Coinify ApS
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om Coinify ApS fra Finanstilsynet, den seneste 21. oktober 2024.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Coinify ApS er en udbyder af tjenester med virtuel valuta (VASP) og har været registreret hos Finanstilsynet siden den 15. januar 2020. Virksomhedens forretningsmodel består i via sin online platform at foretage vekslinger mellem kryptoaktiver og fiatvaluta. Kryptoaktiver er i Hvidvasksekretariatets Nationale Risikovurdering af hvidvask fra 2022 angivet som et område med betydelig risiko. Herunder vurderer Hvidvasksekretariatet, at det er meget sandsynligt, at kriminelle aktører i stigende grad vil anvende kryptoaktiver til hvidvask af ulovlige midler. I PETs Nationale Risikovurdering af terrorfinansiering fra 2024 vurderer PET, at risikoen for, at kryptoaktiver bliver brugt til terrorfinansiering er høj. Risikovurderingen anfører videre, at kryptoaktiver er attraktive i en terrorfinansieringssammenhæng, da der er efterspørgsel på transaktioner, der kan gennemføres hurtigt og uden geografiske begrænsninger. Samtidig er sløringsmekanismer og varierende global regulering og kontrol vigtige terrorfinansieringssårbarheder. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at virksomheden udbyder veksling mellem kryptoaktiver og fiatvaluta (såkaldt off-ramp), som vurderes at indebære en høj risiko for og er egnet til både hvidvask og terrorfinansiering, samt at virksomhedens kundeportefølje hovedsageligt består af distancekunder, som er bosiddende i hele verden. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden anvender en forenklet model til risikoscoring af sine kunder, som ikke inddrager alle relevante risikoparametre om hver kunde. Risikovurderingen af kunder er fundamentet for både at fastsætte omfanget af kundekendskabsprocedurerne og at tilrettelægge overvågningen af kunderne og deres transaktioner.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Virksomheden er registreret efter hvidvasklovens § 48, stk. 2. Virksomheden kunderne muligheden for at købe og sælge virtuelle valutaer igennem virksomhedens Trade Platform. Endvidere har virksomheden en betalingsservice (Payment Platform), hvor virksomhedskunder har mulighed for at acceptere virtuel valuta som betalingsmiddel. Virksomhedens primære kunder er virksomheder, som tilbyder betalingstjenester, og som er onboardet via virksomhedens hjemmeside. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at virksomheden har en simpel forretningsmodel uden mulighed for, at virksomhedens kunder kan have indeståender i virksomheden. Omvendt består virksomhedens kundeportefølje udelukkende af distancekunder, og virksomhedens tjenesteydelser er egnet til hvidvask og terrorfinansiering. På baggrund af inspektionen har to områder givet anledning til tilsynsreaktioner. Virksomheden får påbud om at revidere virksomhedens risikovurdering, således at den i tilstrækkelig grad identificerer og vurderer risikoen for, at virksomheden bliver brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Virksomheden får påbud om at sikre, at virksomhedens hvidvaskansvarlige godkender politikker, kontroller og forretningsgange. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Coinify ApS hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Coloplast A/S
- Codicu ApS
- Coop Danmark A/S
- Clearhaus A/S
- Dahab Shiil Money Transfer Service ApS
- Carlsberg Insurance A/S
- DEAS Property Asset Management A/S
- BIL Bank
- FDC A/S
- Ærlig Vaultrow
- IT-risikostyring i Pensionskassen for Farmakonomer
- Sparekassen Limfjorden
Flere: Finanstilsynet