Broager Sparekasse

Finanstilsynet gennemførte i foråret og sommeren 2020 en undersøgelse af udvalgte indgående- og udgående pengestrømme i Broager Sparekasse’s LCR opgørelse. Dette skete som led i en temaundersøgelse, der omfattede 12 pengeinstitutter. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om pengeinstitutternes opgør de relevante pengestrømme i overensstemmelse med LCR-forordningen og dermed, om det rapporterede likviditets-nøgletal, LCR, giver en retvisende billede af institutternes evne til at imødegå et likviditetsstress. Formålet har derudover været at undersøge, om pengeinstitutternes opgørelse af deres LCR lever op til ledelsesbekendtgørelsens bestemmelser om forretningsgange og dokumentation. Sparekassens opgørelse af indgående og udgående pengestrømme opfylder ikke på alle punkter LCR-forordningens bestemmelser. Sparekassen har fået påbud om at sikre en retvisende LCR-opgørelse. De konstaterede fejl påvirker ikke sparekassens LCR i væsentligt omfang eller sparekassens overholdelse af det regulatoriske LCR-krav. Sparekassen mangler forretningsgang og dokumentation af LCR-opgørelsen. Sparekassen har fået påbud om udarbejde forretningsgang og dokumentation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Sparekassen er et lokalt pengeinstitut, der baserer sig på traditionel indlåns- og udlånsvirksomhed med hovedvægt på privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev kommuner. Sparekassens forretningsmodel er under pres. Indlånsoverskuddet er stort og det lave rentemiljø kombineret med en høj konkurrence samt faldende udlånsvækst giver udfordringer. Hertil kommer, at basisindtjeningen er presset grundet fortsat stigende driftsomkostninger, herunder stigende omkostninger til personale samt IT. Basisindtjeningen er ikke tilstrækkelig til at kunne dække almindelige nedskrivninger eller sikre opsparing til de kommende kapitalkrav. Sparekassens udlånsportefølje har en høj andel af privatkunder. Sparekassen ønsker at ekspandere inden for erhvervsområdet, hvilket stiller store krav til kreditstyring, organisatorisk set-up og vidensniveau. Sparekassen fik påbud om at tilrette sin kreditpolitik, så de faktisk påtagne risici stemmer overens med den ønskede risikoappetit. Sparekassen fik påbud at forbedre sine interne kreditkontroller, samt sikre dokumentationen heraf. Finanstilsynet fandt herudover, at dokumentationen af beslutningsgrundlag for bevilling af udlån - herunder vurdering af likviditetsskabelsen og tilbagebetalingsevnen - skulle forbedres. Finanstilsynet gennemgik som led i inspektionen 109 eksponeringer svarende til ca. 25 procent af den samlede udlånsmasse ultimo september 2019. Gennemgangen resulterede i mernedskrivninger for ca. 1 mio. kr. Sparekassens solvensbehov er efter inspektionen øget fra 10,5 pct. til 11,7 pct. som følge af et øget tillæg for store kunder med finansielle problemer. Sparekassen har styrket sit kapitalgrundlag i 2019, men skal fortsat bevare fokus på at styrke kapitalen. Herudover skal sparekassen revurdere sin kapitalmålsætning og underbygge samt dokumentere den valgte målsætning. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Sparekassens forretningsmodel er typisk for et mindre lokalt pengeinstitut, der baserer sig på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder primært i nærområdet. Udlånet er fordelt med 61 procent til privatkunder og 39 procent til erhvervskunder. De tilsvarende tal for gennemsnittet af Gruppe 3 institutter er henholdsvis 52 procent og 48 procent. Sparekassens basisindtjening og solvensoverdækning er lavere end i sammenlignelige pengeinstitutter. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 60 største udlån, 45 udlån udtaget ved stikprøve blandt sparekassens udlån med dårlig bonitet, samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Der blev i alt gennemgået ca. 29 procent af den samlede udlånsmasse. Gennemgangen viste, at der blandt de store udlån er en forholdsvis lav andel med normal god bonitet. Boniteten af den øvrige portefølje er bedre, men har også en væsentlig andel af udlån med svaghedstegn. Finanstilsynet fandt samlet set ikke behov for at øge nedskrivningerne i forhold til sparekassens egen vurdering. Sparekassen fik påbud om at foretage en mere individuel værdiansættelse af stuehuse og andre boliger, der er stillet til sikkerhed for udlån til landbrug, så værdiansættelsen afspejler de reelle værdier. Sparekassen fik enkelte påbud til de administrative og skriftlige rutiner, herunder om at formulere kreditpolitikken og markedsrisikopolitikken, så disse er præcise og i fuld overensstemmelse med den ønskede risikoprofil. Sparekassens compliance- og risikostyringsarbejde lever ikke fuldt ud op til kravene, hvorfor sparekassen fik påbud om at styrke disse funktioner. Sparekassen fik påbud om, at bestyrelsen årligt skal foretage en samlet gennemgang af sparekassens større aktiver. Sparekassen fik endvidere påbud om, at retningslinjerne til direktionen skal præciseres på en række punkter.

Inspektionen var en funktionsundersøgelse med fokus på bestyrelsens og direktionens arbejde, kreditområdet og sparekassens solvensbehov. Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder i Sønderjylland. Den største udlånsbranche er ejendomme, som ultimo september 2013 udgjorde 10,5 pct. af de samlede udlån og garantier. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 68 største engagementer samt en stikprøve på 75 engagementer udvalgt blandt engagementer over 500.000 kr. Blandt de 68 største engagementer var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 22. Finanstilsynet kunne ved gennemgangen af engagementerne som hovedregel tilslutte sig sparekassens vurderinger af de enkelte engagementer og nedskrivningsberegningerne. På ledelsesområdet modtog sparekassen bl.a. påbud om, at bestyrelsen løbende skal bevilge de største engagementer. Finanstilsynet kunne i forbindelse med inspektionen konstatere, at antallet af bevillinger i bestyrelsen i 2013 var meget begrænset. På kreditområdet fik sparekassen bl.a. påbud om at etablere funktionsadskillelse mellem på den ene side bevilling og etablering af kreditfaciliteter, og på den anden side kontrol og rapportering. Sparekassen havde inden undersøgelsen opgjort sit individuelle solvensbehov til 9,0 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 11,4 pct. Finanstilsynets efterprøvelse af sparekassens opgørelse af solvensbehovet viste, at solvensbehovet burde være mindst 10,2 pct. pr. 30. september 2013. Sparekassens faktiske solvens er siden øget til aktuelt 14,0 pct., bl.a. som følge af tilførsel af ny kapital. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Inspektionen var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige områder i sparekassen blev undersøgt. Sparekassens forretningsmodel består i at betjene kunder, der enten er bosiddende i Sønderjylland eller har relationer til Sønderjylland, med traditionelle indlåns- og udlånsprodukter. Udlån til erhverv udgør 43 procent af det samlede udlån. Udlån til fast ejendom udgør knap 11 procent, hvilket er højere end gennemsnittet af mindre pengeinstitutter (gruppe 3 institutter), hvor ejendomseksponeringen er 6,4 procent. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 64 største engagementer, samt alle engagementer med direktionen og bestyrelsen. Ved undersøgelsen blev ca. 1/3 af sparekassens engagementsmasse gennemgået. Det konstateredes, at 19 af de 64 engagementer havde OIV. Finanstilsynet vurderer, at sparekassen i en række tilfælde nedskriver for sent og for lidt. Finanstilsynet fandt således mernedskrivninger i størrelsesordenen 36 mio. kr. Mernedskrivningerne fordeler sig bredt branchemæssigt dog med en overvægt til ejendomsbranchen. Det er Finanstilsynets vurdering, at boniteten af sparekassens kunder er under gennemsnittet blandt institutterne i gruppe 3 (mindre pengeinstitutter). I forbindelse med undersøgelsen blev sparekassens fire domicilejendomme vurderet af Finanstilsynet. På baggrund af resultatet af disse vurderinger blev sparekassen påbudt at reducere værdiansættelsen af ejendommene med 3 mio. kr. Sparekassen fik flere påbud på kreditområdet, herunder om fremover at foretage nedskrivningsberegninger i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen. Finanstilsynet vurderer, at der en stor sandsynlighed for, at en stor af nedskrivningerne allerede burde være udgiftsført i sparekassens regnskab for 1. halvår 2012. På den baggrund får sparekassen påbud om vurdere, hvor stor en del mernedskrivningerne der allerede skulle være udgiftsført i 1. halvår 2012.

Finanstilsynet har foretaget en opfølgende regnskabskontrol af Broager Sparekasses årsrapport for 2010. Kontrollen af årsrapporten for 2010 var foranlediget af en forudgående regnskabskontrol af årsrapporten for 2009, og var således begrænset til at omhandle forhold, som oprindelig var konstateret ved kontrol af årsrapporten for 2009. Ved den opfølgende kontrol af Broager Sparekasses årsrapport for 2010 fandt Finanstilsynet flere fravigelser fra regnskabsreglerne, herunder at der var givet utilstrækkelige oplysninger om finansielle risici, hvilket efter Finanstilsynets vurdering var en fejl. Sparekassen har modtaget påtale for, at oplysningerne om finansielle risici i årsrapporten for 2010 var mangelfulde. Fejlen i årsrapporten for 2010 har sparekassen rettet ved at indarbejde de for 2010 manglende oplysninger i årsrapporten for 2011. Årsrapporten for 2011 er godkendt af repræsentantskabet den 21. marts 2012. Et pengeinstitut skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af disse risici. Oplysningerne skal gøre regnskabsbruger i stand til at vurdere karakteren og omfanget af de finansielle risici, som virksomheden har været eksponeret for i løbet af regnskabsperioden og ved udgangen af denne, samt hvordan virksomheden styrer disse risici. Hensigten er, at kvalitative oplysninger om ledelsens mål, politikker og forretningsgange for styring af finansielle risici sammen med kvantitative oplysninger om omfanget af risici sammen skal give overblik over de risici, som brugen af finansielle instrumenter medfører. Det er Finanstilsynets vurdering, at oplysningerne i årsrapporten for 2010 om sparekassens finansielle risici, herunder især om kreditrisiko, er utilstrækkelige, ikke mindst fordi kreditrisiko typisk udgør en af de betydeligste finansielle risici i et pengeinstitut.