Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S fra Finanstilsynet, den seneste 10. april 2026.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i november 2025 på ordinær inspektion i Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S. Selskabet er et aktieselskab, som er 100 pct. ejet af Foreningen af forsikringstagere i forsikringsselskabet Vendsyssel f.m.b.a. og har hovedsæde i Hjørring. Inspektionen havde fokus på selskabets ledelsessystem, herunder nøglefunktionerne, risiko- og kontrolsystemet, forsikringsområdet, investeringsområdet og hensættelserne, samt på solvens- og kapitalforhold. Selskabet tegner skadesforsikringer gennem eget assurandørkorps til private og mindre erhvervskunder, herunder landbrugskunder, i selskabets geografiske markedsområde, som primært er Vendsyssel og det nordlige Himmerland. Bestyrelsen skal dokumentere diskussioner og beslutninger gennem fyldestgørende referater fra bestyrelsesmøderne. Finanstilsynet vurderede, at referater af bestyrelsens årlige gennemgang af nøglepersonernes funktionsrapporter og af selskabets outsourcingaktiviteter kun i begrænset omfang indeholder gengivelse af bestyrelses diskussioner relateret til disse emner. Selskabet har derfor modtaget et påbud om at sikre, at bestyrelsens diskussioner og beslutninger gengives fyldestgørende i bestyrelsesreferaterne Bestyrelsen udøver sin strategiske ledelse af selskabet gennem politikker og retningslinjer. Derfor er fyldestgørende og præcise styringsdokumenter afgørende for, at selskabet kan drives effektivt. Selskabet er blevet påbudt at sikre, at politik for operationel risiko forholder sig til bl.a. operationelle risici knyttet til selskabets forretningsmodel og aktiviteter, omfanget af manuelle rutiner, afhængighed af eksterne forhold, fysisk sikkerhed samt hændelser, der forventes med lav sandsynlighed, men med store tab Selskabets nøglefunktioner udgør en vigtig del af ledelsessystemet. De skal udføre deres opgaver objektivt og uafhængigt, og de har en betydelig rolle i at sikre, at selskabet drives indenfor rammerne af lovgivningen og de politikker og retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i august 2014 på inspektion i Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S. På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningmodel, bestyrelsens og direktionens arbejde, forsikringsområdet, investeringsområdet, outsourcing, revision og kapitalforhold. Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S ejes af Foreningen af Forsikringstagere i Forsikringsselskabet Vendsyssel f.m.b.a. og Sparekassen Vendsyssel. Sekskabet tilbyder forsikringer til private, nedlagte landbrug og mindre erhverv. Selskabets geografiske tegningsområde er begrænset til Vendsyssel, Hanherred og det nordlige Himmerland, og salget foregår primært via eget salgskorps og partnere. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen selskabets politikker og retningslinjer på forsikringsområdet. Det er Finanstilsynets vurdering, at der er en tydelig styring af forsikringsrisiciene, og at risikoappetitten er afstemt med selskabets politikker og retningslinjer. I forbindelse med inspektionen gennemgik Finanstilsynet selskabets hensættelser og afløb indenfor de forskellige brancher. Finanstilsynet vurdererede, at selskabets hensættelser er tilstrækkelige. Selskabets største risiko er investeringsområdet. I forbindelse med inspektionen gennemgik Finanstilsynet selskabets politik og retningslinjer på området og fandt, at selskabets investeringsretningslinjer ikke indeholder risikomål for aktieinvesteringer og virksomhedsobligationer. Endvidere modtager selskabet rapportering på området fra en ekstern investeringsrådgiver og foretager ikke egenkontrol af de modtagne oplysninger. Det er på denne baggrund Finanstilsynets vurdering, at bestyrelsen ikke har tilstrækkelige kompetencer til at sikre en konkret stillingtagen til selskabets risici og foretage kontrol på investeringsområdet. Finanstilsynet har derfor påbudt bestyrelsen at redegøre for hvorledes den vil styrke sine kompetencer på dette område.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Forsvarsministeriets Auditørkorps
- Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s
- Frederiksberg Kommune
- Forsikringsselskabet Danica, Skadesforsikringsaktieselskab
- GC Exchange A/S
- Folkesparekassen (hvidvaskområdet)
- Handelsbanken Kredit
- Falkonergårdens Gymnasium og HF
- Jysk Fynske Medier
- Danske Leasing A/S
- Nykredit Realkredit koncernen
- Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S
Flere: Finanstilsynet