Ejendomskreditselskab A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om Ejendomskreditselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 28. august 2024.

Påbud — 28. august 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet var den 4. april 2024 på inspektion i Husejernes Kreditlån. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Husejernes Kreditlån, Ejendomskreditselskab A/S (virksomheden) er et finansieringsselskab, som udbyder pantebrevslån til køb af alle former for fast ejendom og til lån i friværdi. Inden lånet optages, har virksomheden indgået en aftale med en investor om at overtage pantebrevet. Så snart lånet er optaget, og pantebrevet er udstedt, sælges pantebrevet til investoren. Virksomheden fungerer dermed således, at ingen af lånene afdrages til virksomheden af kunden. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask er lav. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at virksomheden alene fungerer som formidler af lånene, hvor pantebreve udgør en lav risiko. På baggrund af inspektionen har Finanstilsynet fundet anledning til følgende tilsynsreaktioner. Virksomheden inddrager ikke alle relevante risikofaktorer i sin risikovurdering af kundeforhold, herunder særligt risikofaktorer som fremgår af bilag 3 til hvidvaskloven. Der er herved risiko for, at hvert enkelt kundeforhold risikoklassificeres for lavt, hvorefter virksomheden ikke får indhentet tilstrækkeligt kundekendskabsmateriale svarende til kundens reelle risiko. En tilstrækkelig risikovurdering er væsentlig for at sikre, at virksomhedens kendskab til kunderne er tilstrækkelig, og at virksomheden får indhentet de kundekendskabsoplysninger, som svarer til kundens reelle risiko. Virksomheden har fået påbud om at inddrage alle relevante faktorer, når virksomheden risikovurderer sine kundeforhold. Virksomheden undersøger desuden ikke, om kunden eller kundens reelle ejer eller ejere er en udenlandsk politisk eksponeret person, eller om virksomheden overholder forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer mv.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Ejendomskreditselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Ejendomskreditselskab A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet