uafhængigt af driften på hvidvaskområdet. Desuden får sparekassen et påbud om at sikre, at risikovurderingen afspejler sparekassens iboende risiko for hvidvask og terrorfinansiering på baggrund af sparekassens valgte forretningsmodel. Sparekassen får også påbud om at sikre, at hvidvaskpolitikken afgrænser sparekassens risiko på hvidvaskområdet og er indrettet således, at der kan ske rapportering på baggrund deraf. Endvidere får sparekassen et påbud om at sikre, at der sker legitimering af de reelle ejere i foreninger, og at der gennemføres skærpede kundekendskabsprocedurer, hvor risikoen i kundeforholdet nødvendiggør at sådanne gennemføres. Derudover konstaterer Finanstilsynet også, at sparekassens kunder overvåges i et utilstrækkeligt overvågningssystem, idet sparekassens kendskab til kunderne ikke inddrages i overvågningen. Sparekassen får påbud om at sikre, at sparekassens viden om kunderne integreres i overvågningen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Sparekassen Vendsyssel er en garantsparekasse, der udbyder traditionelle ind- og udlånsprodukter, primært til kunder nord for Limfjorden samt i mindre omfang i København. Sparekassen har en pæn basisindtjening og er gennem de senere år vokset betydeligt herunder i forbindelse med overtagelse af afdelinger fra andre institutter. Finanstilsynets gennemgang af 200 udlån og et udvalg af sparekassens ejendomme, udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang, førte til yderligere nedskrivninger og værdireguleringer for i alt 34 mio. kr. i forhold til sparekassens nedskrivninger pr. 30. marts 2019. Baseret på sparekassens indberetning har sparekassens udlån en svagere bonitet end gennemsnittet blandt gruppe 2 pengeinstitutterne. En del af forklaringen herpå, var kunder overtaget i forbindelse med overtagelse af Østjysk Bank, og sparekassens eksponering mod landbruget. Da en del af de udvalgte erhvervsudlån i forbindelse med inspektionen blev reklassificeret af sparekassen til en svagere bonitet, er der risiko for, at sparekassen overvurderer kreditkvaliteten i porteføljen. Sparekassen fik påbud om at gennemgå en stikprøve med henblik på at vurdere, om kreditkvaliteten for hele erhvervsporteføljen er korrekt vurderet. Gennemgangen af bevillingsgrundlaget for bevillinger til erhvervskunder viste, at særligt de bevillinger, der ikke var sket centralt i sparekassens kreditafdeling, var dårligt belyste, og der var ikke foretaget vurderinger og konklusioner. Sparekassen fik påbud om at sikre et betryggende beslutningsgrundlag ved bevillinger til erhvervskunder. På projektfinansieringsområdet fremgik det ikke klart i bevillingsgrundlaget, hvordan kreditpolitikken blev efterlevet i de enkelte udlån, og ikke alle afvigelser til kreditpolitikken var noteret. Der var mange afvigelser fra kreditpolitikken, og sparekassen fremstod betydeligt mere risikovillig, end hvad kreditpolitikken foreskriver.

Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder primært nord for Limfjorden, og i mindre omfang i København. Sparekassens eksponering overfor landbrug ligger over gennemsnittet for sammenlignelige institutter. Udlånet til landbrug udgør således 19,2 procent mod 11,0 procent i sammenlignelige institutter. Sparekassen har en pæn basisindtjening, hvilket blandt andet er opnået ved en vis risikovillighed. Sparekassen Vendsyssel er siden ultimo 2010 fusioneret med Sparekassen Limfjorden og Sparekassen Hvetbo A/S, og sparekassens balance dermed vokset fra 11,0 til 12,7 mia. kr. pr. ultimo 2014. Efterfølgende er der sket en fusion med Hals Sparekasse. Det er Finanstilsynets vurdering, at der på kreditområdet er behov for at styrke det administrative set up, så det passer til sparekassens nuværende størrelse. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 77 største udlån, 315 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Gennemgangen viste, at der blandt de store udlån er en forholdsvis lav andel med normal god bonitet. Boniteten af den øvrige portefølje er bedre, men har ligeledes en ikke ubetydelig andel af udlån med svaghedstegn. Det er Finanstilsynets vurdering, at sparekassen er villig til at påtage sig ikke ubetydelige kreditrisici for derved at opnå en højere indtjening. Samtidigt er der fortsat en svag samfundsøkonomisk udvikling i sparekassens primære markedsområder. Finanstilsynet fandt, at behovet for yderligere nedskrivninger opgjort pr. 31. marts 2015 var 146,2 mio. kr. større end opgjort af sparekassen. Mernedskrivningerne kan i et vist omfang knyttes til udfordringerne for landbruget, men kan også tilskrives, at sparekassens nedskrivningspraksis i for mange tilfælde er for mekanisk og hældende til at være optimistisk.

Finanstilsynet har foretaget en kreditgennemgang af udvalgte udlån til landbrugskunder i Sparekassen Vendsyssel. Gennemgangen er en del af en tværgående kreditundersøgelse af landbrugsområdet i en række pengeinstitutter med høj udlånseksponering mod landbruget og som samtidigt ikke for nyligt har haft inspektionsbesøg. Undersøgelsen er foretaget henover 2014 uden inspektion på stedet, dvs. som en ”off-site” undersøgelse. Finanstilsynet gennemgik 25 udlån til landbrug, herunder de ti største landbrugsudlån uden nedskrivning til mælkeproducenter, de fem største landbrugsudlån uden nedskrivning til svineproducenter og de ti største landbrugsudlån med nedskrivning. Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen ved opgørelsen af egenkapital for landbrugskunder med animalsk produktion i et vist omfang medregnede værdien af andre bygninger, som er en forudsætning for en almindelig udnyttelse af staldanlæg, f.eks. siloer, halmlader, maskinhuse og kornlader. Dette medførte i sammenhæng med værdiansættelsen af staldanlæg i flere tilfælde en for høj samlet værdiansættelse. Finanstilsynet konstaterede endvidere, at sparekassen betragtede anlæg og bygninger som nye i 5 år fra opførelsestidspunktet. Først fra dette tidspunkt tog sparekassen højde for løbende afskrivninger på anlæg og bygninger. Sparekassens metode medførte en overvurdering af værdier af anlæg og bygninger. Ved beregning af nedskrivninger indregnede sparekassen bl.a. en høj betalingsevne på baggrund af forventede løbende driftsresultater. Disse var ikke konkret underbygget i tilstrækkelig grad. Sparekassen har taget højde for Finanstilsynets observationer og har tilrettet sin håndtering af landbrugsudlån derefter. Sparekassen har beregnet et øget nedskrivningsbehov på ca. 100 mio. kr. for sparekassens samlede landbrugsportefølje, som er udgiftsført i 3. og 4. kvartal 2014. Det er sparekassens vurdering, at det ikke medfører et øget solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside.

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Sparekassen er vokset de senere år via sammenlægninger med andre sparekasser. Sparekassens administration, herunder størrelsen af sparekassens bestyrelse samt direktionens sammensætning, bar præg af at være en ”fusionssparekasse”. Sparekassens administrative organisation havde en række mangler (funktionsadskillelse mellem erhvervs- og kreditafdelingen), særligt i forhold til den størrelse, som sparekassen er vokset til. Ligeledes har sparekassen fået påbud om at styrke den interne revision. Sparekassen har i forbindelse med inspektionen fået en række påbud om at opdatere sine politikker og forretningsgange og interne kontroller, således disse bliver fuldt ud dækkende for sparekassens aktivitetsområder. Sparekassen har fået påbud om, at bestyrelsen og direktionen i kreditpolitikken skal tage stilling til sparekassens kreditmæssige profil og målsætninger, så det i kreditpolitikken på et overordnet niveau specificeres, hvor store eksponeringer sparekassen ønsker indenfor forskellige brancher. Sparekassens skriftlige forretningsgange på særligt kreditområdet manglede på enkelte områder, ligesom forretningsgangene generelt manglede en operationel klarhed, hvilket sparekassen blev påbudt at udbedre, således aktiviteterne i sparekassen sker på en ensartet måde. Sparekassens interne kontroller var ikke blevet udbygget i samme takt, som sparekassen er vokset. Sparekassen fik derfor påbud om at udbygge de interne kontroller af, om politikker, beføjelser og forretningsgangene overholdes som forudsat. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 64 største udlånsengagementer samt en stikprøve på 180 af sparekassens øvrige udlånsengagementer.