Sampension KP Livsforsikring A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om Sampension KP Livsforsikring A/S fra Finanstilsynet, den seneste 4. februar 2015.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en funktionsundersøgelse med fokus på opgørelsen af det individuelle solvensbehov, samt varetagelsen af forsikringstagernes interesser under prudent person princippet. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet virksomhedens dokumentation for opgørelsen af det individuelle solvensbehov, herunder identifikation og kvantificering af risici, valg af metode samt kapitalplan og kapitalnødplan. Endvidere gennemgik Finanstilsynet virksomhedens investeringsstrategi i forhold til prudent person princippet, samt virksomhedens redegørelse om prudent person princippet. Sampension tegner pensionsordninger på det offentlige og private arbejdsmarked. Selskabet fokuserer på kollektive pensionsordninger, der indgår som en del af lønoverenskomsterne. Sampension tilbyder også genforsikring af kommuners forpligtelser over for deres tjenestemænd. Produktporteføljen i Sampension består af et markedsrenteprodukt med opsparing i et livscyklusperspektiv, samt et gennemsnitsrenteprodukt baseret på en hensigtserklæring om fastholdelse af pensionstilsagnene regnet med den tidligere ydelsesgaranti. Sampension har for markedsrenteproduktet 3 i 1 Livspension valgt ikke at have en udjævningsmekanisme. Dette, sammen med en renteforudsætning for fremskrivningen af ydelserne, der ligger tæt på det forventede markedsafkast gør, at kunderne må forvente en vis variation i ydelserne og dermed har en relativ høj risiko for ydelsesnedsættelser i udbetalingsfasen. Det individuelle solvensbehov er integreret i selskabets risikostyring og investeringsstrategi og bestyrelsen har afsluttet arbejdet med risikovurderingen for 2014. Sampension har i den forbindelse fået et påbud om, at risikovurderingen skal indeholde bestyrelsens stillingtagen til brugen af simplifikationer til opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Sampension anvender Aktuarforeningens partielle interne model for levetid. Der er en række udeståender omkring antagelserne i forbindelse med anvendelse af modellen, herunder hvordan antagelserne overvåges løbende.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Der var tale om en opfølgningsinspektion, hvor Finanstilsynet gennemgik udvalgte risikofaktorer, der blev identificeret på en ordinær inspektion i 2010. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen bestyrelsens arbejde med fokus på selskabets forretningsmodel og den valgte risikoprofil. Gennemgangen omfattede selskabets dokumentation for opgørelsen af det individuelle solvensbehov, herunder identifikation og kvantificering af risici, valg af metode samt kapitalplan og kapitalnødplan. Derudover gennemgik Finanstilsynet bestyrelsens politikker og retningslinjer, som fastsætter risikoappetitten på investeringsområdet. Sampension ejes af organisationerne bag pensionsordningerne. Den ene halvdel ejes af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og 41 danske kommuner. Den anden halvdel ejes af lønmodtagerorganisationerne HK, Offentligt Ansattes Organisationer, Dansk Metal og Dansk Tandlægeforening. Sampension tegner pensionsordninger på det offentlige og private arbejdsmarked. Selskabet har ca. 300.000 kunder. Sampension udbyder et markedsrenteprodukt (livscyklusprodukt), et gennemsnitsrenteprodukt, et genforsikringsprodukt for tjenestemandspension samt et unit-linked produkt. Opsparingen i gennemsnitsrenteproduktet og genforsikringsproduktet er fortsat præget af relativt høje gennemsnitlige grundlagsrenter på 3,9 % mod et markedsgennemsnit under 3 % ultimo 2011. De gennemsnitlige grundlagsrenter danner grundlag for de udmeldte pensionsydelser. Fra 1. januar 2011 er gennemsnitsrenteprodukterne ikke længere omfattet af ydelsesgaranti. Denne er erstattet af en hensigtserklæring om fastholdelse af pensionstilsagnene regnet med den tidligere ydelsesgaranti. Dermed er selskabets kapitalkrav nedbragt betydeligt. Finanstilsynet vurderer, at et worst-case scenario i forhold til forløbet omkring overgangen til en hensigtserklæring, kan betyde en markant reduktion af selskabets kapitaloverdækning. Finanstilsynet vurderer dog, at Sampension i denne situation kan leve op til det gældende kapitalkrav pr. ultimo 2012.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Sampension KP Livsforsikring A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Sampension Livsforsikring A/S
- Salling Group A/S
- Saxo Privatbank A/S
- S Nørresundby Bank
- Selected Alternatives Management ApS
- Rigspolitiet
- SOS International A/S
- Politiklagemyndigheden
- T4Trade
- Olalde Holding ApS
- Arrowstreet Capital, Limited Partnership
- Kapitalforeningen BankInvest Select på baggrund af
Flere: Finanstilsynet