Domus Forsikring A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om Domus Forsikring A/S fra Finanstilsynet, den seneste 12. februar 2024.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Domus Forsikring er et gruppe 1-forsikringsselskab, der udelukkende tegner ejerskifte- og byggeskadeforsikringer på ejendomme beliggende i Danmark. Selskabet har offentligt tilkendegivet, at det indtil videre er ophørt med at udstede forsikringstilbud. Finanstilsynet konstaterede, at selskabet i opgørelsen af selskabets erstatningshensættelser ikke havde medtaget tilstrækkelige omkostninger til afvikling af erstatningsforpligtelserne. Selskabet har derfor modtaget påbud om at rette op herpå. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til selskabets opgørelse af solvenskapitalkravet. Selskabet havde en solvensdækning på 129,3 pct. ved udgangen af 4. kvartal 2023. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.På inspektionen blev de væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Inspektionen omfattede blandt andet selskabets forretningsmodel, outsourcing, hensættelser, investeringsområdet, solvensopgørelse, kapitalgrundlag, kapitalplan, kapitalnødplan, bestyrelsens arbejde, ledelsessystemet og det interne kontrolsystem. Finanstilsynet har på baggrund af mængden af påbud af styringsmæssig karakter meddelt selskabet, at Finanstilsynet forventer, at bestyrelsen og direktionen har fokus på at sikre, at selskabets ledelsesstrukturer rettes op, så driften sker inden for rammerne af den finansielle regulering. Domus Forsikring fik tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed den 2. november 2018. Selskabet sælger ejerskifte- og byggeskadeforsikringer på ejendomme beliggende i Danmark. Selskabets drift er outsourcet til Frida Forsikring Agentur, som varetager policedistribution, policeadministration og skadebehandling. Selskabet og Frida Forsikring Agentur har samme ejerkreds og bestyrelse, og samtidig indtager ledelsen i Domus Forsikring tilsvarende ledelsesposter hos Frida Forsikring Agentur. Selskabet modtog påbud om at opgøre sit solvenskapitalkrav korrekt, da selskabet bl.a. ikke opgjorde modulerne for skadesforsikring-, skadesforsikringskatastrofe- og modpartsrisiko korrekt. Endvidere fik selskabet påbud om at undlade at anvende justering for de udskudte skatters tabsabsorberende evne ved opgørelse af solvenskapitalkravet. Finanstilsynet konstaterede adskillige fejl ved risikostyringsfunktionens arbejde og påbød derfor selskabet at sikre en tilstrækkelig effektiv risikostyringsfunktion. Finanstilsynet fandt, at der var uoverensstemmelse imellem bestyrelsens besluttede grænser på investerings- og forsikringsområdet og de grænser, som fremgik af aftaler med eksterne parter. Direktionen modtog derfor påbud om at sikre tiltrækkelige kontroller og rapportering. Bestyrelsen modtog endvidere påbud om at sikre, at direktionen varetager sine opgaver på betryggende måde. Finanstilsynet konstaterede, at mange af selskabets politikker var mangelfulde. Selskabet modtog derfor påbud om at opdatere politikkerne.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Domus Forsikring A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Dragsholm Sparekasse
- DnB NORD A/S
- EASY A/S
- DK Hostmaster A/S
- Entrada Capital
- Det gensidige forsikringsselskab Dansk Plantageforsikring G/S
- Finansplan A/S
- Dansk Fartøjsforsikring A/S
- GreenMobility A/S
- BMW Financial Services A/S
- Luxanpros LTD
- UCAP Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
Flere: Finanstilsynet