Klein2 ApS

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om Klein2 ApS fra Datatilsynet, den seneste 30. oktober 2025.

Politianmeldelse eller bøde — 30. oktober 2025
Datatilsynet — 60.000 kr.

Datatilsynet anmelder virksomhederne Klein2 ApS og Nordic Cleaning ApS til politiet for ikke at have efterlevet Datatilsynets påbud. Virksomhederne indstilles begge til en bøde. Datatilsynet har politianmeldt virksomhederne Klein2 ApS og Nordic Cleaning ApS for ikke at have efterlevet tilsynets påbud om at tage stilling til en anmodning om indsigt, som de hver især har modtaget. Datatilsynet blev oprindeligt kontaktet af fagforeningerne 3F og Det Faglige Hus, som begge ønskede at klage over, at et medlems anmodning om indsigt hos henholdsvis Klein2 ApS og Nordic Cleaning ApS ikke var blevet besvaret på trods af adskillige henvendelser. Efter flere forsøg på at gøre Klein2 ApS og Nordic Cleaning ApS opmærksom på de pågældende indsigtsanmodninger besluttede Datatilsynet at meddele de to virksomheder et påbud om at tage stilling til indsigtsanmodningerne. Klein2ApS og Nordic Cleaning ApS har ikke efterkommet disse påbud, og Datatilsynet har på den baggrund besluttet at politianmelde virksomhederne. Datatilsynet foretager altid en konkret vurdering af sagens grovhed i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, ved vurderingen af, hvilken sanktion der efter tilsynets opfattelse er den korrekte. Læs Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder - herunder indsigt. Lang version Retten til aktindsigt omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen. Man kan derfor som klart udgangspunkt ikke få aktindsigt i sagerne herunder eller i sagernes dokumenter. Sagen er afgjort den 2. marts 2026 med et bødeforlæg på 60.000 kr. til Nordic Cleaning ApS. I de fleste europæiske lande kan de nationale datatilsynsmyndigheder selv udstede administrative bøder for overtrædelse af de fælles europæiske regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet

Ingen afgørelser om Klein2 ApS hos Finanstilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Klein2 ApS (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Datatilsynet