Århus Lokalbank

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen

Vi har fundet 1 afgørelse om Århus Lokalbank fra Finanstilsynet, den seneste 26. august 2011.

Påbud — 26. august 2011
Finanstilsynet

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Bankens forretningsmodel består i at yde lån til erhvervskunder og privatkunder, primært i bankens regionale område. Banken har ændret sin forretningsmodel siden sidste undersøgelse for ca. 1 år siden for at reducere risikoprofilen, bl.a. ved nedbringelse af udlån og ejendomsengagementer. Banken har endvidere fået ny ledelse. Bankens udlån til erhverv udgjorde pr. 31. marts 2011 cirka 79 procent af bankens udlån og garantier. Udlån til fast ejendom udgjorde cirka 33 procent af bankens samlede udlån og garantier. Banken har således en høj branchekoncentration på ejendomsengagementer, herunder udlån til finansiering af tyske ejendomme og kommanditselskaber med tyske ejendomme. Ejendomseksponeringen overstiger måltallet på maksimalt 25 procent i tilsynsdiamanten, der træder i kraft 1. januar 2013. Summen af bankens store engagementer i procent af basiskapitalen udgør pr. 31. marts 2011 166 procent. Tilsynsdiamanten foreskriver en grænseværdi på 125 procent, der træder i kraft 1. januar 2013. Banken har iværksat planer for at kunne holde sig inden for tilsynsdiamanten. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen bankens 30 største engagementer, bankens 10 største landbrugsengagementer samt de 11 engagementer med størst nedskrivning. De gennemgåede engagementer udgjorde cirka 47 procent af bankens samlede engagementsvolumen. Det er Finanstilsynets vurdering, at kreditkvaliteten af de store gennemgåede engagementer ligger under gennemsnittet for pengeinstitutter i gruppe 3. Banken fik ved undersøgelsen påbud om at foretage nedskrivningsberegning på i alt 4 engagementer. På baggrund af bankens nedskrivningsberegninger vurderede Finanstilsynet, at banken pr. 30. juni 2011 skulle foretage yderligere nedskrivning på 20 mio. kr. på 4 engagementer.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Århus Lokalbank hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Århus Lokalbank (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet