IDdesign

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen

Vi har fundet 1 afgørelse om IDdesign fra Datatilsynet, den seneste 3. juni 2019.

Kritik — 3. juni 2019
Datatilsynet — 1,5 mio. kr.

Datatilsynet har politianmeldt IDdesign A/S og indstillet virksomheden til en bøde på 1,5 mio kr. for manglende sletning af oplysninger om ca. 385.000 kunder. I efteråret 2018 var Datatilsynet på tilsynsbesøg hos IDdesign, hvor der bl.a. blev set på, om virksomheden havde fastsat frister for sletning af kundernes oplysninger, og om fristerne blev efterlevet. Forud for tilsynsbesøget havde IDdesign sendt en oversigt over de systemer, som virksomheden anvender til behandling af personoplysninger. IDdesign oplyste i den forbindelse, at der i tre selvstændige, samhandlende IDEmøbler-butikker fortsat anvendes et ældre system, som ellers er erstattet af et nyere system i de andre butikker. IDdesign oplyste under tilsynsbesøget, at der i det gamle system behandles oplysninger om ca. 385.000 kunders navn, adresse, telefonnummer, e-mail og købshistorik. IDdesign havde ikke forholdt sig til, hvornår personoplysninger i det gamle system ikke længere er nødvendige til de formål, hvortil de behandles, og har dermed ikke fastlagt hvilke frister, der skal gælde for sletning af de personoplysninger, der behandles i systemet. Datatilsynet finder derfor, at IDdesign ikke har overholdt databeskyttelsesforordningens krav om sletning, idet virksomheden har behandlet personoplysningerne længere end nødvendigt. IDdesign var blandt de virksomheder, som Datatilsynet i efteråret 2018 udvalgte til tilsyn efter databeskyttelsesloven Datatilsynets planlagte tilsyn med IDdesign fokuserede navnlig på sletning af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Efter anmodning fra Datatilsynet havde IDdesign inden tilsynsbesøget udfyldt et spørgeskema for hver af de af Datatilsynet udvalgte systemer, hvori der behandles personoplysninger, og indsendt disse sammen med yderligere materiale til tilsynet. Selve tilsynsbesøget fandt sted den 8. oktober 2018.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet

Ingen afgørelser om IDdesign hos Finanstilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg IDdesign (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Datatilsynet