Investeringspleje A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 4 afgørelser om Investeringspleje A/S fra Finanstilsynet, den seneste 21. februar 2022.

Påbud — 21. februar 2022
Finanstilsynet

Finanstilsynet foretog den 20. maj 2021 en inspektion i Formue- og Investeringspleje A/S (virksomheden). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens organisation, risikovurdering, politikker, procedurer og interne kontroller. Herudover omfattede inspektionen kundekendskabsprocedurer, overvågning af virksomhedens kunder, virksomhedens undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt samt virksomhedens interne kontroller. Virksomheden er et svenskejet fondsmæglerselskab stiftet i 2001 med hovedsæde i Roskilde. Virksomheden tilbyder sine kunder investering i langsigtede investeringsprodukter. Virksomhedens kunder har deres formuer placeret i depoter i banker, som er knyttet til virksomheden, og virksomheden har fuldmagt til at tilgå kundernes depoter og konti med henblik på investering på kundernes vegne. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er lav til normal vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at fondsmæglere generelt har en lav iboende risiko, og at virksomheden kun foretager investeringer på vegne af kunderne i overensstemmelse med porteføljeaftalerne med kunderne. Virksomheden forvalter som udgangspunkt udelukkende langsigtede investeringer. Virksomheden har adgang til at følge transaktioner på virksomhedens kunde-forhold i kundernes depoter i de tilknyttede banker. Virksomheden har ikke adgang til at foretage transaktioner i samarbejdsbankerne udover at foretage investeringer på baggrund af kundernes specifikke fuldmagter. Hovedparten af virksomhedens kunder i er bosiddende i Danmark. På baggrund af inspektionen er der nogle områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. juli 2021
Finanstilsynet

Finanstilsynet foretog i sidste kvartal af 2020 en undersøgelse af Formue- & Investeringspleje A/S, Fondsmæglerselskabs (herefter ”virksomheden”) risikovurdering på hvidvaskområdet. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række fondsmæglerselskaber. Virksomheden tilbyder skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning til private, selskaber og fonde, hovedsageligt baseret på en helhedsrådgivning af kunderne. Virksomheden foretager udelukkende transaktioner på kundernes vegne via danske banker, som administrerer kundernes portefølje, og der investeres i investeringsforeninger, enkeltaktier og enkeltobligationer. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er lav til normal vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. Virksomhedens forretningsmodel nedbringer risikoen ved, at kunderne skal oprette en depotkonto i egen bank, og virksomheden herefter vil foretage investeringer på baggrund af en instruks, som sendes til depotbanken. Virksomheden har dermed ikke adgang til kundemidler. Undersøgelsen har givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner i relation til virksomhedens risikovurderingen. Virksomheden får således påbud om at revidere sin risikovurdering, så den i højere grad inddrager og bruger de nationale risikovurderinger, når virksomheden skal identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden bliver brugt til henholdsvis hvidvask og finansiering af terrorisme. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 15. februar 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i december 2015 på inspektion i Dansk Formue- & Investeringspleje A/S, Fondsmæglerselskab. Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor fondsmæglerselskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på investorbeskyttelse og bestyrelsen og direktionens arbejde. Selskabets forretningsmodel baserer sig på at yde skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning til detailkunder. Derudover formidler selskabet investeringer i unoterede værdipapirer. Det er Finanstilsynets vurdering, at selskabet ikke er tilstrækkelig opmærksomt på at leve op til reglerne om investorbeskyttelse. Finanstilsynet konstaterede på inspektionen, at nogle kunders porteføljer ikke var i overensstemmelse med den skriftligt indgåede aftale. Finanstilsynet konstaterede også, at selskabet havde en praksis, hvor ændring af aftalerne kunne ske ved mundtlig aftale, samt at selskabet ikke altid indhenter de nødvendige oplysninger forud for udførelse af egnethedstest af kunder. Det er således helt afgørende, at selskabet forvalter kundernes midler i overensstemmelse med det med kunden indgåede aftalegrundlag. Dette forudsætter endvidere en skriftligt indgået aftale med kunden. Finanstilsynet gav derfor påbud om, at selskabet skal sikre, at dets kunders porteføljer til enhver tid er i overensstemmelse med de investeringsretningslinjer, der er aftalt med kunderne, samt at selskabet skal sikre, at selskabet indgår eller bekræfter alle aftaler med kunder på et varigt medium. Derudover gav selskabet påbud om, at selskabet skal indhente de nødvendige oplysninger i forbindelse med egnethedstest i relation til kunders kendskab til og erfaring på investeringsområdet. Finanstilsynet konstaterede i forbindelse med inspektionen, at selskabet udfører ordrer på vegne af kunder, bl.a. i forbindelse med formidling af unoterede aktier. Selskabet har ikke tilladelse til denne aktivitet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 21. januar 2015
Finanstilsynet

Finanstilsynet har i september 2014 foretaget inspektion hos Dansk Formue- & Investeringspleje A/S, (herefter benævnt Dansk FI eller selskabet) med henblik på at undersøge, om selskabet overholder gældende regler på hvidvaskområdet. Dansk FI har tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed og selskabets aktiviteter består i investeringsrådgivning og diskretionær formueforvaltning for privatkunder og virksomheder. Finanstilsynet har i forbindelse med undersøgelsen foretaget en vurdering af fondsmæglerselskabets iboende risiko på hvidvaskområdet. Denne er foretaget på baggrund af selskabets forretningsmodel, herunder kunder, produkter, leveringskanaler og geografiske forhold, samt selskabets størrelse. Det er Finanstilsynets vurdering, at selskabets risiko (iboende) for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er lav vurderet relativt i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. Selskabets mulige risici vurderes at ligge i eventuelt utilstrækkeligt kendskab til kundemidlernes oprindelse samt utilstrækkeligt kendskab til erhvervskunders reelle ejere i tilfælde af komplekse ejerforhold. Finanstilsynet vurderer på baggrund af den foretagne undersøgelse, at selskabet generelt opfylder de gældende krav til risikobegrænsende foranstaltninger på hvidvaskområdet. Undersøgelsen har dog givet anledning til påbud på grund af utilstrækkelige skriftlige interne regler og undervisningsprogrammer. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Investeringspleje A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Investeringspleje A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet