Betri Banki P/F

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen

Vi har fundet 1 afgørelse om Betri Banki P/F fra Finanstilsynet, den seneste 13. januar 2020.

Påbud — 13. januar 2020
Finanstilsynet

Bankens forretningsmodel baserer sig på traditionel bankvirksomhed med privat- og erhvervskunder samt offentlige kunder. Betri Banki P/F står for ca. 40-50 pct. af al bankvirksomhed på Færøerne. Forretningsmodellen er presset, da trenden for basisindtjeningen generelt er for nedadgående og på et lavt niveau. Banken har gennem 2018 og i 1. halvår af 2019 haft en relativt høj udlånsvækst, som ikke har materialiseret sig i en forbedret basisindtjening. Banken har dog de senere år været begunstiget af ikke uvæsentlige engangsindtægter i form af tilbageførsel af nedskrivninger og positive kursreguleringer. Disse indtægter kan ikke forventes opretholdt fremadrettet. Banken fik derfor påbud om at udarbejde en redegørelse til Finanstilsynet, der beskriver de tiltag, som banken vil iværksætte med henblik på at styrke indtjeningen, så der sikres en tilstrækkelig kapitalmæssig polstring, der kan modstå et hårdt stressscenarium i færøsk økonomi. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen i alt 42 udlån svarende til ca. 283 mio. kroner. Stikprøverne omhandlede enkelte store udlån, enkelte svage udlån og 35 nye udlån. Banken havde i tidsrummet mellem udvælgelsen og inspektionen selv nedklassificeret ca. 25 pct. af udlånene i stikprøven på nye kunder målt på antal, blandt andet som følge af ibrugtagning af nyt it-værktøj. Dette er et meget højt antal ændringer og et udtryk for, at banken i for mange tilfælde ikke foretager korrekt risikoklassifikation på nye kunder, hvorved risikoen på kunden er større end antaget ved bevilling. Banken fik således påbud om at sikre korrekt risikoklassifikation samt at øge kontrollen hermed. Finanstilsynet konstaterede ved gennemgangen af udlån flere eksempler på, at kreditpolitikken ikke blev efterlevet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Betri Banki P/F hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Betri Banki P/F (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet