Djurslands Bank A/S

Djurslands Bank A/S er et regionalt pengeinstitut med primært markedsområde i Østjylland. Banken har som målsætning at være full-service bank for private kunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i markedsområdet. Hovedsædet er placeret i Grenaa, og banken har i alt 16 filialer i Østjylland. Banken har en højere udlånsvækst end sammenlignelige pengeinstitutter, og den har stort fokus på tilgang af nye erhvervskunder. Det indebærer en risiko for, at væksten sker på bekostning af kreditkvalitet, og stiller derfor store krav til bankens kreditstyring, herunder at risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Bankens kontrolmiljø i første forsvarslinje er ikke tilstrækkeligt. Der er kun gennemført få kontroller på erhvervsområdet, og banken har ikke dokumenteret en risikovurdering til brug for planlægning og prioritering af kontrolaktiviteter. Der mangler operationelle anvisninger i kontroltilrettelæggelsen, og kontrolrapporteringen er ikke tilstrækkelig. Dette indebærer en risiko for, at væsentlige fejl på kreditområdet, herunder i bevillingsprocessen og ved etablering af dokumenter og sikkerheder, ikke identificeres eller dokumenteres systematisk, samt at der ikke sker tilstrækkelig opfølgning og læring i organisationen. Banken har fået påbud om at sikre fyldestgørende interne kontrolprocedurer på kreditområdet Den risikoansvarliges arbejde er ikke tilstrækkeligt. Den årlige rapportering mangler analyser og forholder sig ikke i tilstrækkeligt omfang til bankens samlede risikobillede. Dette øger risikoen for, at visse risici undervurderes og ikke håndteres tilstrækkeligt. Banken har fået påbud om at sikre, at den risikoansvarlige udfører de opgaver, der fremgår af ledelsesbekendtgørelsen. Eventuelle fravalg eller nedprioriteringer bør baseres på en risikovurdering Den complianceansvarliges arbejde er ikke tilstrækkeligt.

Finanstilsynet var i december 2024 på inspektion i Djurslands Bank A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen var todelt og bestod dels af et besøg i bankens datacentral, dels en inspektion i banken. Besøget i datacentralen blev bl.a. gennemført, for at Finanstilsynet kunne vurdere bankens varetagelse af de opgaver, som banken har outsourcet til datacentralen. kundekendskabsprocedurer, herunder risikoklassificering af såvel private som erhvervskunder, overvågning af kunder, herunder overholdelse af undersøgelses-, noterings-, opbevarings- og underretningspligten, Banken tilbyder en række forskellige bankprodukter med fokus på privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder på Djursland, i Århus omegn og i Randers. Udover bankprodukter formidler banken realkredit-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er medium til høj. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på de produkter, som banken tilbyder. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Bankens risikovurdering omfatter ikke i tilstrækkeligt omfang brancher med høj risiko for hvidvask i henhold til de risikofaktorer, der er forbundet med bankens kunder, produkter og tjenesteydelser mv., og som banken har tilknytning til. Der er herved en risiko for, at banken ikke i tilstrækkeligt omfang identificerer, vurderer og forstår den iboende risiko for, at virksomheden kan blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette er væsentligt, da risikovurderingen danner grundlag for, at banken kan vurdere, hvad banken skal gøre for at undgå, at den kan blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme, herunder hvilke forretningsgange, banken skal fastlægge på de enkelte forretningsområder.

Finanstilsynet igangsatte i januar 2024 en undersøgelse af Djurslands Bank A/S’ (banken) interne revisions planer på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet samt sanktionsområdet. Finanstilsynet indhentede i den forbindelse revisionsplan og den risikovurdering, der danner grundlag herfor, samt en redegørelse for, hvordan bankens interne revision udarbejder planer og prioriterer sit fokus indenfor hvidvask-, terrorfinansierings- og sanktionsområdet. Undersøgelsen har ikke omfattet, hvorvidt bankens interne revision har efterlevet sin plan i praksis. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter. Banken er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens forretningsområde i Østjylland. Udover bankprodukter tilbyder banken realkredit-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem til høj. Finanstilsynets vurdering er særligt baseret på de produkter, banken tilbyder. Undersøgelsen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Djurslands Bank A/S drives som et lokalt pengeinstitut, der tilbyder traditionelle ind- og udlånsprodukter med fokus på privatkunder, samt mindre og mellemstore erhvervskunder på Djursland, omkring Aarhus og i Randers. Bankens forretningsmodel er under pres qua stort indlånsoverskud og det lave rentemiljø kombineret med stigende omkostninger, en høj konkurrence samt negativ udlånsvækst. Bankens kreditpolitik er gennemgribende ændret det seneste år, og det er Finanstilsynets opfattelse, at banken har en kreditpolitik, der er dækkende for bankens nuværende forretningsområder. Kreditpolitikken bør dog fortsat gøres mere specifik. Der er indikation af forhøjet risikovillighed i forhold til nye kunder, primært nye privatkunder i Aarhus samt større nye erhvervskunder generelt. Finanstilsynet gennemgik 162 udlån, udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang, herunder med baggrund i den pågående COVID-19-situation. Gennemgangen resulterede ikke i yderligere nedskrivninger, end dem banken selv havde identificeret. Udlånsgennemgangen afdækkede dog flere eksempler på, at sikkerheder ikke var registreret, ikke var registreret korrekt eller at der i registreringen manglede opdatering af markedsværdi. Sikkerhedsopgørelserne viste derfor ikke i alle tilfælde den korrekte værdi. Banken fik et påbud på dette område. Djurslands Bank har en relativt stor andel af svage kunder blandt de store eksponeringer. Dette indebærer en forøget risiko, og arbejdet med de svageste af eksponeringerne, vil løbende kræve mange ressourcer. Banken er kendetegnet ved en udlånsportefølje, der har en høj andel af privatkunder (67 pct.). Bankens nedskrivninger på privatkunder er meget lavere end sammenlignelige institutters. Særligt niveauet for stadie 1 nedskrivninger forekommer lavt. Finanstilsynet har ikke identificeret mangler i de få nedskrivninger på privatkunder i stadie 3, som Finanstilsynet har gennemgået.

Finanstilsynet gennemførte i februar 2020 en undersøgelse i Djurslands Bank A/S. Undersøgelsen omhandlede blandt andet bankens praksis for governance i relation til gennemførsel af klassifikation på privat- og erhvervskunder, anvendelsen af klassifikationen i risikostyringen samt praksis for governance i forbindelse med udvikling, drift, test og vedligehold af klassifikationsmodeller. Undersøgelsen viste, at klassifikationsprocessen i Djurslands Bank grundlæggende foregår på samme måde som i andre pengeinstitutter. Banken havde i lighed med andre institutter valgt, at der ikke gennemføres kontrol af den fastlagte klassifikationen forud for bevilling og effektuering af nye eksponeringer. Dette gav risiko for, at klassifikationen ikke er korrekt, og at nye lån og kreditter gives med en højere risiko end ønsket. Banken gennemførte forskellige kontroller og stikprøver med henblik på at minimere denne risiko. Dette skete dels som følge af instruks om, at alle bevillinger, hvor indstiller og bevilger er identisk, efterfølgende skal vurderes af en anden medarbejder, dels ved at der ved bevilling på højere niveau foretages en vurdering af klassifikationen. Finanstilsynet modtog ikke en arbejdsbeskrivelse for disse vurderinger og gjorde derfor opmærksom på, at banken skal have arbejdsbeskrivelser på området, der konkret opstiller krav til handlinger, så det klart fremgår, hvad vurderingerne skal omfatte. Banken foretog forskellige stikprøvekontroller af eksponeringer, hvori kontrol af klassifikation indgik. Undersøgelsen viste, at banken i mange tilfælde ikke manuelt korrigerede en klassifikation, selvom en kontrol havde afdækket, at klassifikationen ikke var retvisende. Bankens praksis på området kan medføre, at banken ikke har et opdateret overblik over sine kreditrisici, og banken fik derfor påbud om at sikre en korrekt klassifikation af bankens eksponeringer.

I forbindelse med undersøgelsen har Djurslands Bank modtaget påbud i relation til kreditområdet og til god skik-bekendtgørelsen. Finanstilsynets undersøgelse er foretaget med udgangspunkt i ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt en række kvalitative spørgsmål til institutternes implementering af vejledningen, samt en række kvantitative spørgsmål relateret til boligudlån i vækstområder bevilliget i perioden 29. januar 2016 og til og med den 31. december 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været hård. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Udviklingen har været særlig udtalt i vækstområder, defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Ifølge vejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. Kunder med negativ formue er særligt sårbare, hvis robustheden af deres indtjening og likviditet viser sig at være svagere end forventet. Ifølge Djurslands Bank var 10 pct. af de bevilgede boliglån omfattet af vejledningen givet til kunder med negativ formue. Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at banken bør sikre sig, at kunder med en negativ formue har en tilstrækkelig robust økonomi. Kunder med høj gældsfaktor er som udgangspunkt sårbare, men de bliver mere robuste, hvis de har en tilstrækkelig høj formue. På grund af risikoen for prisfald i vækstområder skal formuen være højere for disse kunder. Ifølge banken levede 11,5 pct.

Det var en ordinær undersøgelse, hvor bankens væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Bankens kunder er primært privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder på Djursland og dele af Århus-området. Bankens største brancheudlån er til landbrug, som udgør 11,6 pct. af de samlede udlån og garantier. Dette er højere end i sammenlignelige institutter, hvor udlån mod landbruget ultimo 2016 udgør 9,9 pct. Finanstilsynet gennemgik alle udlån over 2 pct. af bankens kapitalgrundlag, dog med undtagelse af udlån til offentlige myndigheder. Derudover gennemgik Finanstilsynet 170 udlån, fordelt på to stikprøver af henholdsvis privatkunder og erhvervskunder, samt de ti største landbrugsudlån under 2 pct. af bankens kapitalgrundlag. Endelig blev alle udlån med medlemmer af bankens bestyrelse og direktion gennemgået. Inspektionen medførte et yderligere nedskrivningsbehov på 8 mio. kr. i forhold til bankens opgørelse ultimo 2016; fordelt med 7,3 mio. kr. på udlån og 0,7 mio. kr. på ejendomme. Bankens kreditsegmenteringsmodel klassificerer usædvanligt privatkunder som havende normal bonitet, selvom de har en høj gearing. Det vil sige, at gælden overstiger 3,5 gange den årlige husstandsindkomst. En gearing større end 3,5 gange husstandsindkomsten er ikke i overensstemmelse med bankens hovedregler i kreditpolitikken. Finanstilsynet kunne også konstatere, at det på trods af afvigelserne fra kreditpolitikken ikke er blevet undersøgt, om den høje gearing har indflydelse på tabsrisikoen. Banken modtager derfor påbud om at sikre, at der udføres regelmæssige test af modelantagelserne med henblik på at sikre effekten heraf i kreditsegmenteringsmodellen.

Pengeinstitutters kreditpolitik skal indeholde principper for den ønskede risikoprofil for kunderne, eksempelvis hvad der karakteriserer en person eller virksomhed, instituttet ønsker eller ikke ønsker som ny kunde. Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens kreditpolitik ikke lever op til kravene i ledelsesbekendtgørelsen på dette punkt. Finanstilsynet har derfor givet Djurslands Bank A/S et påbud om, at banken i sin kreditpolitik i tilstrækkelig grad skal præcisere den ønskede risikoprofil for kunderne. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Djurslands Bank A/S. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014. Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for slækkelse af kreditstandarderne ved nyudlån, fx ved at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde udvalgt 80 af bankens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme. Endvidere gennemgik Finanstilsynet udvalgte dele af bankens kreditpolitik. Før bevilling af udlån udarbejder banken en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Bankens indstillinger er bygget op omkring en fast skabelon, der sikrer at risikovurderingen foretages på et struktureret grundlag. Finanstilsynet vurderede dog, at bankens bevillingsgrundlag i flere tilfælde var mangelfuldt. Banken fik således påbud om at sikre, at der i alle bevillinger foretages en tilstrækkelig risikovurdering, herunder til tider mere dybdegående regnskabsanalyser, hvor banken konsekvent forholder sig aktivt til risiciene.