Spar Bank A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 22 afgørelser om Spar Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 8. januar 2026.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i september 2025 en inspektion af Lån & Spar Banks bevillinger til privatkunders køb og finansiering af ejer- og andelsboliger. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens finansiering af privatkunders køb af ejerboliger og overtagelse af finansieringen fra andre banker. Hvis banker bevilger lån, som kunden ikke har råd til, vil det i mange tilfælde medføre tab for både kunden og banken. Finanstilsynet gennemgik stikprøver på i alt 50 bevillinger. 31 i vækstområder og 19 udenfor vækstområder. Bevillingerne var udvalgt for kunder med en høj gældsfaktor og belåningsgrad samt et bankengagement større end 200.000 kr. Bankens styringsdokumenter er overordnet dækkende og i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen og vækstvejledningen. Banken har med enkelte undtagelser implementeret vækstvejledningen i hele Danmark. Finanstilsynet gennemgik bevillingsgrundlaget for de 50 udvalgte bevillinger. Ved bevilling af lån til køb af andelsboliger, var der tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderede, at der var mangler i bevillingsgrundlaget. Manglerne omhandlede primært, at banken ikke i alle tilfælde forholder sig til andelsforeningens økonomi og beskriver dette i bevillingerne, så det sikres, at banken får et overblik over kundens robusthed overfor stigninger i boligafgiften. Derudover var der både for køb af ejer- og andelsboliger eksempler på bevillinger, hvor nedgangen i kundens rådighedsbeløb ikke var godtgjort tilstrækkeligt. om, at der udarbejdes et betryggende og fyldestgørende beslutningsgrundlag, der indeholder en korrekt stillingtagen til kundernes rådighedsbeløb og formueforhold, samt ændringen her i, ved boligfinansiering, og sikre at grundlaget for bevillingerne ikke er fejlbehæftet. Inspektionen gav ikke anledning til ændring af bankens solvensbehov. Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., bilag 1, nr. 16.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog en del af inspektionen med fokus på, om bankens systemer på hvidvaskområdet og bankens anvendelse heraf fungerer betryggende. Kundekendskabsprocedurer, herunder risikoklassificering af såvel privat- som virksomhedskunder Overvågning af kunder, herunder overholdelse af undersøgelses-, noterings-, opbevarings- og underretningspligten Lån & Spar Bank A/S er en landsdækkende børsnoteret bank, der udbyder traditionelle bankprodukter. Banken driver en filial i Sverige, der udbyder udlån til svenske privatkunder. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på bankens udbudte produkter, der for en stor dels vedkommende er egnet til at blive brugt til hvidvask. På baggrund af inspektionen har en række områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Finanstilsynet vurderer, at bankens hvidvaskpolitik ikke i tilstrækkelig grad beskriver, hvordan banken vil håndtere sine risici for at undgå at blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Endvidere fastsætter politikken ikke i tilstrækkeligt omfang bankens overordnede strategiske mål for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette indebærer en risiko for, at bankens strategiske styring af hvidvask- og terrorfinansieringsrisici ikke er tilstrækkeligt målrettet. Det er væsentligt, da en politik for risikostyring udgør det overordnede grundlag for både strategisk og operationel risikostyring. Banken har derfor fået påbud om at revidere sin politik på hvidvaskområdet, så den fastsætter de overordnede strategiske mål på området og indeholder principielle beslutninger om, hvordan banken skal indrettes, så risiciene for hvidvask og finansiering af terrorisme imødegås.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet igangsatte i januar 2024 en undersøgelse af Lån & Spar Bank A/S’ (banken) interne revisions planer på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet samt sanktionsområdet. Finanstilsynet indhentede i den forbindelse revisionsplan og den risikovurdering, der danner grundlag herfor, samt en redegørelse for, hvordan bankens interne revision udarbejder planer og prioriterer sit fokus indenfor hvidvask-, terrorfinansierings- og sanktionsområdet. Undersøgelsen har ikke omfattet, hvorvidt bankens interne revision har efterlevet sin plan i praksis. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter. Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger med en væsentlig koncentration i de større danske byer, herunder særligt i København og omegn. Banken har fokus på privatkunder og tilbyder som udgangspunkt kun indlånskonti og kreditter til erhvervsdrivende inden for nærmere afgrænsede segmenter, herunder liberale erhverv, forsyningsvirksomheder, kommuner m.fl. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem til høj. Finanstilsynets vurdering er særligt baseret på de produkter, banken tilbyder. Undersøgelsen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Udlånet blev i 2023 forøget med 23,1 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Banken oplyser, at baggrunden for overskridelsen er introduktion af en boligkredit (Friværdikonto) i Danmark og forbrugslån i Sverige. Høj udlånsvækst udgør en forøget risiko og stiller ekstraordinære krav til bankens kreditstyring, så kreditstandarderne ikke svækkes, og at risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Det er Finanstilsynets forventning, at pengeinstitutter har en løbende kreditstyring og intern budgetlægning, som sikrer tilstrækkelig afstand til pejlemærket i tilsynsdiamanten, og dermed forhindrer overskridelser. Finanstilsynet har på baggrund af overskridelsen givet en risikooplysning til Lån & Spar Bank A/S om, at banken bør sikre en lavere udlånsvækst. Banken forventer, at udlånsvæksten falder i 1. halvår 2024. Finanstilsynet vil følge udviklingen i udlånsvæksten. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Lån & Spar Bank A/S (banken) er en landsdækkende, børsnoteret bank, der udbyder traditionelle bankprodukter. Hovedparten af bankens kunder er privatkunder (udgør ca. 90 pct. af udlånene), men banken finansierer også et relativt mindre erhvervssegment med fokus på foreninger, herunder fagforeninger (bl.a. bankens hovedaktionærer) samt virksomheder indenfor hovedaktionærernes brancher, primært indenfor de liberale erhverv. Banken driver en filial i Sverige, der udbyder blankolån til svenske privatkunder. Banken har en lavere basisindtjening end benchmark, hvilket primært skyldes højere udgifter til personale og administration. Bankens nedskrivninger er dog samtidig også væsentligt lavere. Forskellene kan bl.a. forklares med forskelle i udlånsporteføljerne (mange danske privatkunder) mellem banken og benchmark. Bankens udlån til erhvervskunder og blankolån i Sverige er dog stigende, og banken bør fortsat have fokus på, at indtjeningen matcher de risici, som banken påtager sig. Den risikoansvarlige varetager mange roller og opgaver i banken, der giver anledning til interessekonflikter, og kan sætte spørgsmålstegn ved den risikoansvarliges uafhængighed og fokus på risikostyring. Banken har fået påbud om løbende at vurdere, hvorvidt den risikoansvarliges mange ansvarsområder fungerer tilfredsstillende set i relation til arbejdsbyrden og de interessekonflikter, der opstår mellem opgaverne, som den risikoansvarlige varetager i sin egenskab af risikoansvarlig, og andre opgaver. Desuden skal direktionen sikre, at mulige interessekonflikter bliver identificeret og håndteret betryggende. På erhvervsområdet har banken fået påbud om at præcisere den ønskede risikoappetit i kreditpolitikken. Inspektionen omfattede en gennemgang af 156 udlån svarende til 0,7 pct. af bankens samlede udlånsvolumen. Den svenske filial udgør en stigende andel af bankens forretning, selvom filialen ikke umiddelbart passer ind i bankens overordnede loyalitetskunde koncept.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i december 2021 en inspektion i Lån & Spar Bank A/S. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens risikoappetit ved finansiering af privatkunders køb af ejer- og fritidsboliger i vækstområder. Finanstilsynet havde fokus på, om bankens bevillinger til køb af ejer- og fritidsboliger overholdt bekendtgørelse om god skik for boligkredit for så vidt angår risikable boliglån og krav til kunders egenfinansiering. Finanstilsynets så ligeledes på bankens efterlevelse af vækstvejledningen og kundernes robusthed. Finanstilsynet gennemgik i alt 72 sager i vækstområder. De udtagne sager blev udvalgt ud af kunder med en gældsfaktor over 3,5 og en LTV over 60. Gennemgangen af stikprøven viste, at der var tre tilfælde, hvor bevillingen afveg fra et punkt i vækstvejledningen. Der var desuden flere sager, hvor kundernes formue var negativ eller spinkel efter køb af bolig, og kundernes robusthed var derfor ikke tilstrækkelig. Banken har fået et påbud om at sikre, at kundernes robusthed er tilstrækkelig ved belåning af boliger. Finanstilsynet bemærker, at banken i deres bevillinger ikke foretager en konkret og individuel vurdering af, hvad der er en passende egenfinansiering for den enkelte kunde. Banken har fået et påbud om at sikre, at banken følger bekendtgørelsen om god skik for boligkredit og i praksis tager individuelt stilling til, om egenfinansieringen er passende. Banken havde endvidere en stor andel af kunder med en gældsfaktor over 4, hvor der blev anvendt en undtagelsesmulighed. Der er en væsentlig risiko forbundet med, at kunder med en gældsfaktor over 4, i størstedelen af tilfældene ikke overholder hovedreglen i vækstvejledningens punkt 4.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har i 2020-21 gennemført en temainspektion med fokus på produktgodkendelsesprocedurer og produktstyringsordninger. Temainspektionen er gennemført som funktionsinspektioner i seks banker, der distribuerer investeringsprodukter og udbyder tjenesteydelser, herunder Lån og Spar Bank A/S. Reguleringen vedrørende produktgodkendelsesprocedurer og produktstyringsordninger er en væsentlig del af investorbeskyttelsen. Reguleringen skal sikre, at kunder kun køber produkter, som er egnede for kunderne og passer til kundens investeringsbehov. Banker er forpligtet til at have velfungerende procedurer for produktgodkendelse og –styring. Det er et centralt element, at procedurerne er organiseret med en klar ansvars- og opgavefordelingen og på en måde, hvor der er rådighed over tilstrækkelige ressourcer til opgaven. Ligeledes er det afgørende, at ledelsen har kontrol over produktstyringsordningerne. Investeringsprodukter og tjenesteydelser skal gennemgås såvel regelmæssigt og ekstraordinært ved et særligt behov, hvor banken skal vurdere, om de produkter den udbyder eller anbefaler, fortsat er forenelige med en afgrænset målgruppes behov og karakteristika. Finanstilsynet har ved inspektion konstateret, at bankens procedurer ikke var tilstrækkeligt velfungerende. Organiseringen, herunder ansvars- og opgavefordelingen på området, var ikke tilstrækkelig klar, og ledelsen (direktion og bestyrelse) var ikke tilstrækkeligt involveret til, at ledelsen havde den faktiske kontrol over produktstyringsordningerne. Desuden var proceduren for den ekstraordinære gennemgang af investeringsprodukter og tjenesteydelser utilstrækkelig. Lån og Spar Bank fik påbud om at afhjælpe disse mangler i produktstyringsordninger og –godkendelsesprocedurer. Banken skal sikre, at kriterier og proces for ekstraordinær gennemgang og for dokumentation af det udførte arbejde på området klart er beskrevet i forretningsgange.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har givet et påbud til Lån & Spar Bank, som skal efterleves i fremtidige årsrapporter. Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af Lån & Spar Banks årsrapport for 2020. Banken har i sin årsrapport for 2020 ikke opfyldt kravene til indholdet i ledelsespåtegningen, da årsrapportens ledelsespåtegning ikke eksplicit nævner, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. I stedet var anført, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Finanstilsynet har ved sin vurdering lagt vægt på, at loven fastsætter eksplicitte krav til indholdet af ledelsens påtegning, så det i ledelsespåtegningen skal være klart for en regnskabsbruger, at ledelsens påtegning omfatter, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Det er et konkret krav, som alle regnskabsaflæggere skal opfylde, og det skal være klart for en regnskabsbruger, at ledelsen ikke har undladt oplysninger om udviklingen i bankens aktiviteter og økonomiske forhold. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i december 2018 på inspektion i Lån & Spar Bank A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med banken. Inspektionen omfattede bl.a. bankens risikovurdering, politikker, procedurer og interne kontroller samt kundekendskabsprocedurer, herunder overvågning af privatkunder og virksomhedskunder. Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger med en væsentlig koncentration i de større danske byer med uddannelsesinstitutioner, herunder særligt i København og omegn. Banken har foruden dens aktiviteter i Danmark én filial i Sverige. Filialen er en internetbank for svenske privatkunder, primært medlemmer i to faglige organisationer. Samtlige filialens kunder er distancekunder, og der tilbydes ikke fysisk fremmøde for kunder i filialen. Banken har fokus på privatkunder og tilbyder som udgangspunkt kun indlåns-konti og kreditter til erhvervsdrivende inden for nærmere afgrænsede segmenter, herunder liberale erhverv, kommuner, forsyningsvirksomheder m.fl. Banken anfører, at den generelt er tilbageholdende med at tilbyde ydelser til brancher og sektorer, som ligger uden for den traditionelle kundekreds. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at banken kun tilbyder produkter til nærmere afgrænsede segmenter af erhvervsdrivende og på sammensætningen af kunder, som primært er bosat i Danmark, og hvoraf en betydelig del er medlemmer af organisationer, som banken har loyalitetskundeaftaler med. Omvendt er banken landsdækkende, udbyder alle traditionelle finansielle produkter og har en filial i Sverige, som alene har distancekunder.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor de væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret tilgang, og hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger med fokus på privatkunder, der samtidig er medlemmer hos bankens hovedaktionærer (organisationer og foreninger). Endvidere driver banken en svensk filial, der alene yder blanco-lån via en automatiseret internetplatform. Andelen af udlån til privatkunder udgjorde samlet set 89,3 pct. Banken finansierer således også et relativt mindre erhvervssegment, herunder liberale erhverv. Banken har en lavere basisindtjening end gennemsnittet af gruppe 2 pengeinstitutterne. Forretningsmodellen forudsætter derfor, at banken fastholder en lav kreditrisiko. Banken har som et element i sine planer mulighed for i en presset situation at øge indtjeningen ved at sænke renten på bankens 5 procents konto, som tilbydes visse kunder. Bankens udlånsvækst har de senere år været næsten dobbelt så høj som gennemsnittet for gruppe 2 pengeinstitutterne. Den høje udlånsvækst kan primært henføres til boligfinansiering i vækstområderne i København og omegn og i Aarhus samt til væksten i blanco-finansiering på det svenske marked. Finanstilsynet gennemgik med baggrund i en af Finanstilsynet udarbejdet risikoanalyse i alt 226 udlån svarende til 4,4 pct. af bankens samlede udlån. Gennemgangen af en stikprøve bestående af nye bevillinger til privatkunder viste, at halvdelen af bevillingerne var givet til kunder, der udviste visse svaghedstegn. Dette var væsentligt mere, end banken selv havde vurderet og indberettet til Finanstilsynet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.I forbindelse med undersøgelsen har Lån & Spar Bank modtaget påtale i relation til god skik-bekendtgørelsen. Finanstilsynets undersøgelse er foretaget med udgangspunkt i ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt en række kvalitative spørgsmål til institutternes implementering af vejledningen, samt en række kvantitative spørgsmål relateret til boligudlån i vækstområder bevilliget i perioden 29. januar 2016 og til og med den 31. december 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været hård. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Udviklingen har været særlig udtalt i vækstområder, defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Ifølge vejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. Kunder med negativ formue er særligt sårbare, hvis robustheden af deres indtjening og likviditet viser sig at være svagere end forventet. Ifølge Lån & Spar Bank var 34,6 pct. af de bevilgede boliglån omfattet af vejledningen givet til kunder med negativ formue. Banken havde en høj andel af kunder med negativ formue i forhold til andre institutter i undersøgelsen. Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at banken bør sikre sig, at kunder med en negativ formue har en tilstrækkelig robust økonomi. Kunder med høj gældsfaktor er som udgangspunkt sårbare, men de bliver mere robuste, hvis de har en tilstrækkelig høj formue.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i januar 2018 en kreditundersøgelse af bevillinger af nye udlån til andelsboliger mv. i Lån & Spar Bank. Formålet var at vurdere bankens risikoappetit i forbindelse med andelsboligbelåning samt at vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger på. Undersøgelsen var led i en tværgående, temabaseret undersøgelse af to SIFI-banker og fire mellemstore banker. Finanstilsynet gennemgik 45 bevillinger fra perioden september 2016 – august 2017, alle vedrørende belåning af private andelsboliger. Konklusionerne vedrører derfor alene lån til de private andelsboligkunder. Bevillingerne var alle foretaget i områder, hvor boligpriserne var steget betydeligt. Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning for, hvordan pengeinstitutter bør anvende tilpas forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af bl.a. privatkunders andelsboliger i vækstområder (vækstvejledningen). Ifølge vejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at disse kunder har en robust økonomi. Finanstilsynet konstaterede, at i hovedparten af sagerne skete bevilling, uden at kunden selv havde en passende egenfinansiering. Banken havde ikke en fast praksis for vurdering af andelens værdi, hvori også indgik en værdiansættelse af andelsboligforeningens ejendom. Det betød, at banken ikke forholdt sig direkte til den reelle værdi af andelsboligforeningens ejendom og dermed til den reelle værdi af andelsbeviset. Et eksempel på dette er, hvor der forelå valuarvurderinger af ejendommen med meget lave afkastkrav. Der var derfor risiko for, at banken undervurderede risikoen i bevillingerne. Banken fik påbud om at tage stilling til den reelle værdi af andelsbeviset og dermed også at vurdere andelsboligforeningens ejendom i alternativ anvendelse som udlejningsejendom. Den manglende værdiansættelse førte i nogle bevillinger til undervurdering af risikoen.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Boligpriserne har været stigende i København og Århus i de senere år. Sammen med det meget lave renteniveau indebærer dette, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger i disse områder. Lån og Spar Bank har valgt at håndtere denne risiko ud fra de principper for forsigtighed ved boligudlån f.eks. i forhold til kundens formueforhold og gældsfaktor, der er beskrevet i ”vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” Finanstilsynet har imidlertid konstateret, at Lån & Spar Bank A/S først har indført vejledningens principper eller tilsvarende tiltag om forsigtighed primo 2017, og at banken ikke har sikret sig tilstrækkeligt overblik over omfanget af boligudlån i København og Århus med høj risiko Det er Finanstilsynets vurdering, at banken ikke lever op til ledelsesbekendtgørelsens krav på området, herunder at banken ikke har sikret en forsvarlig risikostyring og overvågning af boliglån bevilget i vækstområder. Finanstilsynet har derfor givet anken påbud om at etablere en passende systematisk overvågning. Endvidere har banken fået påbud om at foretage en vurdering af, hvilke risici banken har pådraget sig i forbindelse med bevilling af boliglån i vækstområder i 2016. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Pengeinstitutters kreditpolitik skal indeholde principper for den ønskede risikoprofil for kunderne, eksempelvis hvad der karakteriserer en person eller virksomhed, instituttet ønsker eller ikke ønsker som ny kunde. Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens kreditpolitik ikke lever op til kravene i ledelsesbekendtgørelsen på dette punkt i forhold til bankens svenske kunder. Finanstilsynet har derfor givet Lån og Spar Bank A/S et påbud om, at banken i sin kreditpolitik i tilstrækkelig grad skal præcisere den ønskede risikoprofil for kunderne på det svenske marked. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Redegørelse om undersøgelse i Lån & Spar Bank A/S (risikostyringsfunktion, compliancefunktion, intern revision og kreditkontroller) Finanstilsynet foretog i december 2015 en inspektion af Lån & Spar Banks risikostyringsfunktion, compliancefunktion, interne revision samt kreditkontroller. På undersøgelsen var der specielt fokus på risiko- og compliancefunktionen. I et institut vil de disponerende enheder påtage banken risici og foretage risikostyring, herunder en uafhængig kontrol, mens risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen har centrale opgaver med overvågning og kontrol af bankens risici og kontrolmiljø. Intern revision foretager revision af bankens aktiviteter, herunder risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen. Undersøgelsen omfattede en gennemgang af bankens organisering på områderne, udførte opgaver, koordinering med andre funktioner, ressourcer, kompetencer og rapportering. Kreditafdelingen og andre enheder udfører kontroller på kreditområdet med henblik på at sikre, at kreditpolitik og forretningsgange bliver overholdt på bevillingstidspunktet, at dokumenthåndtering og bevillingsgrundlag er betryggende, og at bevillingsbeføjelser bliver overholdt. Ligeledes overvåges bonitet og styring af bankens kreditsager. Finanstilsynet konstaterede ved undersøgelsen en svaghed i kontrolmiljøet, idet banken i begyndelsen af 2014 indstillede væsentlige kreditkontroller. Finanstilsynet vurderer på den baggrund, at bankens kontrolmiljø på kreditområdet er svagere end i sammenlignelige institutter. Risikostyringsfunktionen har til opgave at have et samlet overblik over bankens risici med henblik på at vurdere, om der er en betryggende styring heraf. Finanstilsynet bemærkede ved undersøgelsen, at den risikoansvarlige havde foretaget fravalg af analyser af bankens risici, som kunne være væsentlige og relevante for banken. Compliancefunktionen skal kontrollere, at banken effektivt håndterer risici for, at banken ikke overholder lovgivning eller bankens interne regelsæt.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog i 4. kvartal 2015 en temainspektion i Lån og Spar Bank A/S. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed i forbindelse med nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i København og Århus, samt at vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger ud fra. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af fire udvalgte mindre og mellemstore pengeinstitutter, som alle er kendetegnet ved en relativ høj udlånsvækst, og hvor denne vækst hovedsageligt stammer fra lån til privatkunder. Finanstilsynet havde udvalgt bankens 50 seneste bevillinger af nyudlån til køb af ejer- og andelsboliger i København og Århus. Finanstilsynet konstaterede, at banken udarbejder indstillinger og kreditvurderinger, der er bygget op omkring en skabelon, der medvirker til at sikre en fyldestgørende risikovurdering og en høj grad af ensartet struktur. Der blev konstateret enkelte fejl og mangler i anvendelsen af disse skabeloner. Finanstilsynet konstaterede ved gennemgangen af bevillinger af lån til andelsboliger en fejl i det system, banken anvender som et led i vurderingen af de enkelte foreninger. Fejlen kan have medvirket til, at forhold ved den enkelte forening og eventuelle konsekvenser for kundens økonomi ikke er blevet korrekt vurderet. Banken fik påbud om at sikre en tilstrækkelig kontrol af bevillingsgrundlaget. Ved gennemgangen af bevillinger til andelsboliger kunne Finanstilsynet konstatere, at der i mange tilfælde ikke er anvendt egenfinansiering i forbindelse med købet. Finanstilsynet konstaterede, at de anbefalede grænser for gældsfaktorer i bankens forrentningsgang ligger betydeligt højere end de grænser, Finanstilsynet normalt ser i sammenlignelige institutter. Banken forklarede dette med henvisning til historisk lave tabsprocenter.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet påbyder jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 36 jf. § 3, Lån & Spar Bank, at instruere bankens relevante medarbejdere, så det tilsikres, at kunder med udenlandsk statsborgerskab, der ansøger om boligfinansiering, behandles på et sagligt grundlag, under hensyn til kundens konkrete kreditrisiko, og ikke bliver mødt med krav, der alene er begrundet af kundens nationalitet. Lån & Spar Bank skal inden 3 måneder oplyse tilsynet om, hvordan påbuddet er efterlevet. Finanstilsynet modtog d. 24. august 2015 en borgerhenvendelse oversendt fra Pengeinstitutankenævnet. I henvendelsen klagede borgeren over Lån & Spar Bank, da han i forbindelse med en ansøgning om lånefinansiering til et sommerhus følte sig diskrimineret på baggrund af sin nationalitet. Borgeren oplyste i den forbindelse, at Lån & Spar Bank stillede det som betingelse for boligfinansiering, at han selv havde 20 % til udbetalingen, fordi han ikke havde dansk statsborgerskab. Af bankens korrespondance til kunden fremgik hertil følgende: Som vi talte om i telefonen, så har vi desværre ikke mulighed for at hjælpe jer med finansiering ifm. køb af sommerhus. Vores kreditpolitik foreskriver, at man som udenlandsk statsborger, skal have mindst 20% i udbetaling. […] ” Finanstilsynet anmodede på den baggrund Lån & Spar Bank om at redegøre for sin praksis og kreditpolitik i forhold til kunder med udenlandsk statsborgerskab, som ansøger om boligfinansiering. Banken har ved brev af 4. september og 19. oktober 2015 redegjort for sin praksis og indsendt forretningsgang.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var den 17. december 2014 på inspektion i Lån & Spar Bank A/S. Inspektionen havde karakter af en temabaseret funktionsundersøgelse omhandlende Lån & Spar Bank A/S’ foranstaltninger til at sikre, at kunderne afregnes til den efter omstændighederne bedste pris, når de handler værdipapirer gennem banken – såkaldt ”best exectution”. Finanstilsynet kunne konstatere, at Lån & Spar Bank anlægger en proportionalitetstilgang i forhold til de foranstaltninger, som banken har for at sikre best exection ved kunders obligationshandler. Det kommer til udtryk ved, at der foretages en mere omfattende prisafdækning i markedet ved store kundehandler, end der gøres ved små kundehandler. Det sker ved, at banken ved store handler simultant indhenter priser fra flere forskellige modparter i markedet, mens små ordrer i mindre likvide papirer udføres direkte mod bankens egen bog eller udføres med én fast modpart, som banken generelt vurderer giver den bedste pris ved små handler. Finanstilsynet har ikke noget at bemærke til, at omfanget og metoderne til bankens prisafdækning i forbindelse med obligationshandler tilrettelægges efter et proportionalitetsprincip. Finanstilsynet vurderer dog, at best execution processen for kunders obligationshandler ikke er tilstrækkeligt klart beskrevet i Lån & Spar Banks ordreudførelsespolitik. Finanstilsynet har derfor påbudt Lån & Spar Bank at give en mere fyldestgørende beskrivelse i sin ordreudførelsespolitik af, hvordan banken sikrer best execution ved kunders obligationshandler. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Lån og Spar Bank er kendetegnet ved, at en høj andel af udlånet er ydet til privatkunder, hvoraf en stor del er medlemmer i fagforeninger, der indgår i bankens ejerkreds. Bankens udlån til erhvervskunder udgjorde blot 10 pct. af de samlede udlån pr. 3. kvartal 2014 sammenlignet med gennemsnitligt 50 pct. for de 12 største gruppe 3 institutter, og en del af bankens erhvervsudlån er i øvrigt til fagforeninger og relaterede virksomheder med forholdsvis lav risiko. Bankens basisindtjening, dvs. resultat før nedskrivninger og kursreguleringer, er lavere end sammenlignelige institutters, men med et lavt nedskrivningsniveau hidtil har banken alligevel skabt positive resultater. Banken har i de senere år opbygget nicheområder med erhvervskunder i udvalgte erhverv som tandlæger, dyrlæger og læger m.v. Kunderne er typisk i opstartsfasen ved bevilling, men er kendetegnet ved at konsolidere sig relativt hurtigt. Banken bevilger også lån til erhvervskunder uden for nicheområderne. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen de 12 største engagementer, alle over 2 pct. af kapitalgrundlaget. Herudover blev der gennemgået til-fældigt udvalgte stikprøver på 354 engagementer i intervallet mellem 100.000 kr. og 19 mio. kr. Endelig gennemgik Finanstilsynet alle engagementer med direktion og bestyrelse. Boniteten af udlånsporteføljen er generelt god, hvilket blandt andet afspejler privatkundernes uddannelsesniveau, jobsikkerhed, og at kunderne er bosiddende i de større byer. Finanstilsynet konstaterede dog et behov for yderligere nedskrivninger på 14,5 mio. kr. på tre af bankens større udlån.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har foretaget en vurdering af Lån & Spar Banks anvendelse af en særligt lempelig risikovægtning for såkaldte kvalificerede revolverende detaileksponeringer (QRRE). QRRE dækker typisk kreditkort og kassekreditter til privatpersoner. Vurderingen er sket som led i en tværgående undersøgelse, hvor temaet også er blevet vurderet i de tre øvrige danske IRB banker, der anvender samme lempelige risikovægtning for QRRE. IRB-banker skal opfylde en række krav for at kunne anvende den særlige risikovægtning for QRRE. Finanstilsynets undersøgelse har særligt fokuseret på kravet om, at de procentvise tab for QRRE ikke må variere for meget. Finanstilsynet vurderer, at Lån & Spar Banks egne tal ikke sandsynliggør, at tabene for QRRE varierer mindre end for øvrige lån til privatkunder. Finanstilsynet har derfor givet banken påbud om ikke længere at anvende den særlige risikovægtning for QRRE. Finanstilsynet har endvidere foretaget beregninger for sektoren samlet set. Beregningerne viser, at tabene ikke varierer mindre for QRRE end for øvrige lån til privatpersoner. Lån & Spar Bank har opgjort sit solvensbehov pr. 31. marts 2014 til 10,5 pct. Den faktiske solvens var 18,3 pct. Banken havde i opgørelsen af solvensbehovet medregnet et tillæg som følge af usikkerheden omkring den særlige risikovægtning for QRRE. Tillægget bortfalder ved implementering af påbuddet, og solvensbehovet falder derfor til 9,2 pct. Samtidig stiger de risikovægtede poster med 623 mio. kr., og den faktiske solvens falder til 16,4 pct. opgjort pr. 31. marts 2014. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i november 2011 på inspektion i Lån & Spar Bank A/S vedrørende bankens opgave som depotselskab for Investeringsforeningen Lån & Spar Invest. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens udførelse af de pligter, der påhviler banken i varetagelsen af denne opgave samt bankens forretningsgange på området. Depotselskaber skal opbevare investeringsforeningers aktiver, så foreningens ledelse ikke kan disponere over aktiverne uden depotselskabets medvirken. Endvidere har depotselskabet en række kontrolforpligtelser i relation til forvaltningen af en forenings formueforhold. Finanstilsynet vurderede, at Lån & Spar Bank udfører sine pligter i overensstemmelse med loven, og at banken har processer og procedurer, der dækker alle væsentlige aktivitetsområder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.På inspektionen var hovedvægten lagt på kreditrisiko og markedsrisiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen i alt 318 udlånsengagementer. Hovedparten af engagementerne var udlån til privatkunder. Alle bankens erhvervsengagementer over 100.000 kr. samt alle engagementer til bankens bestyrelse eller direktion indgik i undersøgelsen. Kreditkvaliteten i udlånsporteføljen vurderes at være bedre end gennemsnittet af andre pengeinstitutters privatkundeudlån, og Finanstilsynet fandt, at bankens kreditstyring af privatkunder var tilfredsstillende. Banken er dog meget eksponeret mod udlån til andelsboliger med lange afdragsperioder eller uden aftaler om afdrag på lånet. Samtidig er der som følge af prisfaldet på andelsboliger mange udlån, hvor der i betydeligt omfang ikke er fuld sikkerhed for lånet. Dette indebærer en forøget tabsrisiko. Banken har udarbejdet en analyse af, hvordan der i opgørelsen af solvensbehovet er taget højde for koncentrationsrisikoen i forhold til andelsboliger. Banken har opgjort sit solvensbehov pr. 31. december 2009 til 10,9 procent. Finanstilsynet har taget analysen og opgørelsen af solvensbehovet til efterretning. Den faktiske solvens pr. 31. december 2009 var 18,0 procent. Lån & Spar Bank har tilkendegivet, at banken ønsker at ændre sin forretningsprofil til i højere grad at rette sig mod udlån til erhverv. Finanstilsynet har henledt bankens opmærksomhed på, at det vil kræve nærmere strategiske overvejelser, herunder om hvilken risiko banken ønsker at påtage sig. Det vil endvidere stille store krav til bankens ledelse, administration og kompetencer.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Spar Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Spar Lolland A/S
- Spanien henvist af [udeladt]
- Sparekassen Balling (hvidvaskområdet)
- Sønderhå-Hørsted Sparekasse
- Sparekassen Hobro
- Skibs Banken
- Styrelsen for International
- Sapone Trading
- Vestjylland Forsikring
- Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører
- C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
- Lundbeck Insurance A/S
Flere: Finanstilsynet