Akademiker Pension

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed

Vi har fundet 1 afgørelse om Akademiker Pension fra Finanstilsynet, den seneste 3. februar 2026.

Påbud — 3. februar 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i 2025 en undersøgelse i Akademiker Pension, hvor fokus var på pensionskassens procedurer for identificering og håndtering af interessekonflikter. Forsikrings- og pensionsselskaber skal have effektiv virksomhedsstyring, herunder procedurer med henblik på at adskille funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Reglerne forudsætter, at virksomhederne skal forhindre eller sikre håndtering af interessekonflikter. Finanstilsynet konstaterede, at pensionskassen har etableret procedurer, som kan understøtte forebyggelse, identificering og håndtering af interessekonflikter. Pensionskassen har derudover i en række politikker og retningslinjer en kort beskrivelse af identificerede interessekonflikter samt håndtering heraf. Finanstilsynet vurderede, at disse beskrivelser ikke i tilstrækkeligt omfang indeholder beskrivelse af de identificerede interessekonflikter og håndteringen heraf eller nærmere beskrivelse af, hvilke kompenserende tiltag, der er iværksat til at håndtere de konkrete identificerede interessekonflikter. Risikoen ved mangelfuld dokumentation af identificering og håndtering af interessekonflikter er, at en interessekonflikt ikke i praksis mitigeres tilstrækkeligt effektivt, herunder at der kan være tvivl om, hvilke interesser en medarbejder varetager i udførelsen af en konkret opgave. Finanstilsynet vurderede, at pensionskassens dokumentation for identificering og håndtering af interessekonflikter ikke er tilstrækkelig. Pensionskassen har derfor fået påbud om at sikre, at der foreligger skriftlig dokumentation, hvor de identificerede interessekonflikter og den nærmere håndtering er beskrevet klart Jf. lov om forsikringsvirksomhed, § 132, stk. 1, nr. 6, bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber mv., § 12 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-forordningen), artikel 258, stk. 1. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Akademiker Pension hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Akademiker Pension (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet