StockRate Asset Management A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om StockRate Asset Management A/S fra Finanstilsynet, den seneste 7. juli 2021.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog i sidste kvartal af 2020 en undersøgelse af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S’ risikovurdering på hvidvaskområdet. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række fondsmæglerselskaber. Virksomheden yder rådgivning om langsigtet formueforvaltning i enkle produkter samt sekundært agency-ydelser for udenlandske investeringsfonde. Virksomhedens kunder udgør primært langsigtede kundeforhold med velhavende danskere samt rådgivning til investerings- og kapitalforeninger. Virksomheden investerer i simple produkter såsom globale aktier og obligationer. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er lav til normal vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på virksomhedens relativt simple forretningsmodel og kunder. Undersøgelsen har givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner i relation til virksomhedens risikovurderingen. Virksomheden får således påbud om at revidere sin risikovurdering, så den i tilstrækkeligt omfang analyserer og vurderer risikoen forbundet med virksomhedens kunder, produkter, tjenesteydelser, transaktioner, leveringskanaler og geografiske områder. Virksomheden skal desuden i højere grad inddrage og bruge de nationale risikovurderinger og den supranationale risikovurdering, når virksomheden skal identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i september 2012 på inspektion i Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S, som fik tilladelse i april 2008. Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor fondsmæglerselskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på bestyrelsen og direktionens arbejde, investorbeskyttelse samt kravene til værdipapirhandlere, herunder compliance. Selskabets forretningsmodel baserer sig primært på at yde formueforvaltning (skønsmæssig porteføljepleje) til privatpersoner. Derudover yder selskabet rådgivning til investeringsforeninger. Det er Finanstilsynets vurdering, at selskabet ikke i alle forhold har tilstrækkelig fokus på at sikre, at selskabet overholder lovgivningen for fondsmæglerselskaber. Dermed er der en øget risiko for, at der sker lovovertrædelser og at disse ikke opdages. Finanstilsynet har således påpeget en række forhold, hvor selskabet ikke overholder lovgivningen. Eksempelvis har Finanstilsynet konstateret, at selskabet har haft tilgodehavender hos en kunde og selskabets pengeinstitut, der overstiger de tilladte grænser. Derudover har Finanstilsynet konstateret, at bestyrelsens retningslinjer til direktionen om placering af selskabets midler ikke er tilstrækkelig klare og ikke afspejler den risikoprofil, som bestyrelsen har fastlagt for selskabet. Desuden har Finanstilsynet konstateret, at compliancefunktionen ikke er tilstrækkelig uafhængig i forhold til leveringen af den investeringsservice, som compliancefunktionen kontrollerer, hvorfor selskabet har fået påbud om at sikre compliancefunktionens uafhængighed. Finanstilsynet har desuden givet selskabet påbud om, at bestyrelsen og direktionen ved opgørelsen af selskabets individuelle solvensbehov skal dokumentere, at de risici, hvor der ikke er afsat kapital, er uvæsentlige, samt at bestyrelsen og direktionen skal tage stilling til alle de potentielle risici, som selskabet er udsat for.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om StockRate Asset Management A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- StockRate Forvaltning A/S
- Statens Serum Institut
- Strategic Investments A/S
- Spektrum Fondsmæglerselskab A/S
- Sydbank (uafhængige kontroller
- Sparekassen Kronjyllands interne revisionsplaner
- Totalkredit A/S
- Solar Energy Company VI P/S
- Aalborg Money Exchange ApS
- Region Syddanmark
- D.S. Forsikring A/S
- Nets Denmark A/S
Flere: Finanstilsynet