Danmarks Skibskredit A/S

Finanstilsynet var i oktober 2025 på inspektion i Danmarks Skibskredit A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdetog omfattede følgende områder: Virksomhedens risikovurdering vedrørende hvidvask og terrorfinansiering. Virksomhedens politikker, forretningsgange og interne kontroller i henhold til hvidvaskloven. Virksomhedens overvågning af kunder samt undersøgelser af alarmer og underretning til Hvidvasksekretariatet. Virksomhedens forretningsmodel består i skibsfinansiering til det danske og internationale marked. Når virksomheden yder lån til et skib, tager virksomheden samtidigt pant i det pågældende skib og vurderer skibets værdi på baggrund af f.eks. anskaffelsespris, teknisk stand, anvendelse og kommercielt potentiale. Ifølge virksomheden selv er kunderelationerne ofte langvarige og baseret på fælles brancheforståelse og tillid. Virksomheden finansierer sine udlån ved at udstede dækkede obligationer i både danske kroner og euro. Virksomhedens kerneprodukt er langsigtede lån til skibsfinansiering, hvor lånene typisk ydes med en gennemsnitlig løbetid på 3 år med en låneprofil på op til 20 år, og lånene kan tilpasses kundens behov, f.eks. hvad angår valuta, rente og afdragsprofil. Virksomheden tilbyder desuden finansiering af nye skibe under opførelse, hvor lånene ydes som deludbetalinger i takt med, at byggeriet skrider frem. Herudover tilbyder virksomheden refinansiering af eksisterende lån. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem-lav. Finanstilsynets vurdering er bl.a. baseret på virksomhedens produkt, der kun i begrænset omfang er egnet til hvidvask, virksomhedens kunder, herunder deres ejerstruktur, samt virksomhedens geografiske eksponering. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomhedens risikovurdering afdækker ikke i tilstrækkeligt omfang virksomhedens faktiske iboende risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Finanstilsynet var i marts 2025 på inspektion i Danmarks Skibskredit A/S. inspektionen havde fokus på kreditområdet, herunder instituttets risikovil-lighed samt nedskrivninger og restancer, herunder nye og store eksponeringer. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet en stikprøve på 30 eksponeringer samt relevante politikker, forretningsgange og rapportering. Derudover gennemgik Finanstilsynet Danmarks Skibskredits nedskrivningssetup, herunder hvordan Danmarks Skibskredit fordeler ledelsesmæssige skøn. Danmarks Skibskredits lånebog er under forandring, idet andelen af danske kunder er faldende i volumen. Der ønskes en vækst i antallet af kunder. Historisk har det vist sig, at større ændringer i kreditinstitutters eksponeringer medfører øgede risici. Danmarks Skibskredit skal være opmærksomme herpå. Danmarks Skibskredits nedskrivninger har historisk fluktueret meget, hvilket viser det volatile marked, som instituttet opererer i. Dette sammenholdt med de usikre geopolitiske og økonomiske fremtidsudsigter gør, at instituttet løbende skal være meget opmærksomme i fastsættelsen af de ledelsesmæssige tillæg til instituttets nedskrivninger. Inspektionen har ikke ført til tilsynsreaktioner overfor Danmarks Skibskredit. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i september 2023 på inspektion i Danmarks Skibskredit A/S. Inspektionen havde fokus på instituttets styring af markedsrisiko, modpartsrisiko, renterisiko uden for handelsbeholdningen og IT-området. Finanstilsynet og Danmarks Skibskredit har efterfølgende været i dialog om inspektionens konklusioner. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet Danmarks Skibskredits organisering, politikker, retningslinjer og beføjelser, forretningsgange og kontroller på områderne samt instituttets positioner i og uden for handelsbeholdningen. Danmarks Skibskredit låner ud i US dollars og afdækker valutarisikoen med derivater. Danmarks Skibskredit udsteder obligationer i danske kroner og euro, og kapitalgrundlaget opgøres i danske kroner. Hvis valutakursen mellem US dollars og danske kroner ændrer sig væsentligt, vil udlånsmassen målt i danske kroner ligeledes ændre sig. Dette betyder, at instituttets kapitalkrav, som opgøres i danske kroner, vil ændre sig væsentligt, mens vil instituttets kapitalgrundlag vil være uændret. Det indebærer risiko for, at Danmarks Skibskredits kapitalprocent falder pludseligt på grund af ændringer i kursen på US dollars, som instituttet ikke har indflydelse på. Danmarks Skibskredit har fået et påbud vedrørende den strukturelle valutakursrisiko, som instituttet er eksponeret overfor. Danmarks Skibskredit skal sikre, at opgørelsen af solvensbehovet inkluderer alle overnormale risici, inkl. strukturel valutarisiko. Danmarks Skibskredits rammer og retningslinjer på markedsrisikoområdet har nogle mangler, som medfører, at der er risiko for, at instituttet tager nogle risici, som ligger ud over ledelsens risikoappetit. Danmarks Skibskredit har derfor fået et påbud om at sikre, at instituttets markedsrisikopolitik og retningslinjer opdateres, så valutarisiko, renterisiko uden for handelsbeholdningen og øvrige væsentlige risici identificeres og afgrænses tilstrækkeligt. Danmarks Skibskredits risikovurdering på IT-området har ikke indeholdt sandsynligheder for, at forskellige risikohændelser indtræffer.

Inspektionen var en funktionsundersøgelse af området for særligt dækkede obligationer (SDO’er), herunder kapitalcentrenes indretning, overholdelse af balanceprincippet og løbende overvågning af sikkerhedsgrundlaget. Instituttets relevante politikker, forretningsgange og rapporteringer på SDO-området blev gennemgået. Danmarks Skibskredit begyndte i 2019 at udstede SDO’er, og instituttet fik dermed et nyt kapitalcenter. Det har givet instituttet en ekstra fundingkilde, men det har også tilføjet instituttets forretningsmodel yderligere kompleksitet. Tilføjelsen af et ekstra kapitalcenter og udstedelsen af en ny type obligation giver instituttet ekstra operationelle opgaver samtidig med, at instituttet skal overholde reguleringen for udstedere af SDO’er. Danmarks Skibskredit har implementeret 10 og 15 % - grænsen for eksponeringer mod kreditinstitutter, som står som sikkerhed for udestående særligt dækkede obligationer, forkert. Dette har medført, at instituttet ikke har haft en løbende opgørelse af, om sikkerhedsgrundlaget for instituttets SDO’er har været tilstrækkelig. Der er dog ikke nogen indikation for, at sikkerhedsgrundlaget ikke har været tilstrækkelig i praksis. Danmarks Skibskredit har fået et påbud om at implementere grænsen korrekt i instituttets styring, overvågning og rapportering af sikkerhedsgrundlaget. Inspektionen gav ikke anledning til at tilsidesætte det af instituttet opgjorte solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Danmarks Skibskredit er kendetegnet ved at have få store kunder og en væsentlig branchekoncentration på shipping. Shipping–markedet er generelt karakteriseret ved en høj grad af volatilitet. Offshore-segmentet er aktuelt stærkt udfordret, og udgør en væsentlig andel af instituttets svage eksponeringer og nedskrivninger. Dette understreger væsentligheden af instituttets spredningsregler mellem skibssegmenter. Danmarks Skibskredit har pga. forretningsområdet og den tilhørende regulering en begrænset likviditetsrisiko i forhold til andre kreditinstitutter. Instituttet har dog sammenlignet med realkreditinstitutterne en større markedsrisiko og modpartsrisiko. Instituttet begyndte at udstede særligt dækkede obligationer i 2019, hvor der er krav om supplerende sikkerhed, hvis pantgrundlaget falder i værdi. Det har påført instituttet en ny form for finansieringsrisiko, da instituttet kan blive tvunget til at udstede seniorgæld eller lignende for at finansiere den supplerende sikkerhed på et ugunstigt tidspunkt. Formålet med Finanstilsynets eksponeringsgennemgang var at vurdere instituttets kreditstyring og regnskabsmæssige stadieplacering af de udvalgte eksponeringer. Mere aktuelt var formålet at vurdere i hvor høj grad COVID-19–-krisen har haft betydning for instituttets eksponeringer, og hvorledes instituttet har forholdt sig hertil. Finanstilsynet eneste centrale observation i forhold hertil var, at Danmarks Skibskredit konsekvent benytter den kontraktuelle restløbetid på eksponeringer, når instituttet skal beregne Livstids-PD i henhold til regnskabsbekendtgørelsen. Det kan instituttet kun gøre, når instituttets erfaringer med sammenlignelige eksponeringer tilsiger det. Danmarks Skibskredit bliver påbudt at rette op herpå. Danmarks Skibskredit havde pr. ultimo 2020 opgjort sit solvensbehov til 12 % (inklusiv det kombinerede bufferkrav). Den faktiske solvens udgjorde 22,3 %. Inspektionen gav ikke anledning til ændring i det af Danmarks Skibskredit opgjorte solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside.

Finanstilsynet har truffet afgørelse om genoptagelse af Finanstilsynets afgørelse af 1. november 2016, hvor Finanstilsynet bl.a. vurderede, at den bundne fondsreserve i Danmarks Skibskredit A/S kan indregnes i Danmarks Skibskredit-koncernens kapitalgrundlag med et beløb svarende til den bundne fondsreserves forholdsmæssige andel af kapitalkravet i Danmarks Skibskredit A/S. Sagen har været forelagt Finanstilsynets bestyrelse. Finanstilsynet vurderer, at Danmarks Skibskredit A/S og Danmark Skibskredit Holding A/S’ (Danmarks Skibskredit-koncernen) anmodning af 21. december 2018 om genoptagelse af Finanstilsynets afgørelse af 1. november 2016 ikke kan imødekommes, idet der ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde en ændret vurdering af den kapitalmæssige behandling af den bundne fondsreserve i Danmarks Skibskredit A/S. Finanstilsynet vurderer fortsat, at den bundne fondsreserve kan indregnes i Danmarks Skibskredit-koncernens kapitalgrundlag med et beløb svarende til den bundne fondsreserves forholdsmæssige andel af kapitalkravet i Danmarks Skibskredit A/S i medfør af en analog anvendelse af artikel 84, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR). AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet vurderer fortsat, at den bundne fondsreserve i Danmarks Skibskredit A/S udgør en minoritetsinteresse i koncernregnskabet for Danmarks Skibskredit Holding A/S. Finanstilsynet vurderer, at Danmarks Skibskredit A/S og Danmarks Skibskredit Holding A/S’ (Danmarks Skibskredit-koncernen) anmodning af 21. december 2018 om genoptagelse af Finanstilsynets afgørelse af 1. november 2016, hvor Finanstilsynet bl.a. lagde til grund, at den bundne fondsreserve i Danmarks Skibskredit A/S udgjorde en minoritetsinteresse i koncernregnskabet for Danmarks Skibskredit Holding A/S, ikke kan imødekommes, idet der ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde en ændret vurdering af den regnskabsmæssige behandling af den bundne fondsreserve i Danmarks Skibskredit A/S. Finanstilsynet vurderer fortsat, at den bundne fondsreserve i Danmarks Skibskredit A/S udgør en minoritetsinteresse i koncernregnskabet for Danmarks Skibskredit Holding A/S. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Danmarks Skibskredit har et snævert virksomhedsområde, hvor instituttet yder lån mod pant i skibe på baggrund af udstedelse af obligationer og er som skibsfinansieringsinstitut på visse områder underlagt et særligt regelgrundlag. Danmarks Skibskredit har i videre omfang end realkreditinstitutterne mulighed for at præemittere obligationer, dvs. instituttet udsteder obligationerne før provenuet skal anvendes. Danmarks Skibskredit benytter sig af denne mulighed. Midlerne fra præ-emissionerne skal placeres i særligt sikre og likvide midler. Placeringen indebærer en kreditrisiko på modparten. Danmarks Skibskredit har sat grænser for den ønskede kredit- og modpartsrisiko. Finanstilsynet vurderer, at de fastsatte rammer for konverterbare realkreditobligationer er højere end i andre institutter med en sammenlignelig obligationsbeholdning. Danmarks Skibskredit har rammer for den kreditspændsrisiko, der er ved placering af midler i realkreditobligationer, men havde dog ikke på tidspunktet for undersøgelsen foretaget et tillæg til solvensbehovet på denne baggrund. Instituttet fik derfor påbud om at foretage en vurdering af, i hvilket omfang kreditspændrisikoen skal afdækkes ved opgørelsen af solvensbehovet. Danmarks Skibskredit har efterlevet påbuddet og har pr. 30. september 2018 foretaget et tillæg på 365 mio. kr. til solvensbehovet som følge af instituttets kreditspændrisiko. Danmarks Skibskredit har ikke fuld funktionsadskillelse på alle områder, men har fokus på indførelsen af kompenserende foranstaltninger på de områder, hvor der ikke er fuld adskillelse mellem de disponerende, afviklende og kontrollerende medarbejdere. Instituttet skal fortsat have stor fokus på området. Danmarks Skibskredit har som følge af udlån i amerikanske dollar og funding i danske kroner en valutakursrisiko, som trods afdækning har en vis betydning for størrelsen af instituttets solvens.

Finanstilsynet gennemgik kreditpolitik, forretningsgange og rapportering på området. Endvidere gennemgik Finanstilsynet i alt 25 udlån. Finanstilsynet gennemgik desuden bestyrelsens forretningsorden og skriftlige retningslinjer til direktionen med særligt fokus på kreditområdet. Danmarks Skibskredit yder lån til shippingbranchen mod pant i skibe og er som skibsfinansieringsinstitut på visse områder underlagt et særligt regelgrundlag. Instituttet adskiller sig fra andre kreditinstitutter ved at have få og store kunder og branchekoncentration på shipping. Herudover har instituttet som følge af udlån i USD og funding i DKK en valutakursrisiko, som trods afdækning har en vis betydning for størrelsen af instituttets solvens. Det skyldes, at balancen vil svinge i takt med ændring i dollarkursen, selvom kapitalgrundlaget som følge af afdækningen ikke påvirkes. Instituttet har således en betydelig risikokoncentration både i relation til enkeltkunder og shippingbranchen. Instituttets udlån er dog fordelt over de enkelte segmenter inden for shippingbranchen i overensstemmelse med instituttets egne spredningsregler. En række segmenter inden for shipping har gennem en årrække været udfordret blandt andet på grund af lave fragtrater. Instituttet følger udviklingen inden for de forskellige segmenter og overvåger kundernes kreditværdighed og udviklingen i værdien af instituttets panter tæt. Instituttet har generelt en hensigtsmæssig sikkerhedsdækning efter nedskrivninger. Det er vigtigt, at Danmarks Skibskredit fortsætter denne praksis, særligt henset til instituttets enstrengede forretningsmodel. Finanstilsynet var generelt enigt i instituttets vurdering af kundernes bonitet, hvorfor undersøgelsen ikke gav anledning til at ændre kundernes rating. Gennemgangen af udlån gav heller ikke anledning til nye nedskrivninger. Instituttet har færre svage kunder blandt de 10 største udlån end ved Finanstilsynets seneste kreditundersøgelse i 2013.

Danmarks Skibskredit yder lån til shippingbranchen mod pant i skibe og er som skibsfinansieringsinstitut på visse områder underlagt et særligt regelgrundlag. Instituttet adskiller sig væsentligt fra andre kreditinstitutter ved at have få store kunder, branchekoncentration på shipping samt USD-valutarisiko. Danmarks Skibskredits forretningsmodel bygger som nævnt på få, men store udlån og er underlagt en lempeligere regulering på dette område. Finanstilsynet har påbudt bestyrelsen, at den i tilstrækkelig grad forholder sig til, i hvilket omfang og under hvilke forudsætninger virksomheden vil have store udlån. Danmarks Skibskredit er grundet instituttets størrelse i et vist omfang fritaget fra at leve op til ledelsesbekendtgørelsens regler om funktionsadskillelse. Finanstilsynet har påbudt Danmarks Skibskredit årligt at foretage en vurdering af, om der er de fornødne kompenserende foranstaltninger, og at sikre, at der løbende følges op på disse. Finanstilsynet gav endvidere påbud om, at Danmarks Skibskredit skal sikre, at det fremgår tydeligt, at rammerne i instituttets markedsrisikopolitik lever op til ledelsesbekendtgørelsens krav om fastlæggelse af risikoprofil, samt at de anvendte typer af finansielle instrumenter og rammerne for de enkelte produkttyper fremgår af retningslinjerne på området. Danmarks Skibskredit skal endvidere fastsætte rammer på likviditetsområdet, der på alle områder svarer til den valgte likviditetsrisikoprofil, samt sikre at rammerne har et relevant niveau i forhold til instituttets aktiviteter. Danmarks Skibskredit havde pr. 31. december 2014 opgjort et solvensbehov på 8,5 procent. Instituttets faktiske solvens pr. 31. december 2014 var 16,4 procent. På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets samlede vurdering, at der aktuelt ikke er behov for yderligere tillæg til solvensbehovet vedrørende de gennemgåede områder.

Danmarks Skibskredit har alene udlån til shippingbranchen, som er udfordret på flere segmenter. Instituttets sikkerhed for de ydede lån består som udgangspunkt af pant i skibe. Danmarks Skibskredit har relativt set mange store lån og få kunder. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen instituttets 10 største konsoliderede engagementer, de fem seneste bevilgede nybygningsengagementer, de fem største nedskrivninger på udlån samt de fem største svage engagementer, hvorpå der ikke var nedskrevet. Derudover blev relevante politikker og forretningsgange mv. gennemgået. Gennemgangen af engagementerne viste, at Finanstilsynet generelt var enigt i instituttets engagementsklassifikation af kunderne og gav således ikke anledning til ændring i de allerede foretagne nedskrivninger eller nye nedskrivninger. Finanstilsynet konstaterede, at instituttet i forbindelse med rating af engagementer placerer mange engagementer i det samme risikointerval (intervallet 7-8). Finanstilsynet har som en risikooplysning bemærket, at en for bred anvendelse af intervallet 7-8 kan indebære risiko for træghed med flytning af engagementer mellem ratingtrinene, og dermed at uens engagementer rates ens. Instituttet bør tage stilling til behovet for anvendelsen af flere ratingklasser til de engagementer, der hidtil har ligget i intervallet 7-8. Danmarks Skibskredit havde pr. 31.12.2012 en solvensprocent på 15,16 mod et solvensbehov på 8,0 %. Instituttets opgjorte solvensbehov i henhold til 8+ metoden udgjorde anvendt pr. 31.12.2012 8,3 %. Herved indeholder solvensbehovet særskilte tillæg for kreditrisiko for store kunder med finansielle problemer samt koncentrationsrisiko på individuelle engagementer. Danmarks Skibskredit har på udlånssiden en stor koncentration som følge af det meget begrænsede forretningsområde, men også sikkerheder hvis værdi opgøres forsigtigt, ligesom der ikke sker nedvægtning af udlån.