ArthaScope Kapitalforvaltning A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om ArthaScope Kapitalforvaltning A/S fra Finanstilsynet, den seneste 1. maj 2025.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har i november 2024 gennemført en inspektion i ArthaScope kapitalforvaltning A/S (herefter ”ArthaScope”). Finanstilsynet har gennemført en ordinær inspektion, hvor selskabets forretningsmodel, porteføljepleje- og værdiansættelsesfunktioner, risikostyring og compliance samt håndtering af interessekonflikter er gennemgået. ArthaScope har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde og har en række alternative investeringsfonde under forvaltning, som er basis for porteføljepleje og investeringsrådgivning for velhavende detailkunder. Selskabet forvalter dels åbne blandede fonde med bl.a. børsnoterede aktiver og illikvide investeringer, dels lukkede fonde med et bredt udvalg af strategier. Finanstilsynets inspektion viste, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget forud for væsentlige beslutninger er utilstrækkelig, og at der kun i begrænset omfang er dokumenterede drøftelser i forbindelse med beslutningerne. Desuden viste inspektionen, at selskabets styringsdokumenter ikke er tilstrækkeligt operationelle og dækkende for selskabets konkrete behov. Det indebærer en forhøjet risiko for, at investorernes interesser ikke varetages. Finanstilsynet har derfor påbudt ArthaScope at styrke virksomhedsstyringen i form af styringsdokumenter, beslutningsgrundlag og drøftelser samt styrke den administrative praksis omkring dokumentation. Inspektionen viste endvidere, at selskabet ikke har udvist tilstrækkelig omhu i forbindelse med udvælgelse, analyse og vurdering forud for beslutninger om investeringer. Selskabet kunne dokumentere enkelte eksempler på analyser, men inspektionens samlede billede er, at der som regel ikke udføres egentlige analyser, der er uafhængige af projektudbyderen. Hvor der er gennemført analyser, er dokumentationen for den gennemførte analyse utilstrækkelig. Uden tilstrækkelig omhu er der øget risiko for, at investeringerne ikke sker i investorers interesser. Finanstilsynet har derfor påbudt ArthaScope at udvise fornøden omhu i forbindelse med udvælgelse og løbende forvaltning af investeringer. Selskabet har ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til risikostyringsområdet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om ArthaScope Kapitalforvaltning A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Asetek A/S
- Artha Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab II A/S
- Aula
- Arp-Hansen Hotel Group A/S
- Betri Banki P/F
- Andelskassen J.A.K. Slagelse
- Cantobank A/S
- ACM Forvaltning A/S
- DBF Holding A/S
- Tryghed A/S
- GoKredit ApS
- SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse
Flere: Finanstilsynet