Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 19. september 2011.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i juni 2011 på inspektion i Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle fondsmæglerselskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen var der derfor især fokus på bestyrelsens og direktionens arbejde, investorbeskyttelse samt de organisatoriske krav til at drive virksomhed som værdipapirhandler, herunder til compliance og risikostyring. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Selskabets forretningsmodel baserer sig på at yde investeringsrådgivning til Investeringsforeningen Alfred Berg Invest samt udføre skønsmæssig porteføljepleje, primært for institutionelle og professionelle kunder fra Danmark. Derudover beskæftiger selskabet sig med distribution af investeringsforeningsbeviser og andre kollektive investeringsordninger. Selskabet er en del af Alfred Berg-koncernen, der blandt andet beskæftiger sig med administration af investeringsforeninger. Koncernen er ejet af den franske bankkoncern BNP Paribas. Selskabet outsourcer en række opgaver til øvrige koncernforbundne selskaber. På inspektionen fremgik det, at selskabet ikke for alle aktivitetsområder fører løbende kontrol med, at selskabets leverandører i koncernen lever op til forpligtelserne i de indgåede kontrakter. Eksempelvis fører selskabet ikke løbende kontrol med, at outsourcede ydelser, såsom formidling og udførelse af ordrer vedrørende værdipapirer, lever op til forpligtelserne i de indgåede kontrakter. Finanstilsynet gav påbud om, at selskabet løbende skal føre denne kontrol samt om, at direktionen løbende skal rapportere til selskabets bestyrelse om outsourcede opgaver. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Alka Forsikring A/S
- Aleris Hamlet Hospitaler A/S
- Alpha Holding A/S
- Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank (hvidvaskområdet)
- AP Skadesforsikring A/S
- AbitoTrade
- Bech-Bruun
- William Demant Holding A/S
- Creditstar Denmark ApS
- Sygeforsikringen ”danmark” G/S
- Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S
- Region Midtjyllands
Flere: Finanstilsynet