Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 26. juni 2014.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynets afgørelse af 23. juni 2014. Afgørelsen har været forelagt Det Finansielle Råd. Finanstilsynet har konstateret, at Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S har overtrådt § 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed ved for regnskabsåret 2013 at have tildelt og udbetalt variabelt honorar, der udgør mere end 50 pct. af det samlede faste honorar til selskabets direktør. Finanstilsynet har ligeledes konstateret, at Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S’ årsrapporter for 2012 og 2013 ikke opfylder offentliggørelseskravene i henhold til § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, idet ikke alle bestyrelsesmedlemmers individuelle lønoplysninger fremgår, og idet direktionens og bestyrelsens individuelle lønninger ikke er offentliggjort med navns nævnelse. Finanstilsynet har endvidere vurderet, at selskabets årsrapport ikke lever op til kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 121, idet direktørens samlede vederlag for regnskabsåret ikke fremgår af årsrapporten for 2013. Finanstilsynet påbyder Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab at ændre sin aflønningspraksis i forhold til direktøren, således at dennes samlede løn ikke overstiger 50 pct. af den faste løn inklusive pension i henhold til § 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet påbyder endvidere Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S at udseende supplerende/korrigerende information til årsrapporten for 2013, hvori ovenstående fejl for 2013 er rettet. Fejlene skal rettes i overensstemmelse med § 82 i regnskabsbekendtgørelsen, således at sammenligningstal for 2012 også tilrettes. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i marts 2014 på inspektion i Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S. Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor selskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på selskabets forretningsmodel, bestyrelsens og direktionens arbejde samt opgørelse af det individuelle solvensbehov. Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S’ forretningsmodel er baseret på at tilbyde skønsmæssig porteføljepleje (kapitalforvaltning) samt investeringsrådgivning vedrørende aktiebaserede investeringsmandater. Selskabet henvender sig til pensionskasser, forsikringsselskaber, foreninger og fonde, offentlige institutioner og virksomheder samt velhavende privatpersoner og privatejede selskaber. Selskabet har både danske og øvrige nordiske kunder samt i stigende omfang også andre internationale kunder. Desuden rådgiver selskabet afdelingerne under Investeringsforeningen Carnegie WorldWide. Finanstilsynet gav på baggrund af inspektionen selskabet påbud om at forbedre dokumentationen vedrørende opgørelsen af det individuelle solvensbehov. På det foreliggende grundlag fandt Finanstilsynet det dog ikke nødvendigt at øge solvensbehovet. Inspektionen gav derudover ikke Finanstilsynet anledning til reaktioner på de undersøgte områder. Finanstilsynet foretager i øvrigt særskilt gennemgang af selskabets lønpolitik og -praksis. Denne gennemgang er endnu ikke afsluttet. Selskabet har opgjort sit solvensbehov pr. 31. december 2013 til 10 procent. Den faktiske solvens pr. 31. december 2013 var 17,9 procent. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Carnegie Bank A/S
- Carnegie Asset Administration A/S
- Chris Gardner Group
- Capital Four Management Fondsmæglerselskab A/S
- Concordia Forsikring A/S
- Brd. Klee A/S
- Dansk Søforsikring G/S
- Axcel Management A/S
- European Energy A/S
- A. Enggaard Holding A/S
- Investeringsforeningen Jyske Invest
- Sparekassen Bredebro (hvidvaskområdet)
Flere: Finanstilsynet