GreenMobility A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om GreenMobility A/S fra Finanstilsynet, den seneste 15. august 2019.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har den 14. august 2019 påtalt GreenMobility A/S for ikke hurtigst muligt at offentliggøre intern viden, jf. artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen. Den 2. januar 2019 offentliggjorde GreenMobility A/S en selskabsmeddelelse med overskriften ”Ny CEO og København udskilles”, hvor GreenMobility offentliggjorde ændringer i bestyrelsen og direktionen i GreenMobility. Der er altså tale om en ledelsesændring. GreenMobility har oplyst, at bestyrelsen allerede den 23. december 2018 gav bestyrelsesformanden mandat til at foretage ledelsesændringen. Finanstilsynet vurderer på den baggrund, at den interne viden om ledelsesændringen allerede opstod den 23. december 2018, da bestyrelsen gav bestyrelsesformanden mandat til at afskedige den administrerende direktør. GreenMobility måtte på dette tidspunkt med rimelighed forvente, at der ville blive foretaget en ledelsesændring i GreenMobility. Oplysninger kan udgøre intern viden, selvom de forhold eller begivenheder, som oplysningerne vedrører ikke er indtrådt på det pågældende tidspunkt. Det er derfor heller ikke en forudsætning, for at oplysningen kan anses som intern viden, at der var indgået en aftale om fratrædelse mellem den administrerende direktør og GreenMobility. GreenMobility har desuden oplyst, at de ikke havde benyttet sig af udsættelsesadgangen, da selskabet var af den opfattelse, at de kunne vente med at offentliggøre den interne viden til markedet åbnede efter nytår den 2. januar 2019. Finanstilsynet vurderer, at oplysningen burde have været offentliggjort hurtigst muligt efter den 23. december 2019 i forbindelse med, at den interne viden opstod, for at offentliggørelsen anses for at være i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om GreenMobility A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Grenkeleasing
- Green Technology Investment ApS
- GTP Capital
- Global Evolution Fondsmæglerselskab A/S
- Hera Family Office ApS
- Gabriel Holding A/S
- Investeringsforeningen Formuepleje
- FOREX Danmark ApS
- Lærernes Pension
- Domus Forsikring A/S
- Park West Asset Management LLC
- ATP Alpha Fondsmæglerselskab A/S
Flere: Finanstilsynet