PKA+ Pension
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed
Vi har fundet 4 afgørelser om PKA+ Pension fra Finanstilsynet, den seneste 25. marts 2022.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet anmodede i lyset af COVID-19 PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S (virksomheden) om en redegørelse for den løbende værdiansættelse af de alternative investeringsaktiver fra ultimo 2019 og frem til 31. juli 2020. Finanstilsynet stillede endvidere efter modtagelsen af redegørelsen en række supplerende spørgsmål til virksomheden om metoder og processer for værdiansættelsen i den relevante periode. Finanstilsynet konstaterede, at virksomheden ikke, eller kun i lille grad, foretog værdireguleringer på private equity og illikvid kredit i perioden fra april til maj 2020, hvor de noterede markeder samtidig viste væsentlige stigninger. Finanstilsynet vurderer, at PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S i perioden fra april til maj 2020 ikke havde tilstrækkelige metoder og processer, som løbende mellem de kvartalsvise opgørelser sikrede rettidig og korrekt værdiansættelse af private equity og illikvid kredit til dagsværdi baseret på relevant markedsdata. Finanstilsynet har derfor givet en påtale til PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S for ikke at have haft metoder og processer i forhold til private equity og illikvid kredit, der sikrede værdiansættelse til dagsværdi baseret på relevant markedsdata, og dermed ikke at have haft et ordentligt udgangspunkt for en rettidig og korrekt måling, opgørelse og rapportering af risiko. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog i sidste kvartal af 2020 en undersøgelse af PKA+ Pension forsikringsselskab A/S’ risikovurdering på hvidvaskområdet. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række livsforsikrings- og pensionsselskaber. PKA+ Pension forsikringsselskab A/S er et dansk livsforsikringsselskab. Virksomheden optager medlemmer igennem firmapensionsordninger efter ansættelsesforhold. Finanstilsynet vurderer, at PKA+ Pension forsikringsselskab iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er lav vurderet i forhold til gennemsnittet af livsforsikrings- og pensionsselskaber i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at virksomheden alene udbyder firmapensionsordninger til kunder bosat i Danmark. Undersøgelsen har givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden får påbud om at revidere sin risikovurdering, således, at den i tilstrækkelig grad identificerer og vurderer risikoen for, at virksomheden kan blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Med julebrevet af 20. december 2018 indledte Finanstilsynet en temaundersøgelse af livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers værdiansættelse af forsikringshensættelser til solvens. Finanstilsynet har som led i denne undersøgelse konstateret, at PKA+ Pension forsikringsselskab (herefter PKA+) aktuelt ikke opgør hensættelser til solvensformål i overensstemmelse med reglerne for værdiansættelse af de forsikringsmæssige hensættelser i Solvens II. Finanstilsynet har på den baggrund givet PKA+ påbud om at opgøre hensættelserne til solvens i overensstemmelse med de gældende principper i Solvens II-reguleringen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i november 2012 på inspektion i PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S. På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået med fokus på selskabets forretningsmodel og med størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets ledelse og organisation, forsikringsforretning, investeringer, kapitalforhold, opgørelse af det individuelle solvensbehov og outsourcing. Selskabet tegner frivillig supplerende opsparing samt gruppeliv til medlemmerne i de 5 pensionskasser i PKA-samarbejdet. Selskabets bestand for den supplerende opsparing og gruppelivsordningen var ultimo 2012 på henholdsvis 15.000 kunder og 170.000 kunder. Opsparingsproduktet er omfattet af garanterede grundlagsrenter mellem 0,5 pct. og 5 pct. og et gennemsnit på 1,3 pct. ultimo 2012. Administrationen af selskabet er outsourcet til PKA A/S, der har videreoutsourcet medlemsservice og drift af medlemsadministrationen til Forca A/S. Finanstilsynet har påbudt selskabet at udarbejde retningslinjer for udvikling og godkendelse af nye produkter for at sikre, at ansvaret herfor er forankret i selskabets ledelse. Finanstilsynet har endvidere givet selskabet påbud om at forbedre centrale følsomhedsanalyser i opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Selskabet har desuden fået påbud om at sikre en større forankring i bestyrelsen af de outsourcede aktiviteter gennem fastlæggelse af konkrete retningslinjer, så der sikres et tilstrækkeligt grundlag for den løbende vurdering af, om opgavevaretagelsen af outsourcede aktiviteter foregår tilfredsstillende. Finanstilsynet har endeligt påbudt selskabet, at det i retningslinjerne på investeringsområdet skal fastsætte varighedsrammer for alle de typer af obligationer, som selskabet investerer i. Selskabet har desuden fået risikooplysninger om, at bestyrelsens retningslinjer vedrørende kreditrisiko for modparter på likviditet og indgåelse af kontrakter med afledte finansielle instrumenter ikke vurderes tilstrækkelige.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om PKA+ Pension hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- PKA+Pension Forsikringsselskab A/S
- PKA
- Politiklagemyndigheden
- PFA Pension
- Quintet Private Bank
- Pensionskassen for Lægesekretærer
- S Nørresundby Bank
- P/F Betri Banki
- Sparekassen Djursland (privatkunder)
- Netop Solutions A/S
- A/S vedr. årsrapporten for 2018/19
- Imbro A/S
Flere: Finanstilsynet