Helsingør Kommune
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · offentlig myndighed
Vi har fundet 2 afgørelser om Helsingør Kommune fra Datatilsynet, den seneste 13. september 2024.
Datatilsynet
Datatilsynet fandt ikke grundlag for kritik
Fra myndighedens offentliggørelse.Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger. Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over, at Helsingør Kommune i forbindelse med behandlingen af en modtaget underretning havde besluttet at inddrage oplysninger, som var ulovligt tilvejebragt af tredjemand. Det fremgik af sagen, at faren til klagers barn havde foretaget aflytninger i form af skjulte mikrofoner. Det fremgik ligeledes af sagen, at de pågældende aflytninger havde resulteret i en dom for ulovlig aflytning. Helsingør Kommune havde tidligere, på baggrund af en indsigelse fra klageren, besluttet at udelukke de omhandlede aflytninger og transskriberinger fra kommunens sagsbehandling, da kommunen formodede, at de var tilvejebragt gennem en strafbar handling. Helsingør Kommune ændrede senere denne beslutning og valgte at anvende oplysningerne. Det følger af Datatilsynets praksis, at offentlige myndigheders behandling af oplysninger, som er tilvejebragt i strid med andre regler, under visse omstændigheder kan anses som urimelig, selvom oplysningerne har relevans for en konkret sag. I den konkrete sag fandt Datatilsynet imidlertid – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – at Helsingør Kommunes behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen. Datatilsynet modtog […] en klage over, at Helsingør Kommune behandler – og har afvist at slette – en række oplysninger, der (af tredjemand) er tilvejebragt i strid med straffelovens regler om (hemmelig) aflytning. Datatilsynet finder – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – at Helsingør Kommunes behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, jf. artikel 6, stk.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Datatilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Datatilsynet har afgjort den første i en række af sager, der vedrører brugen af Google Chromebooks og G Suite for Education (nu kaldet Workspace) i folkeskolen. Datatilsynets afgørelse i den konkrete sag om brugen af Google Chromebooks i Helsingør Kommune konstaterer, at folkeskoleloven giver kommunerne ret til at vælge det IT-udstyr og de programmer, der skal bruges i undervisningen. Det påhviler kommunen som dataansvarlig at sikre, at IT-udstyret og programmerne bliver brugt på en sådan måde, at databeskyttelsesreglerne overholdes. Særligt, at de udførte behandlinger ikke går ud over det formål, folkeskoleloven foreskriver. Datatilsynet nævner som eksempel på et sådan formål videregivelse, hvor oplysninger bruges til markedsføring eller profilering af ydelser. I den konkrete sag havde kommunen ikke foretaget de fornødne vurderinger af risikoen for de registreredes rettigheder. Da kommunen ikke havde vurderet dette, havde kommunen heller ikke dokumentation for, at konfiguration var sket på en måde, der passede til de risici, der var for de registrerede. Datatilsynet konstaterede, at de manglende vurderinger førte til flere overtrædelser af forordningen. Datatilsynet gav Helsingør Kommune et påbud om at bringe behandlingen af oplysninger i overensstemmelse med forordningen. Hvis kommunen ikke kunne nedbringe risikoen ved behandlingerne, fik kommunen pålagt en begrænsning, der gør, at kommunen ikke må behandle de pågældende oplysninger efter en given frist. Herudover udtalte tilsynet alvorlig kritik af kommunens behandlinger.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Ingen afgørelser om Helsingør Kommune hos Finanstilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Hera Family Office ApS
- Hellerup Finans Holding A/S
- Hjemrejsestyrelsens
- Hadsund Apotek
- IDdesign
- Green Technology Investment ApS
- InvesteringsRådgivning A/S
- Fredensborg Kommune
- Lodspensionskassen (Afviklingskasse)
- Entertainment A/S
- Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger
- BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
Flere: Datatilsynet