Citibank Europe plc
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · udenlandsk selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Citibank Europe plc fra Finanstilsynet, den seneste 25. maj 2023.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var den 15. og 16. november 2022 på inspektion i Citibank Europe plc, Denmark Branch, Filial af Citibank Europe plc, Irland (filialen). Inspektionen omfattede filialens organisering på hvidvaskområdet, risikovurdering, kundekendskab og overvågning af filialens kunder, filialens undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt samt overholdelse af sanktioner. Citibank er en global bank, der har en mindre filial i Danmark, der er en del af bankens europæiske enhed. Den europæiske enhed er Citibank Europe plc med hovedsæde i Dublin, Irland. Filialen udbyder almindelige banktjenester såsom indlån, betalingstjenester og pengeoverførsel til store virksomheder, som har afdelinger eller hovedkontor i Danmark. På baggrund af filialens forretningsprofil vurderer Finanstilsynet, at filialen har en mellem til høj risiko for at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering. Dette skyldes bl.a. filialens corporate banking aktiviteter, hvor risikoen for hvidvask kan være høj. Det fremgår af Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask 2022, at handelsbaserede transaktioner, der er knyttet til corporate bankkonti, kan øge risikoen for hvidvask af penge, især når højrisikolande er impliceret. Sådanne transaktioner til højrisikolande gennemføres også af filialen. På baggrund af filialens fremsendte materiale samt de oplysninger, som Finanstilsynet fik på inspektionen, er der et antal områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Filialen har fået påbud om at vurdere alle risici for, at filialen kan blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Vurderingen skal omfatte de risikofaktorer, der er forbundet med filialens kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor filialens forretningsaktiviteter udøves.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Citibank Europe plc hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Civiløkonomernes tillægsforsikring G/S
- Cimber Sterling Group A/S
- Co. ApS
- Carta Flexleasing A/S
- Core Property Management P/S
- Bugatrex
- Danske Leasing A/S
- BEC
- Falkonergårdens Gymnasium og HF
- Aalborg Universitet
- Investeringsforeningen Sydinvest
- Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn
Flere: Finanstilsynet