Fondsrådet

Fondsrådet traf afgørelse om, at virksomheden ikke kan anvende IAS 41, Landbrug, for indregning og måling af antistofproducerende cellelinier. For det første var en væsentlig andel af cellelinierne omfattet af en royaltyaftale, der alene gav virksomheden brugsretten til cellelinierne i en tidsbegrænset periode. Fondsrådet kom frem til, at de cellelinier, der var omfattet af denne aftale, skulle behandles som en operationel leasing kontrakt, hvorefter disse skulle indregnes og måles efter IAS 17, leasingkontrakter. De øvrige cellelinier var udviklet af virksomheden selv. Fondsrådet fandt, at disse enten skulle behandles efter IAS 16, materielle aktiver, eller IAS 38, immaterielle aktiver, såfremt ledelsen vurderede, at betingelserne herfor var opfyldte. Cellelinierne er ikke biologiske aktiver som defineret i IAS 41, hvorfor denne standard ikke kan anvendes. Fondsrådets afgørelse er uddybet i afsnit 4, Fondsrådets vurdering, samt i afsnit 5, Fondsrådets afgørelse og reaktion. 1. hvorvidt cellelinier til brug for produktion af antistoffer kan behandles efter IAS 41, Landbrug, således at de indregnes i balancen og løbende reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen. 2. hvorvidt de cellelinier, som er omfattet af royaltyaftalen, skal indregnes som et aktiv i balancen, eller om disse skal behandles efter reglerne om en operationel leasingkontrakt, hvor udgiften løbende skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. Cellelinierne er udviklet på baggrund af celler udtaget fra dyr. Hver type cellelinie har en specifik evne til at producere et bestemt antistof, som blandt andet kan anvendes til diagnosticering af sygdomme. Virksomheden producerede antistoffer, som dels blev solgt til forskningsbrug og diagnosticering, og som dels blev anvendt i egne udviklingsprojekter.