Værdipapirfonden Frøs
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 1 afgørelse om Værdipapirfonden Frøs fra Finanstilsynet, den seneste 25. september 2023.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i 2022/2023 en temainspektion vedrørende bestyrelsens overvågning og håndtering af afkast og omkostninger i Værdipapirfonden Frøs, afdeling Aggressiv. Formålet med inspektionen var at få belyst, hvorvidt bestyrelser i danske investeringsforeninger og værdipapirfonde foretager en tilstrækkelig evaluering af afkast og omkostninger i foreningernes/værdipapirfondenes afdelinger med henblik på at sikre, at investorernes interesser er varetaget betryggende. Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet har besluttet at delegere investeringsrådgivningen. Bestyrelsen skal modtage rapportering, der giver bestyrelsen mulighed for at evaluere, hvorvidt investorerne får et tilstrækkeligt afkast på deres investering, og om de omkostninger, som investorerne betaler, er rimelige. Hvis investorerne ikke får et tilstrækkeligt afkast eller betaler for høje omkostninger, er bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet forpligtet til at forholde sig til dette og foretage de nødvendige tilpasninger, herunder eventuelt at udskifte investeringsrådgiveren. Tilstrækkelig evaluering af afkast forudsætter, at bestyrelsen har styringsdokumenter, der indeholder dækkende krav til rapportering, har klare vurderingskriterier for afdelingernes afkast og en handleplan der indeholder objektive målbare parametre for, hvornår bestyrelserne er forpligtet til at handle. Finanstilsynet konstaterede, at bestyrelsens styringsdokumenter for evaluering af afkast alene fastsætter vurderingskriterier i forhold til afkast før omkostninger sammenholdt med benchmark, og angiver i øvrigt ikke vurderingskriterier for sammenligning med peer group (sammenligning med lignende afdelinger). Styringsdokumenterne var således ikke anvendelige til sikring af en tilstrækkelig evaluering af afdelinger uden benchmark. Finanstilsynet vurderede også, at dele af rapporteringsgrundlaget var upræcist, bl.a. manglede en klar angivelse af den anvendte peer group.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Værdipapirfonden Frøs hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Valiant Capital Management, L.P
- Værdipapirfond
- Velliv
- Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart gensidigt forbund
- VP Securities A/S
- Tre politikredse
- Aalborg Money Exchange ApS
- Sydjysk Sparekasse
- Basisbank A/S
- Solar Energy Company VI P/S
- Ejendomskreditselskabet Fairkredit A/S
- P/F Suduroyar Sparikassi
Flere: Finanstilsynet