Clearhaus A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 3 afgørelser om Clearhaus A/S fra Finanstilsynet, den seneste 19. januar 2024.
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet igangsatte i maj 2023 en undersøgelse af Clearhaus A/S’ (virksomheden) håndtering af EU-sanktioner, herunder sanktioner mod Rusland og Belarus, ved at indhente en redegørelse fra virksomheden. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter, pensionskasser, betalingsinstitutter og fondsmæglerselskaber. Virksomheden er et betalingsinstitut, som faciliterer indløsning af Visa- og Mastercard-betalinger til erhvervskunder. Virksomheden har 50 ansatte og håndterer dagligt transaktioner for over 33.000 erhvervskunder fra EU. Virksomheden gennemførte en række transaktioner fra Belarus i H2 2022. Dette medfører efter Finanstilsynets vurdering, at virksomheden på det foreliggende grundlag har en iboende risiko for, at virksomhedens transaktioner på egne eller kunders vegne kan komme i strid med gældende forordninger om finansielle sanktioner mod lande, personer mv. Undersøgelsen har på det foreliggende grundlag ikke givet Finanstilsynet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i december 2018 på inspektion i Clearhaus A/S (Clearhaus). Inspektionen var en undersøgelse af betalingstjenesteområdet og hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede ledelse, risikostyring og indretning af virksomheden på betalingstjenesteområdet og risikovurdering, politikker og forretningsgange på hvidvaskområdet. Henset til den tid, der er gået siden inspektionens gennemførelse, er Finanstilsynet klar over, at forholdene i selskabet kan have ændret sig betydeligt. Clearhaus fik tilladelse som betalingsinstitut i 2012. Virksomhedens forretningsmodel består i indløsning af betalingskort, jf. betalingslovens bilag 1, nr. 5. Finanstilsynet vurderer, at Clearhaus’ iboende risiko for hvidvask og terrorfinansiering i forbindelse med virksomhedens forretningsmodel er normal til høj. Finanstilsynets vurdering er baseret på, at virksomhedens forretningsmodel navnlig består i at tage imod kortbetalinger på vegne af onlinebutikker. Risikoen for hvidvask af midler i forbindelse med denne type virksomhed anses typisk som begrænset, og relaterer sig navnlig til tilfælde, hvor der opstilles en falsk butik. Virksomheden har dog et antal andre betalingsinstitutter som kunder, med hvem virksomheden har en betydelig omsætning. Disse kunder indebærer en høj risiko. På baggrund af inspektionen er der et antal områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Clearhaus får en risikooplysning om, at Clearhaus skal være opmærksom på udfordringer i forbindelse med virksomhedens fortsatte vækst, herunder at virksomhedens interne procedurer og kontroller afspejler udviklingen i produkter og organisationsstruktur. Clearhaus får et påbud om at udarbejde skriftlige kontrolprocedurer med henblik på at sikre, at manglende overholdelse af forretningsgange opdages og håndteres.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog ved inspektion i maj 2015 undersøgelse af, om Clearhaus A/S (herefter Clearhaus), overholder gældende regler på hvidvask- og betalingstjenesteområdet. Clearhaus udbyder indløsning af internationale betalingskort, f.eks. MasterCard, for internetforretninger. Selskabets egentlige drift er først påbegyndt i marts 2015, hvorfor der på tidspunktet for undersøgelsen kun var et begrænset forretningsomfang. Finanstilsynet foretog i forbindelse med undersøgelsen en vurdering af Clearhaus’ iboende risiko på hvidvaskområdet. På baggrund af selskabets forretningsmodel er det Finanstilsynets opfattelse, at selskabets iboende risiko på hvidvaskområdet er vurderet relativt i forhold til andre virksomheder på det danske marked omfattet af Finanstilsynets hvidvasktilsyn. Henset til selskabets risiko, organisation og ledelsens medvirken i den daglige drift og løbende opmærksomhed på hvidvaskområdet er det Finanstilsynets vurdering, at selskabets procedurer på undersøgelsestidspunktet generelt var tilstrækkelige. Det er imidlertid Finanstilsynets vurdering, at selskabet på nogle områder ikke kan anses for at opfylde kravene i hvidvaskloven. Selskabet har ingen skriftlige interne regler for intern kontrol og ledelsesrapportering, men oplyser i den forbindelse, at den hvidvaskansvarlige på nuværende tidspunkt selv godkender alle kundeforhold og manuelt foretager hvidvaskovervågningen. Finanstilsynet har derfor påbudt Clearhaus at sikre, at der udarbejdes tilstrækkelige skriftlige interne regler for risikostyring, herunder funktionsbeskrivelse for den hvidvaskansvarlige, intern kontrol og ledelsesrapportering. Idet selskabet på undersøgelsestidspunktet kun havde været i drift under et par måneder, at der er tale om en flad organisation med få ansatte og en ledelse, som stadig er involveret i den daglige drift, har Finanstilsynet ikke yderligere bemærkninger til selskabets risikostyring på undersøgelsestidspunktet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Clearhaus A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Clearhaus Holding A/S
- Civilstyrelsen
- Coinify ApS
- Chr. Hansen Holding A/S
- CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S
- C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
- Danske Spil A/S
- Beskæftigelsesministeriets
- Fanø Sparekasse
- Aarhus Lokalbank Aktieselskab
- Investeringsforvaltningsselskabet Alfred Berg Administration A/S
- Sparekassen Hobro
Flere: Finanstilsynet