Danske Invest Management A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 3 afgørelser om Danske Invest Management A/S fra Finanstilsynet, den seneste 27. oktober 2025.

Påbud — 27. oktober 2025
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i april 2025 en funktionsinspektion i Danske Invest Management A/S med fokus på selskabets compliance og interne revision. Funktionsinspektionen var en del af en temainspektion i en forvalter af alternative investeringsfonde og to investeringsforvaltningsselskaber. Formålet var at undersøge selskabernes efterlevelse af centrale bestemmelser for interne kontroller. En compliancefunktion skal kontrollere, at selskabet overholder regulatoriske krav for at forebygge risici og øge investorbeskyttelsen. Det er derfor vigtigt, at compliancefunktionen gennemgår alle relevante risikoområder fyldestgørende med en passende frekvens. Hvis det ikke sikres, kan det medføre risici for investorerne i selskabets fonde. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at Danske Invest Management A/S’ compliancefunktion har fokus på koncernrisici og ikke i tilstrækkelig grad gennemgår de relevante risikoområder for en forvalter af investeringsfonde. Det øger risikoen for, at der ikke bliver fulgt op på, om selskabet overholder de relevante regulatoriske krav og governance i relation til væsentlige risici for en forvalter af investeringsfonde, herunder i forbindelse med porteføljepleje, delegation, værdiansættelser og likviditetsstyring. Finanstilsynet har derfor påbudt Danske Invest Management A/S at sikre, at selskabet har en permanent og effektiv compliancefunktion, hvor der er allokeret tilstrækkelige ressourcer til området.[1] Yderligere har Finanstilsynet påbudt, at compliancefunktionen skal risikovurdere og føre kontrol med de risikoområder, som er relevante for en forvalter.[2] [1] jf. artikel 61, stk. 2 og 3, litra a i Kommissionens delegerede forordning (EU) 231/2013 og § 35, stk. 2 og 3, nr. 2 i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS. [2] jf. artikel 61, stk. 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 231/2013 og § 35, stk.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 3. februar 2023
Finanstilsynet

Finanstilsynet har afsluttet sin undersøgelse af Danske Invest Management A/S overholdelse af visse oplysningskrav i disclosure- og taksonomiforordningen for så vidt angår afdelingen Global Emerging Markets Restricted. Undersøgelsen skete som led i en tværgående temaundersøgelse, hvor otte fondes bæredygtighedsoplysninger i bl.a. prospektet blev undersøgt. Undersøgelsen blev iværksat i juni 2022. Fokus har været på fonde, der har bæredygtige investeringer som mål (også omtalt som ”fuldt bæredygtige” fonde). Finanstilsynet har i undersøgelsen forholdt sig til bæredygtighedsoplysningerne i Investeringsforeningen Danske Invest Index’ prospekt og dokument med central investorinformation (KIID) for afdelingen Global Emerging Markets Restricted. Det er blevet undersøgt, om investorerne har modtaget de bæredygtighedsoplysninger, som de er berettiget til, og om disse bæredygtighedsoplysninger er givet på en klar, fyldestgørende og forståelig måde. Danske Invest Management A/S interne processer, herunder om disse sikrer, at fonden (afdelingen) investerer i overensstemmelse med bæredygtighedsmålene, har ikke været en del af Finanstilsynets undersøgelse. Når en fond har bæredygtig investering som mål, er der en række bæredygtighedsoplysninger, som skal indgå i prospektet og KIID. Formålet med disse krav er, at investorerne kan betrygge sig i, at fondens investeringsmål er i overensstemmelse med de bæredygtighedsmål, som investor ønsker at bidrage til, og hvilke bæredygtighedsrisici den indebærer for investor, så investor kan træffe sin investeringsbeslutning på et oplyst grundlag. Der skal derfor for fonden oplyses, hvilke bæredygtighedsmål den bidrager til, hvordan det sikres, at de faktiske investeringer er i overensstemmelse med målene, og hvilke bæredygtighedsrisici som investor påtager sig.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 29. juni 2016
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet var i april 2016 på inspektion i Danske Invest Management A/S. Der var tale om en funktionsundersøgelse med fokus på, om investeringsforvaltningsselskabets risikostyrings- og compliancefunktioner var indrettet i overensstemmelse med den finansielle lovgivning. Undersøgelsen omfattede en gennemgang af funktionernes organisering, ressourcer og kompetencer, opgaver og funktioner, tilrettelæggelse af arbejdet og rapportering. Danske Invest Management A/S’ forretningsmodel baserer sig på at tilbyde administration af danske investeringsforeninger og kapitalforeninger samt udenlandske alternative investeringsfonde (herefter fonde). Selskabet er 100 pct. ejet af Danske Bank A/S, og selskabet har et tæt samarbejde med Danske Bank A/S i forbindelse med selskabets drift. Herudover har Danske Bank A/S indgået aftale med en række af de administrerede fonde om rådgivning og markedsføring af fondene. Danske Bank A/S er endvidere depotselskab for de danske investerings- og kapitalforeninger, som administreres af selskabet. I forbindelse med undersøgelsen gjorde Finanstilsynet opmærksom på, at selskabets ledelse løbende skal være opmærksom på, at compliancefunktionen har tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage opgaverne på betryggende vis i forhold til selskabets virksomhedsområde og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Danske Invest Management A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Danske Invest Management A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet