Brickshare AIFM A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 2 afgørelser om Brickshare AIFM A/S fra Finanstilsynet, den seneste 23. december 2020.

Påbud — 23. december 2020
Finanstilsynet

Brickshare AIFM A/S’ forretningsmodel er at udbyde afdelinger i en aktiv forvaltet AIF-SIKAV inden for ejendomsinvestering til detailinvestorer i Danmark. Afdelingerne har mulighed for indskud ned til 5.000 kr. og månedlig indløsning. På baggrund af inspektionen var der en række områder, som gav anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Bestyrelsens drøftelser og forhandlinger var ikke tilstrækkeligt dokumenteret i bestyrelsesprotokollen. Brickshare AIFM A/S fik derfor et påbud om, at bestyrelsen skal sikre, at den protokol, der føres over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne, afspejler de på møderne førte drøftelser, ligesom bestyrelsens beslutninger skal træffes på bestyrelsesmøderne. De underliggende afdelinger i den forvaltede AIF-SIKAV investerer i ejendomme, der er et illikvidt aktiv, og giver investorerne mulighed for månedlige indløsninger. Dette indebærer et mismatch mellem likviditeten i aktivet og forpligtelserne over for investorer. I likviditetsstyringen anvendte selskabet en plan for imødegåelse af indløsninger, der indeholder usikre eller ikke eksisterende elementer. De anvendte scenarier i selskabets likviditetsstresstest var ikke tilstrækkeligt stressede, eksempelvis var der ikke scenarier med sammenfald af en længerevarende, negativ udvikling i markedet for udlejningsejendomme og et højt indløsningsomfang. Endelig har rapporteringen fra risikostyringsfunktionen vist, at bestyrelsen ikke modtog en tilstrækkelig risikovurdering og rapportering på likviditetsområdet. Brickshare AIFM A/S fik derfor et påbud om, at selskabet skal etablere et passende og betryggende likviditetsstyringssystem, indføre tilstrækkeligt stressede scenarier for stresstest, samt sikre løbende rapportering og risikovurdering på området. Finanstilsynet har vurderet, at selskabet med månedlig indløsning og et svært omsætteligt aktiv har en høj iboende likviditetsrisiko, der i kombination med et utilstrækkeligt likviditetsstyringssystem udgør et uholdbart element i forretningsmodellen.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 9. november 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i juni 2020 på inspektion i Brickshare AIFM A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens organisation på hvidvaskområdet, virksomhedens politikker, procedurer og interne kontroller samt kundekendskabsprocedurer, herunder overvågning af kunder. Brickshare AIFM A/S er en forvalter af alternative investeringsfonde og fik tilladelse til at drive virksomhed den 28. februar 2019. Brickshare AIFM A/S administrerer Brickshare Invest AIF-SIKAV med hertil underliggende afdelinger. Afdelingerne har en investeringsstrategi indenfor ejendomme og har tilladelse til at blive markedsført overfor detailinvestorer. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at gennemsnitsinvesteringen per investor er på et niveau, hvor almindelige privatkunder og mindre erhvervskunder kan foretage en investering, og at det er muligt for kunderne at indløse sine andele en gang om måneden mod et mindre gebyr. Omvendt har virksomheden primært danske privatkunder samt alene erhvervskunder med en simpel ejerstruktur. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsreaktioner. Virksomheden får påbud om at revidere sin risikovurdering, således at den tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel. På den baggrund skal den omfatte en vurdering af de risikofaktorer, der er forbundet med virksomhedens kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Brickshare AIFM A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Brickshare AIFM A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet