Ulyk-kesforsikringsforbundet for dansk Søfart G/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen

Vi har fundet 1 afgørelse om Ulyk-kesforsikringsforbundet for dansk Søfart G/S fra Finanstilsynet, den seneste 17. oktober 2017.

Påbud, Påtale — 17. oktober 2017
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i december 2016 på inspektion i Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart G/S. På inspektionen blev de væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Inspektionen omfattede bl.a. bestyrelsens arbejde, selskabets forretningsmodel, outsourcing, hensættelser, reassurance, investeringer samt solvens og kapitalforhold. Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart er et gensidigt selskab, som tegner arbejdsskadesforsikring til arbejdsgivere inden for dansk søfart for besætninger ombord på danske skibe, samt for besætninger på skibe under fremmed flag tilknyttet et dansk rederi. Desuden tegner selskabet løsøreansvarsforsikring for rederens erstatningspligt for tab eller beskadigelse af søfarendes ejendele. Selskabet opkræver á conto præmie to gange årligt. Præmien efterreguleres, når årets investeringsresultat, forventet skadesudgift og kapitalbehov er kendt. Finanstilsynet vurderede, at selskabets tilbagebetaling af á conto præmie er overskudsdeling, som skal fremgå af årsregnskabet. Finanstilsynet vil undersøge dette forhold nærmere ved en særskilt regnskabskontrol. Selskabet har outsourcet IT-drift og kapitalforvaltning. Finanstilsynet fandt, at nogle af selskabets aftaler om outsourcing ikke opfyldte de særlige krav, der stilles til finansielle virksomheders brug af outsourcing. Selskabet modtog derfor påbud om at bringe aftalerne i overensstemmelse med gældende lovgivning. Skadebehandlingen foretages af selskabets egne medarbejdere. Finanstilsynet vurderede, at selskabets erstatningshensættelser til løsøreerstatning og anden erstatning i arbejdsskade var tilstrækkelige. Finanstilsynet konstaterede, at selskabet anvendte det såkaldte G82-grundlag til beregning af erstatningshensættelserne til løbende ydelser i arbejdsskade. Finanstilsynet vurderede, at den observerede nuværende dødelighed i G82-grundlaget ikke kunne underbygges med afsæt i selskabets datagrundlag, hvorfor selskabet modtog påbud om at opdatere sit grundlag for den observerede dødelighed.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Ulyk-kesforsikringsforbundet for dansk Søfart G/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Ulyk-kesforsikringsforbundet for dansk Søfart G/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet