DSV Insurance A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 3 afgørelser om DSV Insurance A/S fra Finanstilsynet, den seneste 21. januar 2026.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen havde fokus på selskabets ledelsessystem, forsikringsområdet, hensættelserne, risiko- og kontrolsystemet og på solvens- og kapitalforhold. DSVI tegner forsikringer for både DSV-koncernen og dens kunder. Selskabet tegner fire typer forsikringer: fragtføreransvar, godstransport, kreditforsikring og bygnings- og lagerforsikring. Bestyrelsens vurdering af egen risiko og solvens (ORSA-rapporten) for 2024 opfylder ikke kravene om vurdering af alle væsentlige risici, herunder IT-sikkerhed, compliance- og klimarisici, samt oplysning om det samlede solvensbehov. Selskabets ORSA er et centralt redskab for bestyrelsens overblik over selskabets samlede risiko, og ikke mindst til at få en forståelse af, hvordan negative begivenheder kan ramme selskabet. DSVI har fået påbud om at lade selskabets ORSA omfatte samtlige væsentlige risici En række af bestyrelsens centrale politikker og retningslinjer, herunder for forsikringsområdet, investeringsområdet, risikostyring og intern kontrol mangler væsentlige bestemmelser om bl.a. risikotagning, reassurancedækning, skadebehandling, geografisk afgrænsning, acceptregler, tariffer og maksimal forsikringssum , og selskabet har derfor fået påbud om at rette op herpå. Bestyrelsens styringsdokumenter er et vigtigt styringsredskab, da det bl.a. er igennem disse dokumenter, at bestyrelsen udøver den strategiske ledelse af virksomheden og her har et samlet overblik over de ansvarsområder, som hviler på bestyrelsen. Selskabets nøglefunktioner udgør en vital del af ledelsessystemet. De har en betydelig rolle i at sikre, at selskabet drives inden for rammerne af lovgivningen og de politikker og retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt. Selskabet har fået påbud om at supplere funktionsbeskrivelserne for nøglefunktionerne, så de beskriver alle funktionens opgaver, den aktuelle opgave- og ansvarsfordeling og de interessekonflikter, som findes i funktionen, når den ansvarlige nøgleperson samtidig varetager andre ansvarsområder .
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Som led i en tværgående undersøgelse af skadesforsikringsselskabers overholdelse af EU’s sanktioner mod Rusland har Finanstilsynet indhentet en redegørelse fra DSV Insurance A/S om dette. Undersøgelsen blev gennemført i henhold til § 46 f, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024 med senere ændringer. EU's sanktioner fremgår af Rådets Forordning 833/2014 af 31. juli 2014 (konsolideret). Virksomheden er en del af DSV, som er en global transport- og logistikvirksomhed. Virksomheden tilbyder forsikringsløsninger, der dækker gods og varer under transport, både nationalt og internationalt. Forsikringen er designet til at beskytte mod tab eller skade på varer undervejs, uanset transportform (vej, sø, luft eller jernbane). Finanstilsynet vurderer, at den iboende risiko for, at virksomheden bryder sanktionerne mod Rusland, er lav. Finanstilsynets vurdering er særligt baseret på virksomhedens kunder og produkter. Undersøgelsen har på det foreliggende grundlag ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, outsourcing, reassurance, hensættelser, det individuelle solvensbehov samt kapitalforhold. DSV Insurance A/S er et forsikringsselskab (captive) for DSV koncernen og tegner både direkte og indirekte forsikringer inden for fragtføreransvar og godstransport. Desuden tegnes der indirekte kreditforsikringer. Der er således tale om korthalet forretning, som ikke indebærer hensættelsesrisici af betydning, og den årlige risiko er begrænset med genforsikring. Gennemgangen af selskabets hensættelser for den direkte forretning gav ingen anledning til bemærkninger. I forbindelse med inspektionen gennemgik Finanstilsynet selskabets bestyrelsesprotokol. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger hertil. Selskabet har outsourcet porteføljeforvaltning, regnskab, skadebehandling af mindre skader, rapportering til Finanstilsynet, samt solvensberegningen. Selskabets outsourcingaftaler gav ikke anledning til bemærkninger. Finanstilsynet gennemgik selskabets investeringer. Selskabet har en konservativ investeringsstrategi bestående af danske realkreditobligationer samt indskud i banker. Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger. En gennemgang af selskabets opgørelse af registrerede aktiver til dækning af selskabets forpligtelser overfor forsikringstagerne viste, at aktiverne udgjorde mere end bestyrelsens fastsatte overdækning. Selskabet har straks efter mødet rettet op på dette. Finanstilsynet gennemgik selskabets samlede årlige risikoeksponering og sammenholdt den med kapitalstyrken. Finanstilsynet vurderer, at der er balance mellem risiko og kapital. DSV Insurance A/S’s kapitalkrav var ved udgangen af 2014 på 27,8 mio. kr., mens selskabet opgjorde sit individuelle solvensbehov til 43,1 mio. kr. Det skal sammenholdes med en tilstrækkelig basiskapital på 66,1 mio. kr. Selskabets solvensgrad i forhold til det individuelle solvensbehov er således på 1,53.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om DSV Insurance A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- DUFOURBIT PTY LTD
- DSV A/S
- Eik Banki P/F
- DNB BANK ASA
- Esbjerg Kommune
- Digital Easy ApS
- Fiskernes Forsikring
- Dansk OTC Finans ApS
- Grønlandsbanken’s LCR opgørelse
- Boliglån
- Maj Invest A/S
- Ulyk-kesforsikringsforbundet for dansk Søfart G/S
Flere: Finanstilsynet