Livsforsikring A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 11 afgørelser om Livsforsikring A/S fra Datatilsynet og Finanstilsynet, den seneste 13. april 2026.

Påbud — 13. april 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i oktober 2025 på funktionsinspektion i Velliv, Pension & Livsforsikring A/S vedrørende den løbende værdiansættelse af alternative investeringer, herunder aktivklasserne private equity, infrastruktur og illikvide kreditinvesteringer. Inspektionen fokuserede på de benyttede værdiansættelsesmodeller, herunder dokumentation og analyse af antagelser og informationskilder til brug for den løbende værdiansættelse samt virksomhedens kontrol af fondsforvalternes værdiansættelse. Inspektionen omfattede ikke den konkrete værdiansættelse. Velliv havde i tredje kvartal 2025 investeringer i infrastruktur for 7,0 mia. kr., investeringer i illikvid kredit for 7,7 mia. kr. samt investeringer i private equity for 13,3 mia. kr., svarende til 8,1 pct. af virksomhedens samlede investeringsaktiver. Finanstilsynet konstaterede, at virksomheden generelt har fastsat processer og metoder for den løbende værdiansættelse af virksomhedens alternative investeringer. Inspektionen gav dog anledning til nedenstående tilsynsmæssige reaktioner. Overvågning til brug for den løbende værdiansættelse – modelparametre Velliv havde fastsat triggers i form af tærskelværdier for, hvilke udsving i likvide markedsindeks der skal til, før virksomheden analyserer behovet for en værdiregulering. Finanstilsynet vurderede, at de opsatte tærskelværdier til brug for målingen af risikoen for virksomhedens kreditfonde var for høje, da udregningen af tærskelværdierne ikke tog højde for skævhed og ekstreme værdier i kreditdata. Finanstilsynet vurderede også, at tærsklerne skal være forskellige for kreditfonde med henholdsvis høj og lav risiko, ligesom Velliv skal vurdere en opdeling af betaparameteren, dvs. korrektionsfaktoren på daglige op- og nedskrivninger for de to typer af illikvid kredit.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 13. april 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet igangsatte i september 2025 en inspektion i pensionsselskabet Velliv, Pension & Livsforsikring A/S. Inspektionen blev gennemført i henhold til § 267, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Formålet med inspektionen var at undersøge virksomhedens overholdelse af kravene på bæredygtighedsområdet, herunder hvordan virksomhedens bæredygtighedsrelaterede oplysninger lever op til lovkravene i henholdsvis SFDR og den delegerede forordning til SFDR (SFDR DA), samt om virksomhedens styringsdokumenter understøtter opfyldelsen af disse krav, i henhold til ledelsesbekendtgørelsen (LBK). Virksomheden har på flere områder processer, der bidrager til at sikre, at lovgivningen efterleves. På konkrete områder finder Finanstilsynet dog, at processerne eller dokumentationen ikke er tilstrækkelig. I de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, oplyser virksomheden ikke om de sandsynlige indvirkninger af bæredygtighedsrisici på afkastet af produktet. Virksomheden får derfor påbud om at oplyse om de sandsynlige indvirkninger af bæredygtighedsrisici på afkastet Virksomheden benytter sig af eksterne forvaltere for alternative investeringer, hvoraf nogle af investeringerne er klassificeret som bæredygtige investeringer. Virksomheden foretager en due diligence af de eksterne forvalteres tilgang til bæredygtige investeringer, men metoden tager ikke tilstrækkeligt højde for, hvornår investeringerne bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål. Virksomhedens styringsdokumenter mangler også beskrivelser af den løbende overvågning og opgørelse heraf. Virksomhedens metode og proces for at sikre, at investeringerne ikke gør væsentlig skade på nogen sociale eller miljømæssige mål, undlader at inddrage flere af de obligatoriske indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsindikatorer (PAI-indikatorer). Virksomheden har derudover ikke tilstrækkeligt klare metodedokumenter på tværs af sine aktivklasser. Det medfører risiko for, at virksomhedens bæredygtige investeringer gør væsentlig skade på miljømæssige eller sociale forhold.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 2. september 2025
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i oktober 2024 på funktionsinspektion i Velliv, Pension & Livsforsikring A/S. Formålet med inspektionen var at undersøge forretningsmodellen for syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden (SUL) samt værdiansættelsen af forsikringsmæssige hensættelser knyttet til selskabets syge- og ulykkesforsikringsprodukt Tab af Erhvervsevne (TAE). Finanstilsynet har gennemgået SUL-forretningsmodellen, herunder kapitalplan og opfølgning på regnskabsresultater samt værdiansættelsesprocessen, der omhandler selskabets syge- og ulykkesforsikringsprodukt TAE, herunder antagelserne i hensættelsesberegningen. Finanstilsynet har ikke gennemgået selskabets ledelsessystem, herunder styringsdokumenter, komitéstrukturer og overordnet modelgovernance, i forbindelse med værdiansættelsesprocessen. Finanstilsynet vurderede, at der er en risiko for, at Vellivs forretningsmodel for syge- og ulykkesforsikringsområdet ikke er holdbar. Vurderingen er baseret på konstateret store historiske underskud, selskabets tilgang til prissætning baseret på bedste skøn, dvs. uden nogen margen til at opfange udsving i resultaterne, og selskabets egen vurdering af, at der er usikkerhed forbundet med SUL-resultaterne. Kapitaldækningen relateret til det specifikke SUL-forretningsområde nærmer sig desuden minimumskapitalkravet knyttet til SUL. Lovgivningen stiller krav om, at SUL-forretningen og livsforsikringsforretningen hver især skal være holdbar. Selskabet har på den baggrund fået påbud om at udarbejde en redegørelse og plan for SUL-forretningsområdets økonomiske stilling og for fremtidsudsigterne for SUL-forretningsområdet Finanstilsynet vurderede, at nogle af de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser for TAE-produktet, ikke er realistiske. Det gælder antagelser om invaliditetssandsynligheden i bestanden samt antagelser om ydelsesregulering ved opgørelse af solvenshensættelser. Brugen af urealistiske antagelser kan have væsentlig betydning for hensættelsernes tilstrækkelighed og dermed for selskabets prissætning og resultater.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 12. juli 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet var februar 2024 på funktionsinspektion i Velliv, Pension & Livsforsikring A/S (Velliv eller selskabet). Inspektionen omhandlede selskabets IT-risikostyring. Inspektionen tog udgangspunkt i selskabets indsendte materiale og rapporteringer til Finanstilsynet. Velliv er et kommercielt livsforsikringsselskab med ca. 420.000 kunder. Selskabets forretningsmodel indebærer omfattende anvendelse af IT, hvilket medfører en række IT-risici. Selskabet har organiseret sig efter principperne med tre forsvarslinjer, hvor første forsvarslinje bl.a. udgøres af selskabets IT-sikkerhedschef (CISO). CISO har ansvaret for at foretage regelmæssige IT-risikovurderinger. Risikostyringsfunktionen i anden forsvarslinje overvåger risikostyringssystemet, herunder IT-risici. Generelt vurderer Finanstilsynet, at IT-risici er et væsentligt risikoområde for Velliv. Bestyrelsen skal derfor fastsætte, hvilke og hvor store IT-risici selskabet må påtage sig, samt aktivt tage stilling til strategiske mål for håndtering af IT-risici. Finanstilsynet konstaterede, at selskabet har arbejdet med IT-risici og også foretager risikovurderinger på området, samt overordnet set har fastsat en metode for blandt andet IT-risikostyring. Det er dog Finanstilsynets vurdering, at området skal styrkes yderligere. Finanstilsynet vurderede, at bestyrelsen ikke har fastsat tilstrækkelige risikotolerancegrænser for IT-risici. De fastsatte risikotolerancegrænser indeholder ikke objektive målepunkter. Mangelfulde risikotolerancegrænser medfører, at der ikke kan ske tilstrækkelig styring af IT-risici. Konkret betyder det, at selskabets faktiske risikoprofil ikke kan sammenholdes med den ønskede. Finanstilsynet har derfor påbudt bestyrelsen at fastsætte, hvilke og hvor store IT-risici selskabet må påtage sig, samt at specificere risikotolerancegrænser for IT-risici Derudover har bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad fastsat en metode for IT-risikostyring og måling af IT-risiko. Det gælder f.eks. metoden for at komme fra en vurdering af sandsynlighed og konsekvens til en samlet risikoscore.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. juli 2023
Finanstilsynet

Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med Velliv, Pension & Livsforsikring A/S (Velliv), givet to påbud den 4. juli 2023. Finanstilsynet har i forbindelse med den løbende sagsbehandling modtaget Vellivs budget for 2021-2023 i februar 2021. Finanstilsynet har derudover gennemgået selskabets anmeldte risikosatser for 2022, hvor selskabets budget for 2022-2026 fremgår. Finanstilsynet vurderer, at budgetterne forudsætter, at egenkapitalen systematisk dækker underskud i en af selskabets risikogrupper. Finanstilsynet vurderer derudover, at årsagen til det fortsatte og systematiske behov for, at egenkapitalen skal dække underskud i risikogruppen, er, at præmierne ikke er tilstrækkelige til, at tab af erhvervsevne-produkterne på tegningstidspunktet kan hvile i sig selv. Jf. § 21, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed (FiL) skal præmierne hørende til de enkelte forsikringstyper på tegningstidspunktet være fastsat, så de enkelte forsikringstyper ikke har behov for systematisk og permanent tilførsel af midler. Finanstilsynet vurderer, at dette krav medfører, at præmierne på de enkelte forsikringstyper på tegningstidspunktet skal være tilstrækkelige til, at selskabet kan dække de tilhørende forpligtelser, herunder afsætte forsikringsmæssige hensættelser. Risikomargen er en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Finanstilsynet vurderer derfor, at selskabets praksis er i strid med § 21, stk. 3, i FiL. Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt, at de tilstrækkelige præmier indbetales i risikogruppen. En rabat på præmiebetalingen til en kunde betyder derfor, at det er selskabet, som skal indbetale et beløb svarende til rabatten i risikogruppen, således at den samlede præmiebetaling på kundens forsikring indbetales i gruppen, uagtet om der er givet rabat eller ej.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Påtale — 22. juni 2023
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i november-december 2022 en funktionsinspektion af aktuarområdet i Velliv, Pension & Livsforsikring A/S (herefter Velliv eller selskabet). Funktionsinspektionen havde fokus på governance og rapportering på aktuarområdet samt hvorvidt selskabets anvendte tekniske grundlag er rimeligt og betryggende. Derudover indgik en række specifikke emner, baseret på Finanstilsynets løbende tilsyn og risikovurdering af selskabet. Redegørelsen indeholder de centrale påbud og påtaler, som selskabet har modtaget fra Finanstilsynet. Velliv havde pr. 31. december 2022 hensættelser svarende til 236,9 mia. kr. 63,7 mia. kr. kan henføres til livsforsikringshensættelserne i gennemsnitsrentemiljøet og 163 mia. kr. kan henføres til livsforsikringshensættelserne i markedsrentemiljøet, hvoraf 6,2 mia. kr. har tilknyttet en garanti. Selskabet indtegner udelukkende kunder i markedsrente (uden garanti), hvorfor selskabets gennemsnitsrentebestand er i afløb. Vellivs bestyrelse har fastsat retningslinjer for, hvordan udbetalingsrenterne, og dermed udbetalingsprofilerne, for markedsrenteprodukterne fastsættes. Selskabet har i den sammenhæng modtaget en række påbud. Selskabet har blandt andet fået påbud om at sikre tilstrækkelig rapportering på retningslinjen til bestyrelsen. Finanstilsynet har også påbudt selskabet at sikre overensstemmelse mellem retningslinjen og den anvendte model for udbetalingsrenter, hvor samme udbetalingsrente anvendes for forskellige produktvarianter, hvilket fører til udbetalingsprofiler, der er i modstrid med retningslinjen. Finanstilsynet har endvidere påbudt selskabet at opdatere selskabets politik for forsikringsrisici, således at den indeholder overordnede anvisninger om bestyrelsens ønskede risikoprofil. Finanstilsynet vurderede, at der er en række stærke indikatorer for, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer tilknyttet aktuarområdet. Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet at foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelige ressourcer tilknyttet aktuarområdet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 10. marts 2023
Finanstilsynet

Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med Velliv, Pension & Livsforsikring A/S (Velliv), jf. lov om finansiel virksomhed (FiL) § 20 og § 21, givet Velliv påbud om at anmelde en ny risikoforrentningsregel og påbud om at anmelde ny regel for fordeling af realiseret resultat, der overholder principperne om tabsdækning. Påbuddene er givet den 7. marts 2023. Af bekendtgørelse om kontributionsprincippet (kontributionsbekendtgørelsen) § 6, stk. 4, fremgår det, at selskabet skal anmelde betaling til egenkapitalen fra de enkelte kontributionsgrupper. Velliv har anmeldt en risikoforrentningsregel, hvor et negativt realiseret resultat efter bonus indregnes i opgørelsen af risikoforrentningen. Finanstilsynet er af den opfattelse, at risikoforrentningen er en betaling for den risiko, som egenkapitalen løber på kundernes vegne. En betaling er et begreb, der angiver, at man får et positivt beløb. Risikoforrentningen er derfor et beløb, der svarer til den ekstra forrentning, der kan tilfalde egenkapitalen, som følge af den risiko, der påhviler egenkapitalen. Finanstilsynet vurderer, at Velliv i sin anmeldte risikoforrentningsregel angiver en overskudsdisponering og ikke en risikoforrentning. Finanstilsynet vurderer derfor, at selskabets anmeldte risikoforrentningsregel ikke er i overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsens § 6, stk. 4, da selskabets anmeldte risikoforrentningsregel for egenkapitalen kan føre til, og har ført til, at betalingen til egenkapitalen kan blive negativ, både når man ser på betalingen fra den enkelte gruppe og også den samlede betaling til selskabet. Finanstilsynet har derfor påbudt Velliv at anmelde risikoforrentningsregler for egenkapitalen, som sikrer, at betalingen fra hver enkelt gruppe afspejler, at der er tale om en ekstra forrentning, som kompensation for den risiko, der påhviler egenkapitalen.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Politianmeldelse eller bøde — 2. juni 2022
Finanstilsynet — 1,1 mio. kr.

Finanstilsynet politianmeldte den 6. juli 2021 Velliv for at have haft forsikringsvilkår, der er udtryk for forskelsbehandling af gravide. Velliv er politianmeldt for at overtræde § 8 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Velliv har valgt at vedtage et bødeforelæg på 1.100.000 kr. fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for overtrædelse af forsikringsligebehandlingsreglerne. Dette resume er offentliggjort i medfør af § 354 a, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Politianmeldelse eller bøde — 7. juli 2021
Finanstilsynet

Finanstilsynet igangsatte i efteråret 2020 en undersøgelse af en række forsikringsselskabers mulige brud på reglerne om ligebehandling i forhold til gravide kvinder. I den forbindelse anmodede Finanstilsynet 23 virksomheder om en redegørelse for bl.a. virksomhedens forsikringsvilkår. Finanstilsynet har i den forbindelse konstateret, at Velliv har haft forsikringsvilkår, der undtager for dækning ved graviditetsrelaterede forhold. Finanstilsynet har på den baggrund politianmeldt Velliv for at overtræde § 8, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, ved at have haft forsikringsvilkår, der er udtryk for forskelsbehandling. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 20. august 2020
Datatilsynet
Datatilsynet fandt ikke grundlag for kritik

Det var i tråd med databeskyttelsesreglerne, da et forsikringsselskab ikke gav en tidligere kunde indsigt i alle de dokumenter, som vedkommende mente at have ret til at få udleveret. Datatilsynet behandler mange klager, hvor den registrerede mener ikke at have fået tilstrækkelig indsigt i sine personoplysninger. Som eksempel herpå har Datatilsynet i august 2020 truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over, at han ikke havde modtaget alle de personoplysninger, som hans tidligere forsikringsselskab Velliv, Pension & Livsforsikring A/S (Velliv), behandlede om ham. Borgeren havde bl.a. klaget til Datatilsynet over, at Velliv i forbindelse med besvarelse af hans indsigtsanmodninger ikke havde udleveret navnet på den lægekonsulent, der havde udarbejdet en lægekonsulentvurdering af klager. Datatilsynet fandt ikke grundlag for at indlede en klagesag, idet navnet på lægekonsulenten efter Datatilsynets opfattelse som det klare udgangspunkt ikke udgjorde en personoplysning om klager, og idet klager i sine henvendelser til tilsynet ikke havde angivet omstændigheder, som gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Klager rettede herefter på ny henvendelse til Datatilsynet og oplyste, at han fortsat mente, at der var oplysninger, som han havde krav på, som Velliv ikke havde givet ham indsigt i. Velliv oplyste til Datatilsynet, at selskabet havde undladt at fremsende et internt arbejdsdokument, som indeholdt selskabets juridiske vurderinger af sagen, samt korrespondance med Vellivs advokat, som var relevant for forberedelsen af en kommende retssag varslet af klager. Ud over juridiske vurderinger af sagen indeholdt arbejdsdokumentet ifølge det oplyste bl.a. uddrag af lægelige oplysninger og en udført observation af klager, som tidligere var udleveret til klager i komplette udgaver.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Påbud, Risikooplysning — 17. juni 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i april 2019 på inspektion i Velliv, Pension & Livsforsikring A/S (Velliv), hvor fokus for inspektionen var selskabets investeringer i illikvid kredit, eksempelvis investeringer i porteføljer af udlån. Inspektionen skete som et led i en tværgående inspektion, hvor samme tema bliver undersøgt i flere livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Denne redegørelse er en i en række af redegørelser i forbindelse med Finanstilsynets inspektioner med fokus på illikvid kredit. Inspektionen omfattede selskabets organisering og processer for investeringer i illikvid kredit, herunder selskabets stillingtagen til investeringerne og efterlevelse af prudent person-princippet. Som en del af inspektionen gennemgik Finanstilsynet udvalgte illikvide kreditinvesteringer med henblik på at afdække, hvordan organisation og processer fungerede i praksis Velliv har gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter. Ultimo 2018 havde selskabet ca. 350.000 kunder og investeringsaktiver for ca. 207 mia. kr. Illikvide kreditinvesteringer udgjorde ca. 6,4 pct. af investeringsaktiverne. Selskabets illikvide kreditinvesteringer er primært foretaget via fonde, der indeholder en bred vifte af underliggende investeringer i illikvid kredit. Finanstilsynet gav selskabet påbud om at sikre, at investeringsstrategien og –politikken indeholder tilstrækkelig identifikation og afgrænsning af de risici, som selskabet ønsker at påtage sig på området for illikvid kredit. Selskabet blev endvidere påbudt at sikre, at investeringspolitikken indeholder anvisninger på, hvorledes de strategiske mål opnås, herunder i forhold til selskabets allokering til illikvide højrisiko kreditinvesteringer i gennemsnitsrenteprodukterne. For markedsrenteprodukterne blev selskabet påbudt at fastlægge det ønskede eller acceptable risikoniveau på kreditområdet, som selskabet vil tage på kundernes vegne, samt sikre kontrollerbare rammer. Bestyrelsen blev endvidere påbudt at fastsætte relevante mål og sammenligningsgrundlag for illikvide kreditinvesteringer til vurdering af opnåede afkast.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Overvåg Livsforsikring A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Datatilsynet · Finanstilsynet