Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 3 afgørelser om Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S fra Finanstilsynet, den seneste 14. april 2023.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i perioden juni 2022 til marts 2023 en funktionsinspektion i Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest (herefter ”IFS SEB”) med fokus på værdiansættelse af mindre likvide aktiver i åbne fonde. Funktionsinspektionen indgik i en temainspektion, hvor tre investeringsforvaltningsselskabet og forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter ”FAIF’er”) blev undersøgt. FAIFer skal have en værdiansættelsespolitik, som skal fungere som bestyrelsens overordnede styringsværktøj, som forretningsgange og procedurer skal implementere. Det er derfor nødvendigt, at de væsentlige styringsmæssige rammer omkring værdiansættelse er fastlagt i politikken, så det sikres, at bestyrelsens beslutninger om værdiansættelsesmetoder mv. gennemføres. Finanstilsynet gav IFS SEB påbud om at sikre, at værdiansættelsespolitikken i tilstrækkelig grad beskriver selskabets værdiansættelsesmetoder for alle relevante aktivtyper, hvordan ændringer til politikken kan foretages samt hvilken rapportering bestyrelsen skulle modtage på overholdelse af politikken. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har afsluttet sin undersøgelse af Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S’ overholdelse af visse oplysningskrav i disclosure- og taksonomiforordningen for så vidt angår afdelingen TimeInvest Sustainable Opportunities AKL. Undersøgelsen skete som led i en tværgående temaundersøgelse, hvor otte fondes bæredygtighedsoplysninger i bl.a. prospektet blev undersøgt. Undersøgelsen blev iværksat i juni 2022. Fokus har været på fonde, der har bæredygtige investeringer som mål (også omtalt som ”fuldt bæredygtige” fonde). Finanstilsynet har i undersøgelsen forholdt sig til bæredygtighedsoplysningerne i Investeringsforeningen Wealth Invests prospekt og dokument med central investorinformation (KIID) for afdelingen TimeInvest Sustainable Opportunities AKL. Det er blevet undersøgt, om investorerne har modtaget de bæredygtighedsoplysninger, som de er berettiget til, og om disse bæredygtighedsoplysninger er givet på en klar, fyldestgørende og forståelig måde. Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S’ interne processer, herunder om disse sikrer, at fonden (afdelingen) investerer i overensstemmelse med bæredygtighedsmålene, har ikke været en del af Finanstilsynets undersøgelse. Når en fond har bæredygtig investering som mål, er der en række bæredygtighedsoplysninger, som skal indgå i prospektet og KIID. Formålet med disse krav er, at investorerne kan betrygge sig i, at fondens investeringsmål er i overensstemmelse med de bæredygtighedsmål, som investor ønsker at bidrage til, og hvilke bæredygtighedsrisici den indebærer for investor, så investor kan træffe sin investeringsbeslutning på et oplyst grundlag. Der skal derfor for fonden oplyses, hvilke bæredygtighedsmål den bidrager til, hvordan det sikres, at de faktiske investeringer er i overensstemmelse med målene, og hvilke bæredygtighedsrisici som investor påtager sig.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i september 2015 på inspektion hos Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S. Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor investeringsforvaltningsselskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på selskabets forretningsmodel, bestyrelsens og direktionens arbejde, risikostyring og compliance, administrationen af alternative investeringsfonde og investeringsforeninger samt selskabets procedurer på økonomiområdet, herunder for opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov. Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S’ forretningsmodel baserer sig på at tilbyde administration af danske investeringsforeninger og kapitalforeninger samt andre typer alternative investeringsfonde (herefter fonde). Selskabets administrerer både fonde med tilknytning til SEB-koncernen og tredjepartsfonde, som alene anvender SEB som depotselskab. Selskabet er ejet af de administrerede fonde, men har en tæt tilknytning til SEB-koncernen både i forbindelse med selskabets drift og i forhold til de rådgivnings- og markedsføringsydelser, som banken udfører for en række af de administrerede fonde. Finanstilsynet konstaterede, at selskabets procedurer for opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov og rapporteringen om direktionens udnyttelse af rammerne for placering af selskabets kapitalgrundlag ikke var i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Selskabet har modtaget påtaler herfor. Finanstilsynet konstaterede endvidere, at selskabet havde anvendt en forkert metode til beregning af eksponeringen for et ETF-certifikat med indbygget gearing i en alternativ investeringsfond. Selskabet har modtaget en påtale herfor. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Investeringspleje A/S
- Investeringsforvaltningsselskabet Alfred Berg Administration A/S
- IT-risikostyring i Pensionskassen for Sundhedsfaglige
- Investeringsforeningen Sparinvest
- Jutlander Bank A/S
- Investeringsforeningen BankInvest
- Kronex ApS
- Hellerup Finans A/S
- Netop Solutions A/S
- Folkesparekassen
- Region Nordjylland
- Clearhaus Holding A/S
Flere: Finanstilsynet