Fondsrådets

Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd er pr. 1. januar 2013 sammenlagt og opgaverne vedrørende regnskabskontrollen videreføres i Det Finansielle Råd. Det Finansielle Råd er ikke en selvstændig myndighed, men fungerer som en del af Finanstilsynet. Finanstilsynet overtager således regnskabskontrollen, mens Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regnskabskontrollen for de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil som følge heraf træffe afgørelser i de sager, der er påbegyndt i 2012, men som ikke er afsluttet pr. 1. januar 2013. Afgørelser, der er af væsentlig og/eller principiel betydning, vil blive forelagt Det Finansielle Råd. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fondsrådet har afsluttet 28 sager, hvoraf 17 vedrører årsrapporter for 2010, én vedrører en delårsrapport for 2011, 6 vedrører årsrapporter for 2009, og 4 vedrører delårsrapporter for 2010. De sager der i 2011 er udtrukket til regnskabskontrol udgør 12 pct. af det samlede antal udstedere. I årsrapporterne for 2010 og delårsrapporterne for 2010, har Fondsrådet konstateret fejl i 49 pct. af de færdigkontrollerede sager og overtrædelser i yderligere 26 pct. af sagerne. Dette er alene foreløbige tal, da der stadig er sager vedrørende årsrapporter for 2010, der endnu ikke er afsluttede. Der blev til sammenligning ved kontrollen af års- og delårsrapporter for hele regnskabsåret 2009 konstateret fejl i 80 pct. af sagerne og overtrædelser i yderligere 13 pct. af sagerne. I relation hertil bemærkes, at sagerne for regnskabsåret 2009 alene blev udtaget ud fra en risikovurdering, mens der i regnskabsåret for 2010 blev udtaget 56 pct. ud fra en risikovurdering og 44 pct. tilfældigt. I sager der udtages ud fra en risikovurdering, er sandsynligheden for at finde fejl større end for de sager, der udtrækkes tilfældigt. De i 2011 konstaterede fejl har blandt andet vedrørt forkert behandling af virksomhedsovertagelser, forkert indregning og måling, forkert regnskabspraksis, præsentationsfejl og manglende oplysninger. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Regnskabsregler: IAS 1, IAS 39, IAS 40, årsregnskabslovens §§ 100 og 107 Det er Fondsrådets vurdering, at virksomheden ikke har dokumenteret, at den har foretaget en korrekt beregning af dagsværdien af investeringsejendomme pr. 31. december 2010 i overensstemmelse med IAS 40, afsnit 46, litra c, ligesom virksomheden ikke fuldt ud har givet de efter IAS 40, afsnit 75, litra d, krævede oplysninger. Fondsrådet har derfor påbudt virksomheden at dokumentere, at den foretagne beregning af dagsværdien af investeringsejendomme pr. 31. december 2010 er i overensstemmelse med IAS 40. Såfremt dette ikke er muligt, skal virksomheden foretage en ny beregning af dagsværdien af investeringsejendomme pr. 31. december 2010 og dokumentere, at denne er i overensstemmelse med IAS 40. Samtidig har Fondsrådet påbudt virksomheden at give de efter IAS 40, afsnit 75, litra d, krævede oplysninger. Herudover indeholder afgørelsen fremadrettede påbud vedrørende to formelle overtrædelser af regnskabsreguleringen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Denne redegørelse omhandler dels de sager, der er påbegyndt i 2010, dels sager fra tidligere år der er afsluttet i 2010. Fondsrådet har i 2010 udtaget i alt 34 års- og delårsrapporter til regnskabskontrol. 10 af sagerne var endnu ikke afsluttet pr. 31. december 2010. Dette hænger bl.a. sammen med, at en række af de uafsluttede sager vedrører delårsrapporter samt årsrapporter for virksomheder, der ikke har kalenderåret som regnskabsår. Alle de 34 års-/delårsrapporter, der blev udvalgt til regnskabskontrol, blev udvalgt på baggrund af en forudgående risikovurdering. Det vil sige års- og delårsrapporter, hvor der forekom forhold, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl og mangler. Som følge heraf kan resultatet af kontrollen ikke tages som et generelt udtryk for alle års-/delårsrapporters kvalitet. Tallene nedenfor repræsenterer alene års- og delårsrapporter, som blev udtaget til kontrol i 2010, og hvor kontrollen var afsluttet inden årets udløb. Tallene indeholder således som nævnt ikke afgørelser i 2010, hvor kontrollen blev påbegyndt i 2009. På samme måde er afgørelser truffet efter 31. december 2010 ikke medtaget. I 15 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 62 % af de 24 færdigkontrollerede rapporter – var der fejl og mangler, der efter Fondsrådets skøn kunne have betydning for investorernes beslutningstagen. I 4 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 17 % af de færdigkontrollerede rapporter, var der fravigelser, der ikke vurderedes at have umiddelbar betydning for investorernes beslutningstagen, men var overtrædelser af lovbestemmelser, som virksomheden efter Fondsrådets opfattelse ikke kan fortsætte med, hvorfor virksomhederne fik påbud om at ophøre med overtrædelserne fremover.

Fondsrådet har i 2008 fortsat sit arbejde med regnskabskontrol af de børsnoterede virksomheders års-/delårsrapporter. I forbindelse hermed har Fondsrådet vedtaget nogle retningslinjer for vurderingen af væsentlighed samt nye reaktionsmuligheder, som indledningsvis kort vil blive gennemgået. Nye retningslinjer vedrørende væsentlighed samt ændret praksis vedrørende reaktioner Ved regnskabskontrollen foretager Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariater for Fondsrådet en gennemgang af de udtagne årsrapporter og delårsrapporter med henblik på at undersøge, om de lever op til de relevante regnskabsregler. I tilfælde af afvigelser fra regnskabsreglerne, tages der stilling til forholdets væsentlighed samt til, hvorledes der skal reageres over for det selskab, som har aflagt års-/delårsrapporten. Fondsrådet offentliggjorde den 17. december 2008 sine generelle overvejelser og afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrollen, se Disse overvejelser og afvejninger giver retningslinjer for sekretariaternes arbejde med væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol, og selvom retningslinjerne først og fremmest er stilet til sekretariaterne, vil de også få betydning for virksomhederne, som gennem disse retningslinjer kan se, hvad der vil blive lagt vægt på ved væsentlighedsvurderingen. Notatet gennemgår først væsentlighed mere generelt og slår fast, at væsentlighedsbegrebet er det samme, hvad enten regnskabet er aflagt efter IFRS eller efter danske regnskabsregler. For indregning og måling slås det fast, at de konkrete afgørelser, der tidligere er truffet, også vil være relevante for fremtidige afgørelser. Endelig gennemgås en række yderligere områder, ikke mindst om oplysningskrav.

Regnskabsregler: Bekendtgørelse nr. 723 af 7. juli 2005 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.Dokumenttype: Årsrapport fra 2007 Regnskabsår: 2007 Afgørelsesdato: 2. december 2008 Af Investeringsforeningen Etik Invests årsrapport for 2007 fremgår det, at samtlige afholdte handelsomkostninger i forbindelse med værdipapirhandel ikke er indregnet i resultatopgørelsen, men er afholdt over emissionstillæg og indløsningsfradrag under medlemmernes formue, således at regnskabsposten "Handelsomkostninger" i resultatopgørelsen udviser 0 kr. Under sagens behandling har foreningen imidlertid oplyst, at de afholdte handelsomkostninger i de tre afdelinger – herunder også handelsomkostninger i forbindelse med emission og indløsning - var indregnet i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Som følge af, at afholdte handelsomkostninger i forbindelse med afdelingernes løbende formuepleje ikke fremgår af resultatopgørelsen under "Handelsomkostninger", finder Fondsrådet, at afdelingernes årsrapport er misvisende og ikke er aflagt i overensstemmelse med § 13 i regnskabsbekendtgørelsen. Hertil kommer, at kursreguleringsposterne i resultatopgørelsen som følge heraf samt som følge af, at også handelsomkostninger i forbindelse med emission og indløsning fejlagtigt er indregnet som kursreguleringer, er væsentligt fejlbehæftede, og ikke er aflagt i overensstemmelse med § 13 i regnskabsbekendtgørelsen. Fondsrådet skal derfor i medfør af lov om investeringsforeninger § 133, stk. 2 Investeringsforeningen Etik Invest, for alle tre afdelinger at udarbejde korrigerende/supplerende information til årsrapporten for 2007 vedrørende den fejlagtige indregning i resultatopgørelsen af de i året afholdte handelsomkostninger såvel i forbindelse med den løbende formuepleje som i forbindelse med emission og indløsning.

Af de 40 årsrapporter, der blev udvalgt til regnskabskontrol, blev 12 - svarende til 30 % - udvalgt tilfældigt, mens 28 - svarende til 70 % - blev udvalgt på baggrund af en forudgående risikovurdering. Det vil sige års-/delårsrapporter, hvor der forekom forhold, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl og mangler. Da størstedelen af årsrapporterne blev udvalgt på baggrund af en forudgående risikovurdering, kan resultatet af kontrollen ikke tages som et udtryk for rapporternes kvalitet i almindelighed. I 9 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 24 % af de 37 færdigkontrollerede rapporter - fandt Fondsrådet væsentlige fejl og mangler, der efter Fondsrådets skøn kunne have betydning for investorernes beslutningstagen. Disse 9 årsrapporter var alle udtaget på risikobaseret grundlag. I 14 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 38 % af de 37 færdigkontrollerede rapporter - fandt Fondsrådets fejl og mangler, som Fondsrådet vurderede ikke kunne have betydning for investorernes beslutningstagen. I 14 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 38 % af de 37 færdigkontrollerede rapporter - blev der ikke konstateret overtrædelser, der gav anledning til en reaktion over for virksomhederne. Størstedelen af disse var udtaget tilfældigt. Når der ses på fordelingen af fejl og mangler mellem årsrapporter, der blev udtaget på risikobaseret grundlag og årsrapporter, der blev udtaget tilfældigt, blev der fundet fejl og mangler i 84 % af de færdigkontrollerede rapporter, der blev udtaget på risikobaseret grundlag, mens der blandt de tilfældigt udtagne rapporter alene blev fundet fejl og mangler i 17 % af de færdigkontrollerede rapporter.

Langt størstedelen af års- og delårsrapporterne blev i 2006 udvalgt på baggrund af en forudgående risikovurdering. Det vil sige års-/ delårsrapporter, hvor der forekom forhold, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl og mangler. Resultatet af kontrollen kan derfor ikke tages som et udtryk for rapporternes kvalitet i almindelighed. I 12 af de kontrollerede års-/delårsrapporter svarende til 33 % af de færdigkontrollerede rapporter fandt Fondsrådet væsentlige fejl og mangler, der efter Fondsrådets skøn var af betydning for investorernes beslutningstagen. I 16 af de kontrollerede års-/delårsrapporter svarende til 45 % af de færdigkontrollerede rapporter fandt Fondsrådet fejl og mangler, som ikke har betydning for investorernes beslutningstagen. I 8 af de kontrollerede års-/delårsrapporter svarende til 22 % af de færdigkontrollerede rapporter blev der ikke konstateret overtrædelser, der kunne give anledning til en reaktion over for virksomhederne. I 3 af de sager, hvor der blev konstateret væsentlige fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, påbød Fondsrådet virksomhedernes ledelse at offentliggøre en ny årsrapport. I 9 af sagerne blev virksomhedernes ledelse påbudt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til de offentliggjorte rapporter. Blandt de sager, hvor Fondsrådet påbød virksomhederne at offentliggøre en ny årsrapport, var der en sag, hvor virksomheden ikke havde aflagt årsrapporten efter det korrekte regelsæt, og én sag, hvor Fondsrådet havde truffet afgørelse om et væsentligt forhold, og hvor der samtidig var så mange andre fejl og mangler, at Fondsrådet fandt, at det af hensyn til investorerne var nødvendigt at kræve en ny årsrapport, hvor fejlene var rettet.

Regnskabsregler: Årsregnskabsloven og IFRSDokumenttype: Årsrapport og delårsrapportRegnskabsår: 2004 og 1. halvår 2005 Selskabet har anvendt årsregnskabslovens regler for indregning og måling i selskabets årsrapport for 2004. I halvårsrapporten for første halvår 2005, har selskabet derimod anvendt IFRS til indregning og måling. Selskabet udvikler og sælger teknologiske løsninger mv. til virksomheder. Selskabet har siden 2000 haft store underskud med undtagelse af 2003 og 2004, hvor resultatet før skat har været positive, men dog tæt på nul. For 2004 og 1. halvår 2005 består en stor del af periodens positive resultat af en regulering af udskudte skatteaktiver (indregning af indtægt ved opregulering af det udskudte skatteaktiv). Selskabets udmeldte forventninger til fremtiden er stor vækst og positive resultater. Selskabet har dog over årene realiseret betydelige negative udsving i forhold til de budgetterede resultater. Selskabets indregnede udskudte skatteaktiver har været stigende år for år og det indregnede udskudte skatteaktiv udgør ca. 20 % af omsætningen i 2004 og ca. 26 % af egenkapitalen pr. 31. december 2004. Endvidere udgør resultat før skat for 2004 ca. 9 % af det indregnede udskudte skatteaktiv. Selskabets udskudte skatteaktiver består primært af fremførbare underskud. Selskabet har stort set ingen skattepligtige midlertidige forskelle, som det fremførbare underskud kan modregnes med. Sagen drejer sig om den foretagne indregning og måling af selskabets udskudte skatteaktiver og den dokumentation, som selskabet har lagt til grund for vurderingen. Selskabet har anvendt årsregnskabslovens regler for indregning og måling i selskabets årsrapport for 2004. Årsregnskabsloven blev i 2001 ændret for at tilpasse loven til den internationale udvikling, herunder ikke mindst de internationale regnskabsstandarder, IFRS, jf.

Regnskabsregler: IAS 1, afsnit 13, IAS 39 afsnit 59 og 63, Bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. § 53 Afgørelsen vedrører et pengeinstitut der i årsrapporten for 2005 havde indregnet gruppevise nedskrivninger i resultatopgørelsen svarende til 14,8 % af pengeinstituttets offentliggjorte resultat før skat. Derudover havde pengeinstituttet en lang række fejl og mangler i årsrapporten 2005, hvilket var af afgørende betydning for Fondsrådets afgørelse om, at der skulle ske omgørelse af pengeinstituttets årsrapport for 2005, og at instituttet ikke kunne nøjes med at offentliggøre supplerende/korrigerende information. Pengeinstituttet redegjorde for, at de gruppevise nedskrivninger var indregnet på baggrund af pengeinstituttets statistik over dets tab for årene 1999 til 2004, og at forskellen mellem et gennemsnit heraf og de foretagne individuelle nedskrivninger var indregnet som en gruppevis nedskrivning og fordelt forholdsmæssigt på de enkelte kundegrupper. Derudover redegjorde pengeinstituttet for en række objektive indikatorer for værdiforringelse. Pengeinstituttet erkendte dog, at den ikke direkte havde anvendt disse indikatorer til beregning af de foretagne gruppevise nedskrivninger, idet disse som nævnt var beregnet på baggrund af de gennemsnitlige årlige tab i årene 1999 til 2004. Pengeinstituttet oplyste, at det ikke var i stand til at beregne de gruppevise nedskrivninger på baggrund af de objektive indikationer på værdiforringelse, da pengeinstituttets IT-system ikke var udviklet til IFRS henholdsvis den nye regnskabsbekendtgørelse, og man ikke havde haft mulighed for at anskaffe sig et substituerende system. Herudover blev der ved kontrollen fundet i alt 39 andre fejl og mangler i koncernregnskabet, og i moderselskabsregnskabet.

Regnskabskontrollen blev fastsat ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 (L214) på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Herefter skal Fondsrådet påse, at de børsnoterede virksomheders offentliggjorte års- og delårsrapporter overholder de krav, der gælder herfor, herunder regnskabsregler og internationale regnskabsstandarder. Formålet med regnskabskontrollen er at sikre, at kapitalmarkederne fungerer effektivt og omkostningseffektivt og hjælper virksomhederne i EU til at konkurrere på lige fod om de finansielle ressourcer såvel på markederne i EU som internationalt. Endvidere anses investorbeskyttelse og bevarelse af tilliden til de finansielle markeder for at være et vigtigt aspekt. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fungerer som sideordnede sekretariater for Fondsrådet. Finanstilsynet varetager sekretariatsfunktionen i forhold til de finansielle børsnoterede virksomheder, mens sekretariatsfunktionen i forhold til de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondsrådet har i 2005 afholdt 11 møder. På de første møder fastsatte Fondsrådet retningslinjerne for rådets arbejde med regnskabskontrollen, herunder retningslinjer for den stikprøvevise udtagelse af års- og delårsrapporter til kontrol, gennemførslen af kontrollen, og reaktionsmulighederne ved overtrædelser. Herefter har Fondsrådet primært behandlet og truffet afgørelser i en række konkrete sager. Det har været sager, hvor rådet har konstateret, at de børsnoterede virksomheder ikke har overholdt regnskabsreglerne. Fondsrådet har den 24. januar 2006 etableret rådets hjemmeside , hvor de væsentlige afgørelser på summarisk vis er gengivet. Endvidere er rådets ikke-væsentlige afgørelser offentliggjort i et samlet skema. Fondsrådet har offentliggjort afgørelserne under hensyntagen til, at rådet i arbejdet med regnskabskontrollen er underlagt en særlig tavshedspligt. Nedenstående indeholder en kort redegørelse for Fondsrådets foretagne kontrol i 2005.

Fondsrådets afgørelse i 2. halvår af 2005Regnskabsregler: IAS 39, afsnit 64 og regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 1Dokumenttype: Undersøgelse af regnskabspraksisRegnskabsår: 2005 Der er tale om et pengeinstitut, som for 2005 skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, og som har oplyst, at moderselskabsregnskabet forventeligt vil blive aflagt efter de danske regnskabsregler i lov om finansiel virksomhed og regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v. Der er i forhold til denne problemstilling ikke forskel på de internationale regnskabsstandarder og de omtalte danske regnskabsregler, hvorfor afgørelsen er relevant i forhold til begge regelsæt. Sagen omhandlede, hvorvidt instituttet var pligtigt til at definere, hvilke udlån, der kan betragtes som signifikante og derfor skal gøres til genstand for en individuel vurdering, jf. IAS 39, afsnit 64, og regnskabsbekendtgørelsens § 52. Instituttet havde undladt at definere, hvilke udlån, der blev betragtet som signifikante under henvisning til, at instituttets signifikante udlån åbenlyst var omfattet af de udlån, som banken havde valgt at foretage individuel gennemgang af. Instituttet havde således valgt at anvende en i forhold til instituttets størrelse meget lav grænse for, hvilke udlån, der skulle foretages individuel vurdering af, hvorved instituttet foretog individuel gennemgang af betydeligt flere udlån, end det er krævet i regnskabsreglerne. Det følger af IAS 39, afsnit 64, at et institut først individuelt vurderer, om der er objektiv indikation for værdiforringelse for udlån, der er individuelt signifikante, og individuelt eller gruppevist for udlån, der ikke er signifikante. Af regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 1, fremgår tilsvarende, at individuel vurdering i det mindste skal foretages for alle udlån, der er af betydelig størrelse.

Fondsrådets afgørelse i 2. halvår af 2005 >Regnskabsregler: IAS 39, afsnit 59, 63-64, AG84, AG88, BC121, AG92 og E.4.7 samt regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 3-4 og § 54, stk. 2Dokumenttype: Undersøgelse af regnskabspraksisRegnskabsår: 2005 Der er tale om et pengeinstitut, som for 2005 skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, og som har oplyst, at moderselskabsregnskabet forventeligt skal aflægges efter de danske regnskabsregler i lov om finansiel virksomhed og regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v. Det vurderes, at der i forhold til denne problemstilling ikke er forskel på de internationale regnskabsstandarder og de omtalte danske regnskabsregler, hvorfor afgørelsen er relevant i forhold til begge regelsæt. Sagen omhandlede, hvorvidt instituttets metode for beregning af nedskrivningsbehov på mindre udlån var i overensstemmelse med reglerne herfor. Fondsrådets kontrol tog ikke udgangspunkt i en konkret års- eller delårsrapport, men byggede på en gennemgang af instituttets praksis. Ved beregning af nedskrivningsbehov på mindre udlån, hvorpå der var identificeret tab, anvendte instituttet en fast nedskrivningsprocent af blanco og forholdt sig ikke til, om den herved fremkomne nedskrivning var udtryk for bedste skøn over de betalingsstrømme, der ville komme fra det konkrete udlån. Instituttet var af den opfattelse, at den anvendte metode var i overensstemmelse med regnskabsreglerne, idet det af IAS 39, afsnit AG92, fremgår, at formel-baserede eller statistiske metoder kan anvendes ved fastlæggelse af nedskrivningsbehov på en gruppe af finansielle aktiver (f.eks. for mindre udlån). Det følger af afsnit af IAS 39, afsnit AG88, og § 54, stk.

Fondsrådets afgørelse i 2. halvår af 2005 Regnskabsregler: IAS 39, afsnit 59 og 63, AG86 og regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 3 og 4.Dokumenttype: Undersøgelse af regnskabspraksisRegnskabsår: 2005 Der er tale om et pengeinstitut, som for 2005 skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, og som har oplyst, at moderselskabsregnskabet forventeligt skal aflægges efter de danske regnskabsregler i lov om finansiel virksomhed og regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v. Der er i forhold til denne problemstilling ikke forskel på de internationale regnskabsstandarder og de omtalte danske regnskabsregler, hvorfor afgørelsen er relevant i forhold til begge regelsæt. Sagen omhandlede, hvorvidt instituttets metode for beregning af nedskrivningsbehov på individuelt vurderede udlån var i overensstemmelse med reglerne herfor. Fondsrådets kontrol tog ikke udgangspunkt i en konkret års- eller delårsrapport, men byggede på en gennemgang af instituttets praksis. Ved beregning af nutidsværdien af de fremtidige forventede betalingsstrømme fra et udlån, jf. IAS 39, afsnit 63, og regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 3 og 4, tog instituttet som udgangspunkt ikke hensyn til betalingsstrømme hidrørende fra evt. dividendebetalinger. Det følger af IAS 39, afsnit 59 og 63, samt regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, at i tilfælde af objektiv indikation for værdiforringelse på et udlån, skal nutidsværdien af udlånet beregnes ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige betalinger fra udlånet.' Det var Fondsrådets vurdering, at en betalingsstrøm fra dividende skal indgå i en beregning af udlånets nutidsværdi, hvis det er sandsynligt, at der kommer en betalingsstrøm fra dividende. Konsekvent udeladelse af betalingsstrømme fra dividende ved beregning af udlåns nutidsværdi, vil efter Fondsrådets opfattelse resultere i, at nedskrivningsbehovet systematisk overvurderes.

Regnskabsregler: IFRS 3, afsnit 29 og 31 samt IAS 32, afsnit 37 Sagen drejer sig om, hvorledes rådgivningshonorarer i forbindelse med en virksomhedsovertagelse og omkostninger vedrørende kapitalforhøjelser skal indregnes i henhold til IFRS. Et selskab har i 1. halvår 2005 gennemført kapitalforhøjelser i form af en virksomhedsovertagelse ved apportindskud, konvertering af gæld, kontante indskud og gældskonvertering. Af delårsrapporten fremgår det, at resultatet i betydelig grad er påvirket af omkostninger forbundet med virksomhedsovertagelsen og kapitalforhøjelserne. Selskabet har i delårsrapporten indregnet omkostningerne vedrørende rådgivningshonoraret i resultatopgørelsen. Endvidere har selskabet indregnet andre omkostninger vedrørende kapitalforhøjelserne, der relaterer sig til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter over resultatopgørelsen. Det drejer sig om omkostninger til bl.a. advokat- og revisorer, rådgivere, provision til bank og værdipapircentral samt prospektgebyr til Københavns Fondsbørs A/S. Ifølge IFRS 3, afsnit 29 skal alle omkostninger, der direkte kan henføres til virksomhedsovertagelsen, såsom rådgivningshonorarer, betragtes som en del af de samlede omkostninger forbundet med virksomhedsovertagelsen. Disse omkostninger skal derfor aktiveres som en del af kostprisen for den erhvervede virksomhed. I henhold til IFRS 3, afsnit 31, skal omkostninger ved en virksomhedsovertagelse, der relaterer sig til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter, dog ikke indregnes som en del af virksomhedsovertagelsen, men skal behandles i overensstemmelse med IAS 32. Sådanne omkostninger skal derfor i henhold til IAS 32, afsnit 37 reducere provenuet ved udstedelsen af egenkapitalinstrumenterne, og skal dermed indregnes direkte på egenkapitalen. Det skyldes, at der er tale om omkostninger, som er direkte forbundne med kapitaludvidelsen.

Regnskabsregler: Årsregnskabslovens §§ 11 stk. 3, 13, stk. 1, 49 Selskabet har en beholdning af ejendomme som måles til dagsværdi. Selskabet har i årsrapporten for 2004 med henvisning til det retvisende billede opgjort gevinst ved salg af ejendomme i resultatopgørelsen som salgsprisen fratrukket kostprisen på ejendommene - dvs. eksklusiv opskrivninger. Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet med henvisning til årsregnskabslovens § 11, stk. 3, kan fravige årsregnskabslovens § 49, stk. 2, pkt. 1, i forbindelse med indregning af gevinst ved salg af ejendomme. Ifølge årsregnskabslovens § 49, stk. 2, pkt. 1, skal gevinsten ved salg af anlægsaktiver i resultatopgørelsen opgøres som salgsprisen fratrukket den regnskabsmæssige værdi af de solgte ejendomme inkl. opskrivning. Ifølge årsregnskabslovens § 11, stk. 3, kan bestemmelsen i årsregnskabslovens § 49 fraviges, hvis anvendelse af bestemmelsen i særlige tilfælde vil stride i mod kravet om, at årsrapporten skal give et retvisende billede. Af lovbemærkningerne til årsregnskabslovens § 11, stk. 3, fremgår det, at pligten til at fravige det retvisende billede kun forudsættes at indtræde i ganske særlige tilfælde, og at behovet formodentlig vil være størst i de brancher, der ikke ligger indenfor direktivernes og lovens normalområde. Derudover nævnes det i lovbemærkningerne, at med den stigende orientering af direktiverne og årsregnskabsloven mod internationale tendenser og behovet for at kunne sammenligne virksomheder globalt, vil det forekomme yderst sjældent, at en virksomhed ved fravigelse af loven skal kunne vælge metoder, der ikke er internationalt anerkendte. Det er Fondsrådets opfattelse, at selskabets fravigelse af årsregnskabslovens § 49, stk. 2, pkt.