Vordingborg Bank A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 5 afgørelser om Vordingborg Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 25. september 2013.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynets afgørelse af 23. september 2013.Lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 5 & 225, stk. 2 Finanstilsynet har i august og september 2013 været på inspektion i Vordingborg Bank A/S. Bankens solvens er på 8,5 pct. efter påbudte nedskrivninger på 46 mio. kr. Banken opfylder fortsat lovens krav om en solvens på 8 pct. På baggrund af inspektionen har Finanstilsynet opgjort bankens solvensbehov pr. 30.06 2013 til 15,6 pct. Blandt de 83 største engagementer var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 24 engagementer, svarende til 31 pct. målt på volumen. Banken havde konstateret OIV på 19 af disse. Finanstilsynet fandt i alt behov for yderligere nedskrivninger på 46 mio. kr., hvoraf de 39 mio. kr. relaterede sig til de 83 største engagementer. Af mernedskrivningerne på de store engagementer skyldes 30,7 mio. kr. nedjusteringer af den af banken opgjorte værdi af sikkerheder og tilbagebetalingsevne, mens 8,5 mio. kr. er nye konstateringer af OIV. Banken har en landbrugseksponering på godt 24 pct. Landbrugskunder udgør således en betydelig andel af bankens svage eller nødlidende kunder. Finanstilsynet har på undersøgelsen konstateret, at bankens kreditstyring på nogle punkter er mangelfuld blandt andet i forhold til processerne internt i banken, herunder bankens værdiansættelse og registrering af sikkerheder. Banken har således ikke foretaget de nødvendige nedskrivninger eller solvensreservationer på bankens svage engagementer. Finanstilsynet har endvidere konstateret, at bestyrelsen ofte kun har behandlet bevillinger som efterretningssager. Bestyrelsen har derfor kun i meget begrænset omfang været involveret i selve kreditbevillingen af de store og betydende engagementer, hvorfor bevillingskompetencen i vidt omfang har været hos direktionen.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor Finanstilsynet gennemgik udvalgte risikoområder. Vordingborg Bank har en traditionel forretningsmodel baseret på ind- og udlånsprodukter til private og erhvervsdrivende i lokalområdet. Fordelingen af udlån til erhverv og private er henholdsvis ca. 32 pct. til privatkunder og ca. 68 pct. til erhvervskunder. Banken har en høj eksponering mod landbruget på ca. 24 pct. af bankens samlede udlån og garantier. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen alle engagementer over 2 pct. af bankens basiskapital, svarende til bankens 83 største engagementer, alle engagementer med bestyrelsen og direktionen samt en stikprøve på 135 tilfældigt udvalgte engagementer. Gennemgangen svarede til ca. 74 pct. af bankens samlede udlånsmasse. I forhold til Finanstilsynets seneste ordinære undersøgelse af banken i november/december 2010 kunne tilsynet konstatere, at banken ikke i tilstrækkeligt omfang har erkendt forøgelsen af risikoen i bankens udlån siden 2010 som følge af blandt andet svage driftsresultater i landbruget, fald i jordpriser og ejendomspriser i bankens markedsområde samt den yderligere økonomiske afmatning, som har fundet sted siden 2010. I flere af de gennemgåede erhvervsengagementer vurderede tilsynet således, at kreditkvaliteten var lavere end bankens egen vurdering. Finanstilsynet konstaterede desuden OIV i enkelte tilfælde, hvor banken ikke i forvejen selv havde konstateret dette. Finanstilsynet fandt endeligt behov for en del yderligere nedskrivninger på de gennemgåede engagementer. I alt fandt tilsynet behov for yderligere nedskrivninger på 45,8 mio. kr., hvoraf ca. 38,9 mio. kr. var på de 83 største engagementer.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med Vordingborg Bank A/S konstateret, at banken ultimo 2012 overskrider tilsynsdiamantens grænseværdi for store engagementer på 125 pct. Summen af Vordingborg Banks store engagementer er pr. 31. december 2012 opgjort til 139,1 pct. af basiskapitalen. Det er Finanstilsynets vurdering, at det høje niveau indebærer en uforholdsmæssig stor risiko for banken, idet det gør banken sårbar overfor udviklingen i relativt få store engagementer. Vordingborg Bank har fået en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdi for store engagementer. Banken bør i forlængelse heraf nedbringe sine store engagementer eller øge basiskapitalen. Banken har over for Finanstilsynet redegjort for den kapitalplan, som forventes fuldt ud gennemført i løbet af 2. halvår 2013. Når kapitalplanen er gennemført, forventer banken, at summen af store engagementer vil være under grænseværdien. Finanstilsynet vil følge udviklingen i denne risiko og banken skal således indsende en redegørelse for udviklingen pr. 30. september 2013. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i februar 2013 på inspektion i Vordingborg Bank A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af risikoen ved bankens udlån til privatkunder og kreditstyringen på området. Inspektionen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i andre mindre institutter. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen en stikprøve på 73 udlånsengagementer på mindst 250.000 kr. Banken havde umiddelbart inden Finanstilsynets besøg gennemgået sin privatkundeportefølje og selv fundet 5 engagementer med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Disse 5 engagementer havde haft OIV i længere tid. Banken manglede derudover i 3 tilfælde at konstatere, at der var indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Det svarer til 4,1 pct. af de gennemgåede engagementer. Der var i alt 12 engagementer med OIV i stikprøven. Finanstilsynet gav banken påbud om at sikre, at den konstaterer OIV efter reglerne, så der i tide bliver vurderet et eventuelt nedskrivningsbehov. Finanstilsynet fandt i gennemgangen af stikprøven nye nedskrivninger, der opregnet på alle bankens privatkundeengagementer på mindst 250.000 kr. svarer til et nedskrivningsbehov på 4,1 mio. kr. Henset til den usikkerhed, som var i stikprøven, har undersøgelsen ikke givet anledning til krav om nedskrivninger i andet end 5 konkrete tilfælde. Finanstilsynet vurderede, at bankens klassifikation i forhold til rangordningen af kunderne i mange tilfælde (32 pct.) ikke var retvisende. Som oftest var klassifikationen for positiv. Det skal særligt bemærkes, at 18 pct. af kunderne i stikprøven manglede at blive klassificeret som svage. Finanstilsynet konstaterede yderligere, at banken ikke havde opdateret sin forretningsgang for risikoklassifikation af kunderne.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor bankens områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens 65 største udlånsengagementer samt alle engagementer med bankens direktion og bestyrelse. Gennemgangen svarede til ca. 58 procent af bankens samlede volumen af udlån og garantier. Der kunne konstateres svaghedstegn i del af engagementsmassen, hvilket blev meddelt banken som risikooplysning. Bankens forretningsmodel er karakteriseret ved udlån til privatkunder samt erhvervskunder i lokalområdet. Banken har en solid likviditetsoverdækning og en relativ lav markedsrisiko. Banken har en relativ stor eksponering på 20 pct. landbrugssektoren. Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens tilgang til landbrugsengagementerne er forsigtig, bl.a. i værdiansættelsen af de panter, der er stillet til sikkerhed for udlånene. Bankens forsigtige tilgang til risikotagning har også givet sig udslag i en lav eksponering overfor ejendomssektoren (5,8 procent). Banken har pr. 30. september 2010 opgjort sit solvensbehov til 8 procent. Den faktiske solvens pr. 30. september 2010 er 17,2 procent. På baggrund af inspektionen vurderer Finanstilsynet, at bankens solvensbehov pr. 30. september 2010 skulle øges til niveauet 9,7 procent. Forøgelsen er blandt andet begrundet i en overvurdering af boniteten af de gennemgåede engagementer. Der blev meddelt påbud om at indsende revurderet solvensbehovsopgørelse pr. 30. september 2010. Banken har efterfølgende meddelt Finanstilsynet, at det individuelle solvensbehov er øget til 9,7 pct.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Vordingborg Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- VP Securities A/S
- Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse
- William Demant Holding A/S
- Videocentret Godthåb
- 2021 Uptime-IT ApS
- Værdipapirfond
- Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank (hvidvaskområdet)
- Thylander Gruppen A/S
- Boliglag.dk
- Sparekassen Den lille Bikube
- Exane Asset Management
- PensionDanmark
Flere: Finanstilsynet