Sparekassen Balling

Sparekassen Balling er en mindre sparekasse med Salling, Skive og Holstebro-området samt omkringliggende kommuner som sit primære markedsområde. Herudover kan sparekassen have op til 30 pct. af sine kunder udenfor sit primære markedsområde, dog maksimalt 15 pct. af kunderne i vækstområder. Sparekassen har ikke afgrænset sit geografiske markedsområde tilstrækkeligt klart, hvilket øger risikoen for, at sparekassen kommer til at påtage sig uønskede risici. Sparekassen har modtaget et påbud om at præcisere ” i afgrænsningen af det geografiske markedsområde i enten sin forretningsmodel eller kreditpolitikken. Sparekassens største branche er landbrug med godt 15 pct. af de samlede udlån og garantier, hvilket er væsentligt over niveauet for tilsvarende institutter. Sparekassen er som følge heraf følsom overfor en negativ udvikling i landbruget, herunder mulige negative effekter af en ny CO2e-afgift, hvilket sparekassen bør være særlig opmærksom på, herunder ved vurderingen af nedskrivninger og solvensbehov. Sparekassens direktion bevilger de facto en del afvigelser fra kreditpolitikken på privatområdet, hvilket skyldes uklare retningslinjer for bevilling af afvigelser i kreditpolitikken. Sparekassen har derfor modtaget et påbud om at udbedre manglerne i kreditpolitikken for at sikre, at afvigelser fra kreditpolitikken bevilges af bestyrelsen. Sparekassen har endvidere modtaget et påbud om at forbedre protokolleringen af bestyrelsesmøderne i bestyrelsens forhandlingsprotokol, så det klart fremgår heraf, hvorvidt bestyrelsen har truffet beslutning om emner, der er til beslutning, samt at bestyrelsen har forholdt sig til de emner, der er til efterretning eller orientering. Finanstilsynet har gennemgået 79 eksponeringer, svarende til 29 pct. af sparekassens samlede udlånsmasse. Syv kunder blev af Finanstilsynet flyttet til en dårligere bonitet.

Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionel pengeinstitutvirksomhed og udbyder traditionelle ind- og udlånsprodukter. Sparekassens kunder er hovedsageligt privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Sparekassens primære markedsområde udgøres af de områder, hvor sparekassen har fysiske filialer. Sparekassens forretningsmodel er under pres, hvilket bl.a. skyldes, at sparekassen har et stort indlånsoverskud, stigende udgifter, det lave rentemiljø og hård konkurrence fra andre institutter. Disse faktorer er medvirkende til, at sparekassen har en relativt svag basisindtjening. Sparekassen er i høj grad afhængig af indtjening fra formidling af f.eks. realkredit-, investerings-, pensions-, og forsikringsprodukter. Finanstilsynet fandt, at protokolleringen af bestyrelsesmøderne ikke var tilstrækkelig på flere væsentlige områder, og sparekassen fik derfor påbud om at forbedre protokolleringen. Sparekassens kreditpolitik indeholder flere bløde formuleringer, der giver rum for fortolkning. Kreditpolitikken er på flere områder kendetegnet ved at udstikke retningslinjer på et meget overordnet niveau og er ikke tilstrækkelig præcis og målbar. Sparekassen fik påbud om at tilrette kreditpolitikken, så den på en præcis og målbar vis udstikker bestyrelsens overordnede retningslinjer og ønskede risikoappetit på kreditområdet. Sparekassen fik endvidere påbud om at styrke overholdelse af kreditpolitik og forretningsgange, samt rapporteringen til bestyrelsen herom. Finanstilsynet gennemgik i forbindelse med inspektionen 109 udlån, svarende til 64 pct. af sparekassens samlede udlånsmasse pr. 30. juni 2019. Finanstilsynet var generelt enigt i sparekassens bonitetsmæssige klassifikation af udlån. Inspektionen medførte øgede nedskrivninger med 1,2 mio. kr., hvoraf 500.000 kr. vedrørte to erhvervsudlån, mens 700.000 kr. skyldtes værdiregulering af sparekassens ejendom i Skive. Compliance- og risikostyringsfunktionen har gennem en længere periode ikke fungeret tilstrækkeligt.

Sparekassens forretningsmodel er traditionel med ind- og udlån til private og erhvervsdrivende i lokalområdet. Udlån til privatkunder udgør ca. 58 pct. af de samlede udlån og garantier. Sparekassen holder sig til traditionelle produkter på kredit- og markedsrisikoområdet. På inspektionen har Finanstilsynet gennemgået sparekassens 26 største udlånsengagementer, svarende til ca. 50 pct. af de samlede udlånsengagementer. Desuden er samtlige engagementer med sparekassens bestyrelse gennemgået. Finanstilsynet vurderer, at boniteten af sparekassens største engagementer er bedre end i tilsvarende institutter. Finanstilsynet påtalte, at påbuddet afgivet i 2007 om, at forhandlingsprotokol skal afspejle de på møderne førte drøftelser, først er efterkommet i efteråret 2013 Finanstilsynet gav sparekassen påbud om at ændre direktionsinstruksen, så den bliver bragt i overensstemmelse med sparekassens markedsrisikopolitik i forhold til direktionens mulighed for at tage finansielle positioner. Direktionsinstruksen skal endvidere konkret anvise, hvilke engagementer, der skal rapporteres om til bestyrelsen. Sparekassen fik også påbud vedrørende opdatering af rådighedsbeløbsberegningen ved bevilling af engagementer. Finanstilsynet har påbudt sparekassen at øge de samlede nedskrivninger med samlet ca. 1,7 mio. kr. fordelt på to engagementer. Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen har ydet kreditter til finansiering af værdipapirer (investeringskreditter) uden aftalt overdækning og stop-loss. Det er Finanstilsynets vurdering, at investeringskreditter uden stop-loss og overdækning er et risikabelt produkt, som ikke er i overensstemmelse med god kreditstyring i et institut af sparekassens størrelse. Sparekassen modtog på den baggrund en risikooplysning. Sparekassen har ultimo september 2013 indberettet et individuelt solvensbehov på 10,6 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 27,7 pct. Sparekassen har efter undersøgelsen foreløbig opgjort solvensbehovet ultimo december 2013 til 11,2 pct.