Jutlander Bank A/S

Bankens forretningsmodel er baseret på ind- og udlånsvirksomhed til private samt mindre og mellemstore virksomheder i de kommuner, hvor banken har fysiske afdelinger. Banken har via deres privatkundeafdeling i København, udpeget et markedsområde, der dækker det meste af Storkøbenhavn. Banken tilbyder samtidig rådgivning og servicering af kunder udenfor det primære markedsområde via to specialafdelinger. Begge afdelinger er opsøgende overfor nye kunder. Den ene specialafdeling fremstår for Finanstilsynet, som et af de svagere led både kredit-, dokumentations- og opfølgningsmæssigt, hvorfor en vækst på området vil stille skærpede krav til kreditstyring og vidensniveau. Bankens andel af kunder med visse svaghedstegn er højere end gennemsnittet for gruppe-2 institutter. Banken skal være opmærksom på de risici dette indebærer, blandt andet i lyset af COVID-19. Bankens forretningsmodel er som en del andre bankers udfordret grundet det lave renteniveau, et faldende udlån og den deraf følgende lave basisindtjening. Finanstilsynet gennemgik 173 udlån, udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang, herunder med baggrund i den pågående COVID-19 pandemi. Finanstilsynet var overordnet enig i bankens risikoklassificering af de udvalgte eksponeringer. Finanstilsynet fandt ved gennemgangen af eksponeringer, at der var stor forskel i kvaliteten i de gennemgåede bevillingsgrundlag, og banken fik et påbud om at sikre et ensartet og tilstrækkeligt bevillingsgrundlag for såvel privat- som erhvervskunder. Finanstilsynets gennemgang resulterede i mernedskrivninger for 2,0 mio. kr., som banken har taget højde for i kvartalsrapporten pr. 30. september 2020. Banken fik et påbud på compliancefunktionen.

Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger primært for kunder i de kommuner, hvor banken har fysiske afdelinger. Banken har tillige udpeget et markedsområde, der for privatkunder dækker det meste af Storkøbenhavn. Banken har inden for de seneste år åbnet flere filialer. Banken tilbyder samtidig online rådgivning og servicering af kunder uden for det primære markedsområde via særskilte afdelinger. Bankens udlånsvækst er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for andre mellemstore pengeinstitutter (gruppe 2-institutter). Finanstilsynet gennemgik en stikprøve af bevillinger til nye kunder, der viste, at bankens vækst i høj grad er baseret på kunder med visse svaghedstegn. Kun ca. hver tredje nye kunde har normal risiko. Kreditpolitikken var på nogle områder ikke tilstrækkeligt præcis med hensyn til at udstikke bankens risikoprofil eller opdateret i forhold til nyeste lovgivning. Banken fik påbud om at tilrette kreditpolitikken og bl.a. sikre bestyrelsens stillingtagen til risikoprofilen for privatkunder, herunder krav til tilstrækkeligt rådighedsbeløb, gældsfaktor og formue. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet 145 udlån valgt ud fra en risikovurdering. Udlånene omfattede lån til både privat- og erhvervskunder, herunder ejendomsfinansiering og landbrug. Finanstilsynet vurderede, at bankens praksis for værdiansættelse ved lån til finansiering af andelsboligbeviser var utilstrækkelig. Finanstilsynet konstaterede eksempler på, at risikoen blev undervurderet, eller at banken ikke havde det nødvendige grundlag til at foretage en vurdering. Banken fik et påbud om at tage stilling til den reelle værdi af andelsbeviset og dermed også vurdere andelsboligforeningens ejendom i alternativ anvendelse som udlejningsejendom. Finanstilsynet konstaterede flere sager med finansiering af privatkunders køb af grund og byggefinansiering, hvor kundens egenfinansiering var for lav.

I forbindelse med undersøgelsen har Jutlander Bank modtaget et påbud i relation til kreditområdet og en påtale i relation til rapportering. Finanstilsynets undersøgelse er foretaget med udgangspunkt i ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt en række kvalitative spørgsmål til institutternes implementering af vejledningen, samt en række kvantitative spørgsmål relateret til boligudlån i vækstområder bevilliget i perioden 29. januar 2016 og til og med den 31. december 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været hård. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Udviklingen har været særlig udtalt i vækstområder, defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Ifølge vejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. Kunder med negativ formue er særligt sårbare, hvis robustheden af deres indtjening og likviditet viser sig at være svagere end forventet. Ifølge Jutlander Bank var 17,8 pct. af de bevilgede boliglån omfattet af vejledningen givet til kunder med negativ formue. Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at banken bør sikre sig, at kunder med en negativ formue har en tilstrækkelig robust økonomi. Kunder med høj gældsfaktor er som udgangspunkt sårbare, men de bliver mere robuste, hvis de har en tilstrækkelig høj formue. På grund af risikoen for prisfald i vækstområder skal formuen være højere for disse kunder. Ifølge banken levede 5,1 pct.

Undersøgelsen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Jutlander Banks forretningsmodel er primært at være bank for kunder i lokalområdet samt i Aalborg, Aarhus og København. Banken tilbyder derudover rådgivning og servicering af kunder uden for disse områder gennem fjernkundeafdelinger for henholdsvis erhvervskunder og privatkunder. Bankens eksponering inden for mere risikofyldte brancher som ejendomme og landbrug ligger over gennemsnittet for sammenlignelige institutter. Udlånet til landbrug udgør således 15,0 pct. og til ejendomme 14,2 pct. mod henholdsvis 11,1 pct. og 12,2 pct. i øvrige gruppe 2 institutter. Bankens forretningsmodel er på visse punkter upræcis, for eksempel mangler den en uddybning af bankens intention med fjernkundeafdelingerne, og bankens markedsområde i Københavns-området mangler præcisering. Banken fik påbud om at præcisere forretningsmodellen og at sikre overensstemmelse mellem forretningsmodellen og bankens politikker og mål. På undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet de 36 største udlån, de 30 største landbrugsudlån, 190 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Gennemgangen viste, at banken har få udlån med god bonitet blandt de store udlån. Boniteten af den øvrige portefølje var ligeledes svag. Finanstilsynet kunne ved gennemgangen i juni og september måned konstatere behov for yderligere nedskrivninger på 47,6 mio. kr. i forhold til 31. marts 2016. Nedskrivningerne vedrørte de største landbrug, udlån udtaget ved stikprøve samt bankens egne ejendomme. Banken har bogført nedskrivningerne.

Jutlander Bank er stiftet primo 2014 efter en fusion mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro. Finanstilsynet kunne konstatere væsentlige mangler for så vidt angår markedsrisikoområdet, likviditetsområdet og kreditområdet. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken har brug for et generelt kvalitetsløft i forhold til bankens størrelse. Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder primært i de kommuner, hvor banken har fysiske afdelinger (Vesthimmerland, Mariagerfjord, Fjerritslev og Randers samt Aalborg og Århus området). Bankens eksponering inden for mere risikofyldte brancher som ejendomme og landbrug ligger over gennemsnittet for sammenlignelige institutter. Udlånet til landbrug udgør således 15,0 pct. og til ejendomme 14,8 pct. mod henholdsvis 10,6 pct. og 12,9 pct. i sammenlignelige institutter. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 33 største udlån, 365 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Gennemgangen viste, at banken kun har få udlån med normal god bonitet blandt de store udlån. Boniteten af den øvrige portefølje var ligeledes svag. Finanstilsynet kunne ligeledes konstatere, at banken i forhold til sammenlignelige institutter har finansieret mange ubebyggede grunde og grundstykker, som ikke genererer indtjening til kreditor. Finanstilsynet fandt, at behovet for yderligere nedskrivninger opgjort pr. 31. marts 2015 var 26,2 mio. kr. større end opgjort af banken. Mernedskrivningerne vedrørte udlån udtaget ved stikprøve. Finanstilsynet vurderede herudover en række af bankens egne ejendomme. Dette resulterede i et samlet nedskrivningsbehov på 60,1 mio. kr. i forhold til den bogførte værdi pr. 31. december 2014, hvoraf de 4,9 mio. kr. er udgiftsført i 1. kvartal 2015. Finanstilsynet gav banken påbud om at foretage de fundne nedskrivninger.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Jutlander Bank A/S. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014. Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for, at kreditstandarderne ved nyudlån slækkes, fx ved at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde udvalgt 96 af bankens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bankens kreditpolitik. Før bevilling af udlån udarbejder banken en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet vurderede, at bankens indstillinger generelt er dårligt belyste. Dette kan indebære, at bankens bevillinger sker på et ikke gennembearbejdet grundlag. Fx manglede flere indstillinger en risikoanalyse samt bankens egen vurdering af kundens forhold og kreditansøgning, og generelt var bankens regnskabsanalyser mangelfulde. Banken fik derfor et påbud om, at styrke beslutningsgrundlaget for sine bevillinger. Bankens bevillingsgrundlag var som hovedregel dårligere end i sammenlignelige institutter. Finanstilsynet konstaterede enkelte eksempler på, at banken tilbød en lav udlånsrente som følge af en øget konkurrence.

Finanstilsynet har foretaget en kreditgennemgang af udvalgte udlån til landbrugskunder i Jutlander Bank A/S. Gennemgangen er en del af en tværgående kreditundersøgelse af landbrugsområdet i en række pengeinstitutter med høj udlånseksponering mod landbruget og som samtidigt ikke for nyligt har haft inspektionsbesøg. Undersøgelsen er foretaget henover 2014 uden inspektion på stedet, dvs. som en ”off-site” undersøgelse. Finanstilsynet gennemgik 25 udlån til landbrug fra den oprindelige Sparekassen Himmerland A/S, herunder de ti største landbrugsudlån uden nedskrivning til mælkeproducenter, de fem største landbrugsudlån uden nedskrivning til svineproducenter og de ti største landbrugsudlån med nedskrivning. Finanstilsynet konstaterede, at banken ved opgørelsen af egenkapital for landbrugskunder med animalsk produktion i et vist omfang medregnede værdien af andre bygninger, som er en forudsætning for en almindelig udnyttelse af staldanlæg, f.eks. siloer, halmlader, maskinhuse og kornlader. Dette medførte i sammenhæng med værdiansættelsen af staldanlæg i flere tilfælde en for høj samlet værdiansættelse. Banken fik en påtale for dette forhold. Banken har taget højde for Finanstilsynets observationer og har tilrettet sin håndtering af landbrugsudlån derefter. Banken har beregnet et øget nedskrivningsbehov på ca. 6 mio. kr. for bankens samlede landbrugsportefølje, som er udgiftsført i 3. kvartal 2014. Kreditgennemgangen har ikke medført en forøgelse af bankens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.