European Maritime Finance A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 2 afgørelser om European Maritime Finance A/S fra Finanstilsynet, den seneste 26. marts 2026.

Påbud — 26. marts 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet har i oktober 2025 gennemført en ordinær inspektion i European Maritime Finance A/S (”EMF”). Inspektionen har omfattet selskabets forretningsmodel, organisation, delegation af opgaver, porteføljepleje, risikostyring, compliance, værdiansættelse og interessekonflikter. EMF har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde med investeringsstrategier indenfor andre fonde. Selskabets forretningsmodel baserer sig på forvaltning af en enkelt alternativ investeringsfond (”AIF”), som er struktureret som en AIF-SIKAV. De underliggende afdelinger investerer i skibe. EMF har kun i meget begrænset omfang fremlagt egentlige analyser, dokumentation af due diligence eller andet materiale udarbejdet som led i investeringsbeslutningerne. EMF har således ikke udført tilstrækkelig due diligence af risiciene knyttet til relevante investeringsprojekter. EMF har derfor fået et påbud om at sikre tilstrækkelig due diligence i forbindelse med udvælgelse og løbende tilsyn med investeringerne. EMF har mangler i forhold til compliancefunktionen, som ikke foretager en tilstrækkelig og løbende overvågning af relevante compliancerisici eller kontroller af identificerede risikoområder. EMF har derfor fået et påbud om at tilføre ressourcer i compliancefunktionen for at sætte den i stand til at varetage sine ansvarsområder effektivt. EMF har ikke etableret en effektiv risikostyringsfunktion. Selskabet har ikke en risikostyring, der identificerer, måler, styrer og overvåger de relevante risici på fondsniveau. Selskabet har bl.a. ikke fastsat kvalitative og kvantitative risikogrænser for dermed at kunne styre identificerede risici i fondene. Selskabet har derfor fået et påbud om at sikre en effektiv risikostyring i relation til de forvaltede fonde. EMF har i forhold til værdiansættelse af fondens aktiver ikke en værdiansættelsespolitik og tilhørende forretningsgange, som omfatter alle væsentlige aspekter af værdiansættelsesprocessen samt værdiansættelsesprocedurer og -kontroller.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 30. april 2025
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i november 2024 en funktionsinspektion i European Maritime Finance A/S med fokus på selskabets markedsføring af investeringsfonde til semiprofessionelle investorer. Funktionsinspektionen var en del af en temainspektion i to forvaltere af alternative investeringsfonde og to investeringsforvaltningsselskaber. Formålet var at undersøge, hvordan selskaberne sikrer, at deres markedsføring er fair, tydelig og ikke vildledende. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at selskabet ikke har fyldestgørende procedurer for udarbejdelse af markedsføringen af sine fonde. Dette øger risikoen for, at markedsføringen ikke er i overensstemmelse med reglerne. Finanstilsynet har derfor påbudt European Maritime Finance at styrke procedurerne for udarbejdelse af markedsføringen for at sikre, at selskabet overholder kravene til markedsføring. En central del af selskabets markedsføring har været varetaget af medarbejdere i afdelingen Client Relations, som telefonisk har henvendt sig til investorer og potentielle investorer med information om selskabets fonde. Der har ikke været konkrete retningslinjer, opfølgning eller kontrol af kommunikationen mellem disse medarbejdere og investorerne, hvilket har medført en væsentlig risiko for, at investorerne har investeret på et uoplyst og vildledende grundlag. Finanstilsynet har derfor påbudt European Maritime Finance at have fyldestgørende kontrolprocedurer for markedsføring og skriftlige forretningsgange herfor. Markedsføringsreglerne indeholder en række konkrete krav til de oplysninger om investeringsprodukter, som markedsføringsmaterialet skal eller kan indeholde. Det er med til at sikre, at investorer og potentielle investorer kan træffe investeringsbeslutninger på et velinformeret grundlag. Selskabet har udsendt markedsføringsmeddelelser i form af bl.a. præsentationer til investorseminarer, projektmateriale om fondene, annoncer på sociale medier og one-pagers om afkastforventninger for sine fonde, som var markant højere end afkastforventningerne i PRIIP KID.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om European Maritime Finance A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg European Maritime Finance A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet